Noget af et genreskift
4.0
Jeg må indrømme, at jeg for alvor blev interesseret i at se M. Night Shyamalans "Split", da jeg hørte om hans spritnye efterfølger "Glass", som skulle udgøre tredje film i en trilogi begyndt af Shyamalan med "Unbreakable" tilbage i 2000.
Der er ellers noget af et genreskift, som Shyamalan har begået med denne efterfølger. Den læner sig i højere grad op af horrorgenren end "Unbreakable", som i højere grad var et hverdags/familiedrama tilsat en snert thriller og superkræfter. "Split" er meget anderledes i plot og grundtone, eftersom det er en kidnapningsthriller, hvor kidnapperen tilfældigvis er en ekstrem fremstilling af den kontroversielle psykiatriske tilstand personlighedsspaltning. Dette er der kommet en fin lille thriller ud af, hvor størstedelen foregår i et underjordisk kompleks, hvor kidnapperen holder sine unge gidsler fanget. Jeg kan godt have det lidt svært med film, som primært foregår på ét location. Jeg synes sådanne film som "Buried" m.v. kan gå hen og blive ret statiske. "Split" inkorporerer også samtaler med kidnapperens samtaler med sin psykiater, hvilket er en styrke ved filmen. Men jeg synes ikke, at filmen er ligeså interessant som thrillere med seriemorder/kidnappere såsom "Silence of the Lambs" og "Se7en". Jeg finder det nærliggende at sammenligne "Split" med disse film, fremfor forgængeren "Unbreakable", som var så anderledes. "Unbreakable" og "Split" kan noget forskelligt, hvor sidstnævnte primært er båret af McAvoys bemærkelsesværdige præstation som den multipersonelle kidnapper og dræber.
Som tidligere nævnt var jeg primært draget af filmen grundet den biografaktuelle "Glass", og jeg ser frem til meget snart at se, hvad den udspekulerede Shyamalan nu har i ærmet.
Der er ellers noget af et genreskift, som Shyamalan har begået med denne efterfølger. Den læner sig i højere grad op af horrorgenren end "Unbreakable", som i højere grad var et hverdags/familiedrama tilsat en snert thriller og superkræfter. "Split" er meget anderledes i plot og grundtone, eftersom det er en kidnapningsthriller, hvor kidnapperen tilfældigvis er en ekstrem fremstilling af den kontroversielle psykiatriske tilstand personlighedsspaltning. Dette er der kommet en fin lille thriller ud af, hvor størstedelen foregår i et underjordisk kompleks, hvor kidnapperen holder sine unge gidsler fanget. Jeg kan godt have det lidt svært med film, som primært foregår på ét location. Jeg synes sådanne film som "Buried" m.v. kan gå hen og blive ret statiske. "Split" inkorporerer også samtaler med kidnapperens samtaler med sin psykiater, hvilket er en styrke ved filmen. Men jeg synes ikke, at filmen er ligeså interessant som thrillere med seriemorder/kidnappere såsom "Silence of the Lambs" og "Se7en". Jeg finder det nærliggende at sammenligne "Split" med disse film, fremfor forgængeren "Unbreakable", som var så anderledes. "Unbreakable" og "Split" kan noget forskelligt, hvor sidstnævnte primært er båret af McAvoys bemærkelsesværdige præstation som den multipersonelle kidnapper og dræber.
Som tidligere nævnt var jeg primært draget af filmen grundet den biografaktuelle "Glass", og jeg ser frem til meget snart at se, hvad den udspekulerede Shyamalan nu har i ærmet.
16/01-2019
