Clash of the titans

3.0
I år 2003 kom det endelig til mødet mellem Freddy og Jason kendt fra henholdsvis "A Nightmare on Elm Street" og "Friday the 13th"-serierne.

Filmen er egentligt underholdende nok og med et budget på 30 millioner dollars har den kostet mere end nogen Jason eller Freddy-film. Der er da også flere gode effekter og mindeværdige scener såsom Freddy-larven, der ryger pot. Robert Englund er som altid god i rollen som den morderiske drillepind, mens Jason gør dét han skal. Der er egentligt gjort et hæderligt forsøg på at respektere historien fra begge universer og vi får illustreret baggrundshistorien for de to mordere, som vi ikke tidligere har fået. Der er dog også foretaget nogle tvivlsomme valg såsom, at Jason lige pludselig har vandskræk, mens dette ikke tidligere var tilfældet på nær et hint i den ottende film, måske.

Filmen er rig på blod og splat, og det er da underholdende sjov og ballade. Det er hæderligt i forhold til mange af de tidligere film, men begge serier har film, som er bedre end denne her, og som jeg langt hellere vil gense i stedet.
Freddy vs. Jason