Form vs. Indhold

Udtrykket "form over indhold" er måske i nogens ører gået hen og blevet lidt af en floskel, men ikke desto mindre er den forstemmende rammende i en del tilfælde af det amerikanske independent-film marked. Og Creative Control, der er skrevet, instrueret og har hovedrollen spillet af en fyr ved navn Benjamin Dickinson, er i den grad et eksempel på en sådan film.

Den handler kort sagt om en mand (Dickinson), der i forbindelse med lanceringen af et nyt produkt på sit arbejde, begynder at opleve sit privatliv smuldre. Hans forhold går dårligt, han har et misbrug af piller og alkohol, og han begynder at flirte med sin vens kæreste. Problemet med filmen er, at dens auteur på intet tidspunkt lykkes med at forklare sit publikum, hvorfor hverken sin karakters deroute, eller nogle af relationerne til personerne der omgiver ham, på nogen måde skulle vedkomme eller interessere os. Filmens tematiske forankring er ikke eksisterende, og man må sådan set gætte sig til, hvad den i virkeligheden handler om. Er det kynisme og moralsk forfald i forretningslivet, vi er vidne til? Er det en kritik af den teknologiske udviklings følgende fremmedgørelse mellem mennesker? Er det en skæbnefortælling? Ingen ved det, måske ikke engang Dickinson selv, da det snarere virker som om, at han har koncentreret sig om (eller fortabt sig i) sin films stil, hvis primære kendetegn er det umiddelbart ret vilkårlige sort/hvide visuelle udtryk. Det har utvivlsomt været med henblik på at gøre filmen lidt "arty", men i praksis fremstår det blot som et forsøg på at skjule, at dens indhold ikke kunne være mere ligegyldigt.