Samfundskritik med imponerende timing

I en nær fremtid bliver Danmark ramt af et stort islamistisk terrorangreb, og det giver et stærkt indvandrerkritisk parti føringen i meningsmålingerne til det forestående folketingsvalg. En politibetjent af muslimsk baggrund bliver sat til at lede beskyttelsen af partiets leder, mens samfundets og højreradikale gruppers reaktion på terroren samtidig er med til at drive unge muslimer mod radikalisering.

"Danmarks sønner" må siges at være lavet med imponerende timing. Den havde premiere kort før dette års folketingsvalg, hvor der som bekendt for første gang var opstillet et par partier, der er mere direkte kritiske over for muslimer, end vi tidligere har set herhjemme - endda grænsende til det racistiske.

Det er én af de strømninger, som Ulaa Salim spiller på i sin samfundskritiske debutfilm. Men forfatter-instruktøren - der er lillebror til Dar Salim - er ikke kun ude efter den yderste højrefløj. "Danmarks sønner" er også stærkt kritisk over for de radikale islamister og den glorificering af vold og terror, som de forsøger at lokke nye rekrutter med.

Med de ekstremistiske yderpoler som baggrund fortæller Salim en historie, der først og fremmest vil understrege, at tryk avler modtryk, og vold avler vold. Terror skaber voldsomme reaktioner, som fører til marginalisering og overgreb mod uskyldige mennesker, hvilket igen skubber nogle ud i volden som reaktion. Det er langtfra nogen ny tilgang til emnet, men Salim afvikler sin historie med overbevisende eftertryk, og det giver bestemt et ekstra lag, at de voldsomme scener udspiller sig i et genkendeligt Danmark.

"Danmarks sønner" får også et løft af Zaki Youssef i en god hovedrolle som politibetjenten, der bliver fanget i orkanens øje, mens Rasmus Bjerg er ganske overbevisende som den på overfladen pæne politiker med tætte forbindelser til det yderste højre. Det er lidt tankevækkende, at Bjergs polerede replikker faktisk virker ret tamme sammenlignet med, hvad Rasmus Paludan fremførte i den virkelige valgkamp.

På den måde har "Danmarks sønner" virkelig fat i noget. Det er en film, der spejler sig relevant provokerende op imod sin samtid. Det er også en film, som egentlig sætter sin historie ret klodset op og ofte balancer på kanten af det utroværdige, fordi pointerne pinedød skal bankes ind i hovedet på publikum. Men Ulaa Salims noget firkantede manuskript bliver i høj grad reddet af instruktøren Ulaa Salim, som dygtigt får mast sit sortsynede billede af Danmark ind under huden på én.

"Danmarks sønner" er en film, der udpensler et billede af problemer i en ustoppelig negativ spiral uden at komme med løsninger. Det er nærmest en film uden håb. Men det er også en film, der virker mere relevant end flertallet af de film, der produceres herhjemme. Jeg lander på fire små stjerner til den.