Good Times, Bad Times

4.0
Der er noget virkelig lækkert, voldsomt cool og fascinerende dragende over denne moderne neo-noir thriller, om en gruppe fremmede der samles på et falleret hotel, hver med deres agenda.

Dialogen er ofte fedt svingende, skuespillet og spillerne besættende og der er flere vilde og gode ideer. Men især gamle Jeff Bridges er helt forrygende.

Historien er såmænd også fin, selv om den måske ikke lykkes med at twiste og overraske så meget som man kunne ønske sig. Filmens wtf momenter er i hvert fald ikke helt så overrumplende som man kunne håbe på.

Der er dog også noget vitterligt hæmmende konstrueret over hele opsætningen, der gør filmen mindre spændende end den egentlig indbyder til.

Så hvor meget jeg end gerne ville belønne instruktør Drew Goddard’s visuelt delikate anretning som en mesterlig opvisning, så må den nøjes med at ende som en god film.
Bad Times at the El Royale