Store følelser fra en usædvanlig kant
3.0
Da han hører, at hans plejefar er døende, vender en ung mand tilbage til sin hjemby. Det betyder samtidig, at han må konfrontere de begivenheder, som nogle år tidligere fik ham til at rejse væk.
"Mens vi lever" er spillefilmdebut for Avaz-brødrene Mehdi, Milad og Misam, der kommer med et anderledes udgangspunkt: Ingen af de tre er nemlig filmuddannede eller på anden måde opflaskede i den traditionelle danske filmbranche. I stedet har de kæmpet sig til at opfylde drømmen om at lave film ved at øve sig i en stribe kortfilm, hvorefter de selv har skaffet pengene til "Mens vi lever", efter de fik afslag på støtte fra Filminstituttet.
Mehdi Avaz har instrueret, Milad Avaz har skrevet manuskriptet, og Misam Avaz er producer, og "Mens vi lever" er på mange måder et imponerende resultat af deres anstrengelser. Det er nemlig ikke særlig synligt, at det her er en selvfinansieret film på forholdsvis lille budget. Jeg har i hvert fald set flere af den slags projekter fra større filmlande, hvor det fx var meget mere tydeligt, at teknikken var lidt flosset i kanten.
"Mens vi lever" er en historie om sorg og skyld, der følger en skabelon, som er set nogle gange før, også på dansk. Fortællingen om den ene store fejltagelse, der har fået enorme konsekvenser og ubønhørligt forfølger hovedpersonen - på den led minder den fx om én af årets bedste film i de danske biografer, "Manchester by the Sea". Bare uden samme bid, for ud over at de ikke har nogen Casey Affleck i Oscar-form, forsøger Avaz-brødrene at gemme den store afsløring bag krydsklipning mellem fortid og nutid, og det kommer til at virke en anelse forceret. Plus at "Mens vi lever" heller ikke hæver sig over de bløde skandinaviske klicheer i forløsningen af plottet.
Der er dog absolut stærke detaljer undervejs - fx har Charlotte Munck et par særdeles bidske øjeblikke som plejemoderen, og filmens to unge kvindelige hovedpersoner er generelt velspillede af Julie Christiansen og Julie Brochorst Andersen. Desværre er Sebastian Jessen ikke helt på samme niveau i en lidt firkantet indadvendt hovedrolle, og Nicolas Bro og Henrik Prip er overraskende uskarpe som hans to faderfigurer.
I det hele taget er "Mens vi lever" en smule svingende i kvalitet, og overordnet synes jeg, at Avaz-brødrene er lige lidt for ivrige efter at tale til publikums følelser og levere en medrivende oplevelse. Det er en svær kunst at ramme den rigtige balance i en tåreperser. Men der er bestemt talent til stede her, både bag og foran kameraet.
"Mens vi lever" er spillefilmdebut for Avaz-brødrene Mehdi, Milad og Misam, der kommer med et anderledes udgangspunkt: Ingen af de tre er nemlig filmuddannede eller på anden måde opflaskede i den traditionelle danske filmbranche. I stedet har de kæmpet sig til at opfylde drømmen om at lave film ved at øve sig i en stribe kortfilm, hvorefter de selv har skaffet pengene til "Mens vi lever", efter de fik afslag på støtte fra Filminstituttet.
Mehdi Avaz har instrueret, Milad Avaz har skrevet manuskriptet, og Misam Avaz er producer, og "Mens vi lever" er på mange måder et imponerende resultat af deres anstrengelser. Det er nemlig ikke særlig synligt, at det her er en selvfinansieret film på forholdsvis lille budget. Jeg har i hvert fald set flere af den slags projekter fra større filmlande, hvor det fx var meget mere tydeligt, at teknikken var lidt flosset i kanten.
"Mens vi lever" er en historie om sorg og skyld, der følger en skabelon, som er set nogle gange før, også på dansk. Fortællingen om den ene store fejltagelse, der har fået enorme konsekvenser og ubønhørligt forfølger hovedpersonen - på den led minder den fx om én af årets bedste film i de danske biografer, "Manchester by the Sea". Bare uden samme bid, for ud over at de ikke har nogen Casey Affleck i Oscar-form, forsøger Avaz-brødrene at gemme den store afsløring bag krydsklipning mellem fortid og nutid, og det kommer til at virke en anelse forceret. Plus at "Mens vi lever" heller ikke hæver sig over de bløde skandinaviske klicheer i forløsningen af plottet.
Der er dog absolut stærke detaljer undervejs - fx har Charlotte Munck et par særdeles bidske øjeblikke som plejemoderen, og filmens to unge kvindelige hovedpersoner er generelt velspillede af Julie Christiansen og Julie Brochorst Andersen. Desværre er Sebastian Jessen ikke helt på samme niveau i en lidt firkantet indadvendt hovedrolle, og Nicolas Bro og Henrik Prip er overraskende uskarpe som hans to faderfigurer.
I det hele taget er "Mens vi lever" en smule svingende i kvalitet, og overordnet synes jeg, at Avaz-brødrene er lige lidt for ivrige efter at tale til publikums følelser og levere en medrivende oplevelse. Det er en svær kunst at ramme den rigtige balance i en tåreperser. Men der er bestemt talent til stede her, både bag og foran kameraet.
11/12-2017
