Kærlighed på tværs
3.0
Den danske film "Belma" er en ung kærlighedshistorie med politisk korrekte undertoner
Rasmus (Simon Holk) er en ganske almindelig dansk teenager. Han bor alene med sin far Erik (Jess Ingerslev) og bruger det meste af sin tid på at spille computerspil. Men da han møder pigen Belma (Emina Isovic), bliver krigen på computerskærmen pludselig mindre vigtig. Belma er nemlig flygtet til Danmark fra den virkelige borgerkrig i ex-Jugoslavien sammen med sin far Josip (Rade Serbedzija), der har været i serbisk krigsfangelejr. De bor nu på "Flotel Europa", en gammel færge, der er omdannet til flydende flygtningelejr.
Kærligheden begynder at spire mellem de to unge, men problemer opstår. Fortiden indhenter Josip, da den serbiske lejrleder og bøddel Zoran ankommer til skibet. Josip anklages uskyldigt for mordforsøg på Zoran, og det bliver op til Rasmus og Belma, at hjælpe ham ud i friheden igen.
Stilistisk leg
"Belma" er instruktør Lars Hesselholdts spillefilmsdebut, og det er ikke nogen dårlig præstation. Instruktøren viser en god visuel forståelse. Hvor det meste af filmen er indspillet klassisk og med en afdæmpet dynamik, slår den i de dramatiske scener fra ex-Jugoslavien og afstraffelsen af den serbiske bøddel Zoran umærkbart over i en kornet, mørk og forvirrende håndholdt reportagestil á la Lars von Triers "Riget". Det er befriende at se, at unge danske instruktører tør lege med mediet og bryde konventionerne.
De danske skuespillere Simon Holk og Jess Ingerslev, spiller på det jævne - ja, Simon Holk leverer flere gange sin dialog lettere staccato, så man ikke kan lade være med at krumme tæer en smule. Filmens trumfkort på skuespillersiden er absolut de to jugoslaviske skuespillere. Rade Serbedzija spiller rollen som den vejrbidte og kyniske Josip med stor indlevelse og troværdighed, ligeledes er den naturligt smukke Emina Isovic fin som Belma. Hun formår at skabe filmens bedste øjeblikke i sine konfrontationer med faren Josip og i en scene, hvor hun og Rasmus står på skøjter.
Morale uden overraskelser
Hvor "Belma" stilistisk byder på overraskelser, er historien derimod klassisk og forudsigelig. Den dybereliggende morale fortælles ligefremt gennem hovedpersonerne: Sålænge mennesket hævner og opfører sig som et dyr, vil der være krig. Mennesket skal lære at elske og tilgive, og læremestrene er de unge, der formår at finde sammen på tværs af kulturelle barrierer. Det er en grundlæggende og simpel filosofi, uden de store nuancer, der ellers præger konflikten i ex-jugoslavien. Filmen vil gerne fungere som aktuel politisk korrekt pegefinger, men bliver som en sådan for letkøbt og klichéfyldt. Skærer man imidlertid det politisk korrekte væk, står man tilbage med en ganske sød, lille og uforpligtende film.
Rasmus (Simon Holk) er en ganske almindelig dansk teenager. Han bor alene med sin far Erik (Jess Ingerslev) og bruger det meste af sin tid på at spille computerspil. Men da han møder pigen Belma (Emina Isovic), bliver krigen på computerskærmen pludselig mindre vigtig. Belma er nemlig flygtet til Danmark fra den virkelige borgerkrig i ex-Jugoslavien sammen med sin far Josip (Rade Serbedzija), der har været i serbisk krigsfangelejr. De bor nu på "Flotel Europa", en gammel færge, der er omdannet til flydende flygtningelejr.
Kærligheden begynder at spire mellem de to unge, men problemer opstår. Fortiden indhenter Josip, da den serbiske lejrleder og bøddel Zoran ankommer til skibet. Josip anklages uskyldigt for mordforsøg på Zoran, og det bliver op til Rasmus og Belma, at hjælpe ham ud i friheden igen.
Stilistisk leg
"Belma" er instruktør Lars Hesselholdts spillefilmsdebut, og det er ikke nogen dårlig præstation. Instruktøren viser en god visuel forståelse. Hvor det meste af filmen er indspillet klassisk og med en afdæmpet dynamik, slår den i de dramatiske scener fra ex-Jugoslavien og afstraffelsen af den serbiske bøddel Zoran umærkbart over i en kornet, mørk og forvirrende håndholdt reportagestil á la Lars von Triers "Riget". Det er befriende at se, at unge danske instruktører tør lege med mediet og bryde konventionerne.
De danske skuespillere Simon Holk og Jess Ingerslev, spiller på det jævne - ja, Simon Holk leverer flere gange sin dialog lettere staccato, så man ikke kan lade være med at krumme tæer en smule. Filmens trumfkort på skuespillersiden er absolut de to jugoslaviske skuespillere. Rade Serbedzija spiller rollen som den vejrbidte og kyniske Josip med stor indlevelse og troværdighed, ligeledes er den naturligt smukke Emina Isovic fin som Belma. Hun formår at skabe filmens bedste øjeblikke i sine konfrontationer med faren Josip og i en scene, hvor hun og Rasmus står på skøjter.
Morale uden overraskelser
Hvor "Belma" stilistisk byder på overraskelser, er historien derimod klassisk og forudsigelig. Den dybereliggende morale fortælles ligefremt gennem hovedpersonerne: Sålænge mennesket hævner og opfører sig som et dyr, vil der være krig. Mennesket skal lære at elske og tilgive, og læremestrene er de unge, der formår at finde sammen på tværs af kulturelle barrierer. Det er en grundlæggende og simpel filosofi, uden de store nuancer, der ellers præger konflikten i ex-jugoslavien. Filmen vil gerne fungere som aktuel politisk korrekt pegefinger, men bliver som en sådan for letkøbt og klichéfyldt. Skærer man imidlertid det politisk korrekte væk, står man tilbage med en ganske sød, lille og uforpligtende film.
19/11-2018