Bedste thrillere 2010-19

5.0
Vi har behandlet bedste - film. Her mit bud blandt thrillerne.

2010

Der er virkelig mange gode, men da Inception står listet som SciFi Thriller - så får den min stemme. En af Nolans bedste. Men jeg var også glad for Black Swan, Skyggen, Buried, og Shutter Island.

2011

Knap så fantastisk år. Her lander jeg også på Drive hvor Refn virkelig peaker - håber han går i den retning, igen.

2012

Argo er næsten for hyggelig til at være en rigtig thriller, og er nok den bedste film - men jeg vælger alligevel Looper.

2013

A Good Day To Die Hard (Host - nej, vel?). Jeg blev mest fanget af Gravity som var vanvittig intens, flot filmet og både poetisk og skarp - derfor er den mit valg.

2014

Kvinder der forsvandt - eller Nightcrawler? Så simpelt er valget. Begge særdeles foruroligende. Nightcrawler er den jeg mest har lyst til at gense, derfor vinder den knebent.

2015

Alejandro G. Iñárritu helt vanvittige kraftpræstation, to år i træk (først Birdman) - og med så helt forskellige film skal belønnes. The Revenant vinder i min bog (selvom den måske er på kanten af at være en rigtig thriller) - jeg har ikke set flottere kampscener, som i indleningsscenen siden Saving Private Ryan. Til gengæld har man ikke rigtig hørt fra Iñárritu siden?

2016

Et år med rigtig fine film - uden at der var en rigtig stor imellem. The Shallows, 10 Cloverfield Lane, Kvinden i toget, Nocturnal Animals, Split, Elle, Train to Busan.
Jeg ender med at gå med Elle, som på alle måder var en moden præstation.

2017

Igen et svært år. The Killing of af Sacred Deer er dybt foruroligende mens man ser den, men er nem at børste af sig når man finder ud af hvad det hele handler om. Wind River er bestemt fin - men lidt utraditionelt vælger jeg at gå med Guillermo del Toro's The Shape of Water som er en utrolig smuk film, med thriller elementer.

2018

Bad Times at the El Royale. Jeg elsker at filmen kun har et mål - at skifte spor, hver gang man tror at man har styr på den.

2019

Joker. Mange steder knugende oplevelse - og helt afgjort oscarværdig præstation af Phoenix.

Skal jeg udpege en bedste thriller for årtiet så lander jeg på Nightcrawler.
Nightcrawler