Gonna Fly Home Now
2.0
Adonis Creeds store talent har netop ført ham til verdensmesterskabet, da han får en uventet udfordring fra Rusland. Den skræmmende brutale nye titeludfordrer er søn af den bokser, som mange år tidligere dræbte Creeds far i ringen.
Historien om Rocky Balboas surrogatsøn fortsætter med Sylvester Stallone tilbage som manuskriptforfatter i en historie, der primært spejler sig op mod "Rocky IV". Altså koldkrigsindslaget i serien, hvor Rocky tog hævn for sin rival og ven, efter Dolph Lundgren havde slået ham ihjel. Lundgren er naturligvis tilbage i en birolle som far til og træner for det nye russiske nemesis.
Hvor Ryan Coogler tilførte en hel del friskhed i den virkelig vellykkede "Creed", er toeren om den nye boksehelt desværre en temmelig gumpetung omgang. Det er machoværdier udtrykt på den mest primitive vis, der styrer tingene, når den unge mester føler sig nødt til at tage kampen, selv om Rocky advarer ham, men hvor Rocky så senere kommer i tanke om, at han vist egentlig godt kan forstå den form for drivkraft. Dertil kommer en lige så primitivt opstillet konflikt mellem Creed og hans forlovede, som også er bange for, at han ikke kan styre sine følelser i ringen.
Der er derudover nogle undertoner om sønner og (pseudo-)fædre, men ethvert forsøg på tænksom behandling af filmens temaer drukner i opstyltede replikker og træningslir, inden historien selvsagt vender tilbage til Rocky-seriens evige grundtema om at kæmpe for det, der betyder noget for én.
Plottet er så svagt skruet sammen, at forfatteren Stallone efter min mening svigter skuespilleren Stallone, som ellers lige havde vundet alles hjerter med sit bundsympatiske portræt af den aldrende Rocky Balboa i "Creed". Her virker Rocky igen så banal og påtaget som i seriens dårligste film. Michael B. Jordan er heller ikke på normalt niveau som den unge mester, og Tessa Thompson er helt ved siden af som hans forlovede, der her bliver til en enormt postuleret rolle.
Det bidrager selvsagt til miseren, at filmens forholdsvis uprøvede instruktør, Steven Caple Jr., ikke demonstrerer nogen særlig god fornemmelse for persondrama. Til gengæld er alt omkring boksningen kompentent skruet sammen i vanlig lager-than-life Rocky-stil, og det lykkes faktisk Caple at få gjort kampscenerne ret medrivende, selv om det overhovedet ikke er svært at gætte, hvordan kampene ender.
De velfungerende boksescener sørger for, at "Creed II" ikke bliver en total katastrofe, og hiver den lige op på to stjerner hos mig. Men samlet set er film nr. otte en fuldstændig ligegyldig tilføjelse til Rocky-serien. Helt grundlæggende har jeg så også virkelig svært ved at forstå, hvorfor Stallone syntes, det var relevant at spinde en ny ende over den ganske rædselsfulde "Rocky IV".
Historien om Rocky Balboas surrogatsøn fortsætter med Sylvester Stallone tilbage som manuskriptforfatter i en historie, der primært spejler sig op mod "Rocky IV". Altså koldkrigsindslaget i serien, hvor Rocky tog hævn for sin rival og ven, efter Dolph Lundgren havde slået ham ihjel. Lundgren er naturligvis tilbage i en birolle som far til og træner for det nye russiske nemesis.
Hvor Ryan Coogler tilførte en hel del friskhed i den virkelig vellykkede "Creed", er toeren om den nye boksehelt desværre en temmelig gumpetung omgang. Det er machoværdier udtrykt på den mest primitive vis, der styrer tingene, når den unge mester føler sig nødt til at tage kampen, selv om Rocky advarer ham, men hvor Rocky så senere kommer i tanke om, at han vist egentlig godt kan forstå den form for drivkraft. Dertil kommer en lige så primitivt opstillet konflikt mellem Creed og hans forlovede, som også er bange for, at han ikke kan styre sine følelser i ringen.
Der er derudover nogle undertoner om sønner og (pseudo-)fædre, men ethvert forsøg på tænksom behandling af filmens temaer drukner i opstyltede replikker og træningslir, inden historien selvsagt vender tilbage til Rocky-seriens evige grundtema om at kæmpe for det, der betyder noget for én.
Plottet er så svagt skruet sammen, at forfatteren Stallone efter min mening svigter skuespilleren Stallone, som ellers lige havde vundet alles hjerter med sit bundsympatiske portræt af den aldrende Rocky Balboa i "Creed". Her virker Rocky igen så banal og påtaget som i seriens dårligste film. Michael B. Jordan er heller ikke på normalt niveau som den unge mester, og Tessa Thompson er helt ved siden af som hans forlovede, der her bliver til en enormt postuleret rolle.
Det bidrager selvsagt til miseren, at filmens forholdsvis uprøvede instruktør, Steven Caple Jr., ikke demonstrerer nogen særlig god fornemmelse for persondrama. Til gengæld er alt omkring boksningen kompentent skruet sammen i vanlig lager-than-life Rocky-stil, og det lykkes faktisk Caple at få gjort kampscenerne ret medrivende, selv om det overhovedet ikke er svært at gætte, hvordan kampene ender.
De velfungerende boksescener sørger for, at "Creed II" ikke bliver en total katastrofe, og hiver den lige op på to stjerner hos mig. Men samlet set er film nr. otte en fuldstændig ligegyldig tilføjelse til Rocky-serien. Helt grundlæggende har jeg så også virkelig svært ved at forstå, hvorfor Stallone syntes, det var relevant at spinde en ny ende over den ganske rædselsfulde "Rocky IV".
20/05-2019
