Bragende, Fjollet og Dramatisk Seriøs!
5.0
Det sidste nye skud på Star Wars stammen, er et bæst af en film. Den er spraglet og løssluppen, morsom og tempofyldt, sine steder ufokuseret, rigeligt fjollet og kulørt og andre steder stramt fortalt, melodramatisk og mørk som få film i serien.
Tonen er svingende, men aldrig kedelig. Det meste af tiden er den diverteret historie nemlig heldigvis også kontant underholdende som kun de bedste Blockbusters kan være det og så er den sine steder også virkelig flot. Kun midt i filmen, kan jeg føle det sejler lidt mht at holde interessen helt i top, efter en god start.
Den kommer dog stærkt igen og trods en til tider lidt aparte slutning, så fænges man max af de mange og alsidige påfund og scenerier der sættes op. Vi kommer nemlig ret meget rundt og smides ud i mange forskellige fantasifulde situationer.
Rian Johnson iscenesætter løjerne med en både sarkastisk under- og overtone, tilsat lidt svulstig, næsten Wagner’sk drama og uden at lefle ret meget for gamle fans og Star Wars puritanere.
Som gammel SW fan kan jeg også synes, at der er ting der ikke svinger helt den rette vej, især brugen af seriens oprindelige karakterer.
På den anden side, så er disse nye SW film ikke lavet for gamle fans, men for en ny generation og det er derfor en ny generation af unge og meget forskellige skuespillere der bærer fanen videre.
Selv om valget givet er kommercielt, så mener jeg dog også det kunstnerisk set er det rigtige valg. At karaktererne så ifølge mig, lige fungerede et nøk bedre i den forrige film (The Force Awakens), som gør at jeg synes den fænger mig lidt mere, er hvad det er.
Men et godt eksempel på dette er at Oscar Isaac, den herlige skuespiller, der i rollen som Poe Dameron skal være arketypen på en velkendt helt, med en flabet attitude og det gør han egentlig fint. Alligevel tænkte jeg undervejs, at rollen godt nok måtte være lidt kedelig at spille.
Men hvor om alting er, så var jeg solidt og godt underholdt og det var det jeg kom efter. At historien stritter lidt rigeligt i alle retninger og ikke alt fungerede optimalt, det kan jeg tilgive langt hen ad vejen, når det vigtigste lykkes så godt som det trods alt gjorde.
Musikken af John Williams er som altid fantastisk og fantastisk brugt. Til gengæld er brugen af 3D endnu engang en ligegyldig gimmick, jeg gerne var foruden.
De 5 stjerner er i den lille ende. På 10 skalaen ville den ende på 8/10:)
Tonen er svingende, men aldrig kedelig. Det meste af tiden er den diverteret historie nemlig heldigvis også kontant underholdende som kun de bedste Blockbusters kan være det og så er den sine steder også virkelig flot. Kun midt i filmen, kan jeg føle det sejler lidt mht at holde interessen helt i top, efter en god start.
Den kommer dog stærkt igen og trods en til tider lidt aparte slutning, så fænges man max af de mange og alsidige påfund og scenerier der sættes op. Vi kommer nemlig ret meget rundt og smides ud i mange forskellige fantasifulde situationer.
Rian Johnson iscenesætter løjerne med en både sarkastisk under- og overtone, tilsat lidt svulstig, næsten Wagner’sk drama og uden at lefle ret meget for gamle fans og Star Wars puritanere.
Som gammel SW fan kan jeg også synes, at der er ting der ikke svinger helt den rette vej, især brugen af seriens oprindelige karakterer.
På den anden side, så er disse nye SW film ikke lavet for gamle fans, men for en ny generation og det er derfor en ny generation af unge og meget forskellige skuespillere der bærer fanen videre.
Selv om valget givet er kommercielt, så mener jeg dog også det kunstnerisk set er det rigtige valg. At karaktererne så ifølge mig, lige fungerede et nøk bedre i den forrige film (The Force Awakens), som gør at jeg synes den fænger mig lidt mere, er hvad det er.
Men et godt eksempel på dette er at Oscar Isaac, den herlige skuespiller, der i rollen som Poe Dameron skal være arketypen på en velkendt helt, med en flabet attitude og det gør han egentlig fint. Alligevel tænkte jeg undervejs, at rollen godt nok måtte være lidt kedelig at spille.
Men hvor om alting er, så var jeg solidt og godt underholdt og det var det jeg kom efter. At historien stritter lidt rigeligt i alle retninger og ikke alt fungerede optimalt, det kan jeg tilgive langt hen ad vejen, når det vigtigste lykkes så godt som det trods alt gjorde.
Musikken af John Williams er som altid fantastisk og fantastisk brugt. Til gengæld er brugen af 3D endnu engang en ligegyldig gimmick, jeg gerne var foruden.
De 5 stjerner er i den lille ende. På 10 skalaen ville den ende på 8/10:)
29/12-2017
