Jævn juli

1.0
Til trods for at dramaet om Bellas tragiske kærlighed fra viktoriatidens England er smukt, er det for tamt og mangler nerve

"Dengang i Juli" er seneste værk fra fænomenet Merchant-Ivory-Productions. Tidligere har vi i Danmark kunnet se filmatiseringerne af E.M. Forsters "Maurice", "Room with a view" og "Howards End". Nu er forlægget H.E. Bates roman "Feast of July", og det er der desværre kommet et langtrukkent historisk drama ud af.

Bella Ford, spillet af den yndefulde Embeth Davidtz, nedkommer i en forladt hytte, et sted i slut-1800-tallets England, med et dødfødt barn. Hun begraver barnet og ankommer udmattet til byen Addisford, hvor hun forgæves opsøger barnets far Arch Wilson. Byens lygtetænder Ben Wainwright (Tom Bell) tager hende med hjem og inlogerer hende, til sønnerne Matty, Jedd og Con´s store begejstring. Husets frue, Mrs. Wainwright (Gemma Jones) forstår, at Bellas flirten med sønnerne er katastrofal. Bella, som ikke kan slå Arch ud af hovedet, mener intet med flirteriet, men får hurtigt sat brødrene op mod hinanden. Især den yngste søn Con, som er en indelukket og følsom sjæl forelsker sig uoverskyggeligt i hende. Tiden går og Bella bor fortsat i hjemmet, og hendes interesse for Con bliver reel. De gifter sig, men da livet skal til at leves, dukker Arch pludselig op.

Mere skal ikke afsløres for filmens minimum af spænding skal ikke ødelægges. "Dengang i Juli" er nemlig et tamt kærligheds-drama, som ikke fænger. Som altid skal Merchant-Ivory-holdet roses for deres smukke, sarte billeder. Fine nærbilleder af ansigter, hænder og detaljer og flotte panoreringer over landskab og by. Endnu engang skildres tidens miljø og personer med usædvanlig detaljerigdom og historisk akkuratesse. Men det er slet ikke nok til at holde opmærksomheden fangen. Historien er tragisk, ja, men den kører i tomgang. Ikke fordi tempoet er langsomt, for vi ved fra tidligere nævnte filmatiseringer at lange, dvælende scener sagtens kan være intense og sprængfyldt med energi. I "Dengang i Juli" mangler energien og fortællelysten, og de tragiske personer får aldrig liv.
Bliv hjemme og giv bogen en chance