Bedre i DC versionen

5.0
Jeg så oprindeligt KoH i biografversionen tilbage i 2005 - og jeg var ærlig talt ikke begejstret. Måske fordi jeg forventede en ny "Gladiator" - som Ridley Scott fornøjede en hel verden med i 2000. I mine øjne var filmen flot med få højdepunkter - men strakte mig dog til 7/10 i karakter.

Siden har jeg ladet den ligge, på trods af at flere (blandt andet Thomas) har fortalt mig at jeg burde se den version instruktøren havde ønsket, inden den blev klippet ned.

I Biografversionen var spilletiden på 2 timer og 24 minutter - og i DC udgaven er der yderligere 50 minutter at fordybe sig i.

Hvad får man så mere, for de ekstra minutter?

Filmen virker mere helstøbt - blandt andet får vi tid til at finde ud af hvorfor kongens søster, Sibylla (Eva Green) agerer og reagerer som hun gør.

Historien. Vi har fået masser af fortællinger om korstogene, de fleste handler om Europa og tiden før - eller når krigerne vendte "sejrrigt" hjem.

Derfor er det også interessant at scenen flyttes til kampenes centrum, for at få en fornemmelse af hvad der skete i tiden mellem det 2 og 3 kortog i slutningen af det 12 århundrede.

Vi starter i en lille fransk landsby, her møder vi Ballan, den lokale smed som netop har mistet både barn og kone i tragiske omstændigheder - han opsøges af Baron Godfrey de Ibelin (Liam Neeson) som er undervejs til sine landomåder - opnået i tidligere korstog.

Ballan viser sig at være uægte (og eneste) søn af Godfrey og inviteres til at tage med, hvilket han gør efter et (drabeligt) opgør med hans sleske bror - som tvinger ham til at flygte.

Det er altså dels, Ballans personlige historie som gør ham til arvtager til titel og ejendom - og religionernes krig om den hellige by Jerusalem - som flettes sammen i en episk og flot fortælling.

Jerusalem styres af Kong Baldwin (Edward Norton - maskeret gennem hele filmen), som er ramt af spedalskhed og dermed kun har begrænset levetid.

På trods af tilsyneladende fredelig sameksistens lurer ønsket om magt og ejerskab over den hellige stad, fra især Guy de Lusignan - som lever i et kærlighedsløst ægteskab med kongens søster, Sibilla.

Men muslimerne ønsker også at få magten over byen, personificeret i Saladin en stolt og klog hærfører - som tidligere har lidt stort nederlag i et andet slag - men som nu, klog af skade, er mere end klar til anden runde.

Tempelridderne, en fraktion af fanatiske kristne, anført af Reynald de Chatillon (Brendan Gleeson), skyr ingen midler for at få sluttet den spinkle våbenhvile - og teamer op med Guy de Lusignan. Sammen slagter de nogle uskyldige muslimer - og genstarter dermed den lurende krig.

Den nulstilles dog af Kong Baldwin, som i gensidig respekt med Saladin afblæser det hele.

Men da kongen kort tid efter dør af sin sygdom tvinger tempelridderne og Guy de Lusignan - gennem blandt andet drabet af Saladins søster - de to hære ud i et altafgørende slag.

Under alt dette har vores hovedperson, Ballan, udviklet et kærlighedsforhold til Sibylla - og får mulighed for at få en magt han ikke ønsker. Sibyllas unge søn bliver ny konge - men ....

Resten af filmen handler om det uundgåelige slag - og efterfølgende kampen om Jerusalem - med Ballan på den ene side og Saladin på den anden.

Scenerne og krigen er flotte og episke, hvilket klart trækker historien op. Desværre er Orlando Bloom ikke karismatisk nok til at trække en hovedrolle i den størrelse - heller ikke Eva Green spiller op til sit bedste.

Det er faktisk bipersonerne, Neeson, Gleeson, Norton - og Jeremy Irons, som får filmen til at funkle - men det er heller ikke nok når filmens skurk, Marton Csokas - ikke engang fungerer rigtigt.

Andre roller som skurk og helt - kunne måske have løftet hele filmen, det sidste stykke.

Men DC er absolut bedre end den version, som blev vist i biografen - jeg kan dog stadig ikke give den en absolut topkarakter, men ender på

8/10
Kingdom of Heaven