Undervurderet
5.0
Når jeg læser de mere end ti år gamle anmeldelser herinde af den første "Blade"-film, synes jeg den får en meget hård omfart. Det stemmer i hvert fald slet ikke overens med min vurdering af filmen.
Filmen bliver blandt andet kritiseret for at have et kluntet manuskript og ikke at have nogen dybde. Jeg finder selv, at filmen er meget effektivt fortalt. Filmen er yderst underholdende og hverken langtrukken eller ufokuseret og rodet, i modsætning til mange superheltefilm. Filmen er velnok den første biograffilm baseret på en Marvel-superhelt, og jeg synes, at denne filmatisering er en af de bedste. Der er tale om en actiongyser med fede kampscener, men som også har velspillede og interessante karakterer og en historie, som netop ikke flyver i øst og vest. Mht om der ikke skulle være megen dybde, tja, det er en tegneseriefilmatisering. Her er der ofte tale om, at karaktererne er ret todimensionelle. Er der meget mere dybde i "Raiders of the Lost Ark"? Jeg synes så "Raiders" er en mere charmerende film med nogle mere interessante karakterer, har nogle mere spektakulære actionscener end "Blade" og effekterne holder bedre. For okay, nogle af cgi-effekterne i "Blade: The Daywalker", som i øvrigt her på Scope fejlagtigt har fået plakaten fra den tredje film, er måske ikke så gode. Men det generer mig nu ikke. Måske er det også fordi, jeg er vokset op med "Blade" ligesom med "The Terminator", og i modsætning til andre, som jeg har set filmen med, tænker jeg ikke tænker over, at stop-motion-effekterne i T1 måske er daterede at se på.
Ja, "Blade" er måske cheesy, men den er også netop tounge-in-cheek. Der er en god potion humor, ikke mindst i comic-relief-karakteren, vampyrhåndlangeren Quinn, som gentagne gange mister den ene arm. Men jeg synes ikke, at filmen kammer over i rendyrket komedie eller farce. Jeg mener, at det netop klæder filmen ikke at tage sig selv for alvorligt, eftersom der er tale om en tegneseriefilmatisering. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg klart foretrækker denne film over den overkomplicerede (rodede) "The Dark Knight", som slår sig selv op på at være "realistisk" og "seriøs", men efter min mening ikke formår at leve op til dette.
Jeg synes dog, at selvom filmen måske er lidt cheesy, så har den skam også en vis seriøsitet og dramatisk tyngde. Mere dramatisk tyngde end eksempelvis Tom Hollands første "Spiderman"-film. Eksempelvis historien om Blades mor og ikke mindst, hvad der sker med Kris Kristoffersons karakter.
"Blade: The Daywalker" er efter min mening en fremragende actiongyser og desuden den bedste i serien.
Filmen bliver blandt andet kritiseret for at have et kluntet manuskript og ikke at have nogen dybde. Jeg finder selv, at filmen er meget effektivt fortalt. Filmen er yderst underholdende og hverken langtrukken eller ufokuseret og rodet, i modsætning til mange superheltefilm. Filmen er velnok den første biograffilm baseret på en Marvel-superhelt, og jeg synes, at denne filmatisering er en af de bedste. Der er tale om en actiongyser med fede kampscener, men som også har velspillede og interessante karakterer og en historie, som netop ikke flyver i øst og vest. Mht om der ikke skulle være megen dybde, tja, det er en tegneseriefilmatisering. Her er der ofte tale om, at karaktererne er ret todimensionelle. Er der meget mere dybde i "Raiders of the Lost Ark"? Jeg synes så "Raiders" er en mere charmerende film med nogle mere interessante karakterer, har nogle mere spektakulære actionscener end "Blade" og effekterne holder bedre. For okay, nogle af cgi-effekterne i "Blade: The Daywalker", som i øvrigt her på Scope fejlagtigt har fået plakaten fra den tredje film, er måske ikke så gode. Men det generer mig nu ikke. Måske er det også fordi, jeg er vokset op med "Blade" ligesom med "The Terminator", og i modsætning til andre, som jeg har set filmen med, tænker jeg ikke tænker over, at stop-motion-effekterne i T1 måske er daterede at se på.
Ja, "Blade" er måske cheesy, men den er også netop tounge-in-cheek. Der er en god potion humor, ikke mindst i comic-relief-karakteren, vampyrhåndlangeren Quinn, som gentagne gange mister den ene arm. Men jeg synes ikke, at filmen kammer over i rendyrket komedie eller farce. Jeg mener, at det netop klæder filmen ikke at tage sig selv for alvorligt, eftersom der er tale om en tegneseriefilmatisering. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg klart foretrækker denne film over den overkomplicerede (rodede) "The Dark Knight", som slår sig selv op på at være "realistisk" og "seriøs", men efter min mening ikke formår at leve op til dette.
Jeg synes dog, at selvom filmen måske er lidt cheesy, så har den skam også en vis seriøsitet og dramatisk tyngde. Mere dramatisk tyngde end eksempelvis Tom Hollands første "Spiderman"-film. Eksempelvis historien om Blades mor og ikke mindst, hvad der sker med Kris Kristoffersons karakter.
"Blade: The Daywalker" er efter min mening en fremragende actiongyser og desuden den bedste i serien.
31/10-2019
