Home!

6.0
Nolans fast-paced evakuerings-thriller er en sand ‘gyser’, der ikke ét sekund slipper sit tag i tilskueren i løbet af sin stramt komponerede spilletid på 107 min. Filmisk adrenalintempo, som få film kan matche. Kynisk eksekveret med meget lidt hensyn til publikums følelsesmæssige indlevelse. Ingen er hævet over selve begivenheden mener Nolan.

Den måde filmen leger med publikums forventninger til karakterer og handling på, lægger mange års konventioner bag sig og går anderledes til værks. Og heri ligger filmens udtalte styrker.

Det slås allerede an i filmens start, hvor vi qua situationens omstændigheder, ender med at følge et tilfældigt ansigt resten af filmen.

Filmen lever i ligeså høj grad på suspense, hvor stopurets konstante tikken er essentiel del af spændingen, men underlægningen generelt kunne godt have været mere sparsom hvis jeg skal pege på en lille svaghed.

I en tid, hvor der kontinuerligt søges nye grænser inde for effektmageri, er Dunkirk en smuk nostalgi for filmstrimmel, der i den grad trækker på gamle dyder. Der er scener, som er helt enestående.

En åbenbaring på de blå stråler. Og endnu større oplevelse var den i 70mm i Imperial.
Dunkirk