Blondiner Er Kedelige!

2.0
Teknisk pimpet, næsten til det rædselsfulde, men virkningsfuldt og understøttende for dens forsøg på at ligne en actionfilm der gerne vil være lidt stilistisk. Men den er fattig på næsten samtlige andre parametre.

Den ofte ligegyldige historie fortælles uden nerve, som især skyldes at man ikke har formået at skabe et persongalleri man ser som andet end ligegyldige skabeloner der skal udfylde hullerne mellem de actionscener der er alt for langt imellem og man derfor ikke relaterer til.

Det er okay hvis en film vil leve af action alene og man har ”sparet” lidt på det andet, men karaktererne skal stadig være bærende. Det ved selv Steven Seagal tror jeg.

Der kommer måske sjældent store værker ud af at man kun vil levere væg-til-væg ramasjang uden andet. Men det kan dog være ret så underholdende.

Men så skal der altså ske mere end i denne her kedelige omgang, hvor der dog er et par hårdtslående øjeblikke og hvor især en meget lang scene, der starter i en opgang og hvor der bydes på skyderier og rå knofedt, trækker dog gevaldigt op og imponerer.

Men når man sidder under scenen og ønsker at man havde set denne i en anden scene, så ved man at der er noget galt. Jeg var ellers fristet til at smide en lidt højere rating netop på grund af den.
Atomic Blonde