Klichéfyldt boksedrama

3.0
Plottet i "Strenght and Honour" er således: Sean Kelleher (Madsen) er en tidligere bokser med en døende søn, som kun kan reddes ved en operation i USA. Pengene er små, så helten stiller op i en nævekamp hos det rejsende folk i Irland for at erobre titlen og den store pengepræmie.

Filmens handling er dybt forudsigelig og klichéfyldt. Der mangler simpelthen nogle scener, der kan give en drejning på historien eller i det mindste give noget mere spænding og/eller action. Hovedpersonen bliver ikke stillet overfor nogle reelle valg, for filmen tilbyder ham ikke andet valg end at stille op i nævekampen. Selvom jeg nu vil mene, at der må være andre håb for helten og hans søn. Det er kun da Kellehers unge ven, som også stiller op, rejser spørgsmålet om, hvad de gør, hvis de møder hinanden. Jeg kunne mærke hvordan spændingen steg her. Hvad gør de i kampen, som er forbundet med ære og bliver taget dødensalvorligt af de rejsende? Dét ville jeg gerne have set. Men da heltens ven bliver slået halvt fordærvet af den store stygge Smasher O'Driscoll, kendt for lignende roller i "Lock, Stock and Two Smoking Barrels" og "Snatch", er dét udelukket. "Rocky IV" er ikke nogen bedre film end "Strength and Honour", men her bliver vennens død i bokseringen brugt som motivation for Rocky til at vælge at kæmpe. I denne her film er helten allerede i gang og har intet valg end at fortsætte.

Hvorfor amerikanske Michael Søren Madsen med danske aner skulle benyttes til at spille irer ved jeg ikke. Han er et semistort navn i Hollywood, så måske derfor. Han har faktisk også irske aner og kan da godt ligne en irer, I guess. Jeg synes dog hans påtagede irske accent falder lidt ud, når han bliver nødt til at hæve stemmen over hans sædvanlige mumlen.

"Strenght and Honour" mangler noget udover det dybt forudsigelige, men jeg kedede mig egentlig ikke, så filmen får en middelkarakter.
Strength and Honour