Langsommelig Besættelse

2.0
Med fokus på den splittelse, der især var i besættelsens første par år, følger vi en familie og dem omkring dem, deres forhold til den tyske besættelsesmagt, deres forsøg på at klare sig, samarbejde, forelske sig, modarbejde og gøre modstand.

Ja, man får lidt af det hele, i en film hvis handling virker som en collage om der vil komme rundt om det hele. Men på trods af en spilletid på pænt over to timer, så føles historien aldrig fyldestgørende.

Den virker for kort, som springer den alt for meget over undervejs, i forhold til de mange små fortællinger der smides på bordet. Det er som at se et langt sammenklip af en miniserie, der snildt kunne spænde over 5-6 timer.

Samtidig er der noget virkelig forlorent og opstillet over en del af replikudvekslingerne, som får den i forvejen lidt træge historie, til at tage sig dilettantisk ud i en del scener.

Ikke engang ellers seværdige Jesper Christensen synes jeg rammer niveau og Bodil Jørgensen vakler nærmest rund, som var hun konstant påvirket, om end mildt.
De forbandede år