Klatrer jordbunden mod filmhimlen

5.0
Har du muligheden, så slå et smut forbi grænselandet i "Gräns". En svensk særling af en film, der lige nu huserer flere steder i landet.

Og lad dig kke narre af titlen - det er ikke en tung polisk opsang, vi er ude i her. Den er dog decideret blytung nogle gange i sin atmosfære. Vi er i Sverige, men vi er også i ødemarken, bogstaveligt og karaktermæssig, og som en fjern svensk granfætter til "Fargo", lander vi bare et helt særligt sted. Utrolig virtuost eksekveret af filmens iransk-fødte instruktør, der er udkommet med sin blot anden spillefilm her.

Plottet føles nærmest som en kulisse, sindigt og bevidst holdt på afstand. Men alligevel virker det. I bund og grund er det "bare" en film om valget mellem at klamre sig til sin fortid eller sin fremtid - alligevel svømmer filmen forbavsende ubesværet i sit eget tema-hav, som samtidig tvinger en til at indstille jagten efter et facit på værket. Det er modig filmskabelse, og det belønner sig i en sjælden grad her.

Og så er der altså nogle fantastiske WTF-øjeblikke (inkl. en sexscene jeg aldrig glemmer), der på intet tidspunkt føles forcerede, fordi vi allerede *har* købt pakken. Det hele er lavet så skovbundsduftende ægte, at de elementer vi ikke kender fra vores egen verden ganske naturligt glider ind i fortællingen. Ikke mindst takket være noget rasende flot (og originalt) makeup-arbejde, samt to helt igennem oustanding præstationer bag vores hovedkarakterer. Alene for deres kemi sammen og oftest lydløse samspil bør du unde dig selv en tur i biffen med "Gräns". Men også for så meget andet.
Grænse