Følte mig udenfor

2.0
Det lød da i grunden interessant med en original Netflix-film lavet af en fredericianer og med Yakuza-vold og japansk gangster-hørm som rammen. Instruktør Martin Zandvliet slap virkelig flot fra sit Dirch-portræt i filmen (af samme navn) synes jeg, så det interessante bestod i, om han kunne tilføre lidt af samme emotionalitet til det kyniske setup.

Men ak, dansker-effekten udebliver næsten totalt i en kønsløs omgang "højspændt" drama. Vi følger to rivaliserende klaner i Yakuza-miljøet, og langsomt er det så meningen, vi skal sympatisere med det indre familiedrama også. Det er alt sammen fint nok, men filmen er imidlertid totalt skræddersyet til den hvide mand. Jared Leto. En herre af utvivlsomt stortalent men som her giver en af sine mest forglemmelige optrædener nogensinde. Alt er centreret om Letos karakter, så det gør det bestemt ikke nemmere. Og således ender hele familie-ære-patos delen blot som rodet fyld i en i forvejen idéfattig film.

De mange voldsscener er måske nok skåret ud som fine bøffer, men man savner både salt og peber. Der er ingen karakterudvikling. Overhovedet. Der er ingenting på spil. Overhovedet. Jo, vistnok en kærlighedsfortælling, men så længe vi intet får at vide om Letos karakters fortid, og kun kan klamre os til hans nutid (hvor han er ikke så lidt af et røvhul), ja så er det svært at finde noget at "holde fast i" undervejs.

Nøjagtig lige så uoriginal som sin titel. Det er en kedelig film, ganske enkelt. Styr udenom.
The Outsider