En Oscar Wilde-komedie
3.0
Dialogen er rap og vittig i denne charmerende komedie om politik, kærlighed og moral
Politiske skandaler er altid godt stof og var lige så aktuelle for 200 år siden, som i dag. Sir Robert Chiltern (Jeremy Northam) er godt på vej til at blive noget stort i den politiske verden. Han er gift med den smukke og intelligente Lady Chiltern (Cate Blanchett). Hun har en meget høj moral og vil gerne have, at Robert også efterlever den. Livet går sin gang i de finere kredse, men så dukker Mrs. Cheveley (Julianne Moore) op. Hun er i besiddelse af kompromitterende oplysninger om Robert og truer med at afsløre ham. Robert går til sin ven Lord Goring (Rupert Everett). Han er filmens egentlige hovedperson og "the idlest man in London". Han nyder i den grad at være ungkarl og fordriver tiden med store fester. Men nu får han andet at tænke på. For ud over at forhindre en skandale, er der flere personer, som synes, han snart burde gifte sig.
Everett er en nydelse
Det er især Everett, der brillerer. Han er perfekt som den elegante og selvglade Goring, der besidder en kølig, men charmerende arrogance. Han er yderst vellykket, og hans kvikke bemærkninger virker aldrig søgte eller kliché-agtige - de kommer lige fra hjertet. Alle spiller faktisk godt, selvom Blanchett af og til overspiller og bliver en smule irriterende. I filmens slutscener fik jeg totalt deja-vu til scenen i "Fornuft og følelse", hvor Emma Thompson står i stalden og bliver yderst forvirret over Hugh Grants fumlende tale. Forskellen er, at Thompson gør det godt.
Masser af humor
Dialogen er rap og vittig, men det er altså også en Oscar Wilde-roman, der danner grundlag for denne komedie. Han var som bekendt en herre, der havde meget at sige om livet, og der er da også en lille morale til sidst i filmen. Er det ok at lyve? Hvis ja, hvor meget må man så? Og der lyves en del i "Den ideelle mand".
Så har man en svaghed for film, der foregår i en svunden tidsalder, er "Den ideelle mand" en dejlig behagelig film med flotte dekorationer og kostumer. Den er dog heller ikke så meget mere end det. Skandale-plottet bliver aldrig rigtigt spændende, fordi humoren gennemtrænger det hele. Og faren virker aldrig truende, fordi Lord Goring er en tand for sød ved Mrs. Cheveley - det er, som om han ikke tager det hele så alvorligt, og det ødelægger oplevelsen lidt.
Politiske skandaler er altid godt stof og var lige så aktuelle for 200 år siden, som i dag. Sir Robert Chiltern (Jeremy Northam) er godt på vej til at blive noget stort i den politiske verden. Han er gift med den smukke og intelligente Lady Chiltern (Cate Blanchett). Hun har en meget høj moral og vil gerne have, at Robert også efterlever den. Livet går sin gang i de finere kredse, men så dukker Mrs. Cheveley (Julianne Moore) op. Hun er i besiddelse af kompromitterende oplysninger om Robert og truer med at afsløre ham. Robert går til sin ven Lord Goring (Rupert Everett). Han er filmens egentlige hovedperson og "the idlest man in London". Han nyder i den grad at være ungkarl og fordriver tiden med store fester. Men nu får han andet at tænke på. For ud over at forhindre en skandale, er der flere personer, som synes, han snart burde gifte sig.
Everett er en nydelse
Det er især Everett, der brillerer. Han er perfekt som den elegante og selvglade Goring, der besidder en kølig, men charmerende arrogance. Han er yderst vellykket, og hans kvikke bemærkninger virker aldrig søgte eller kliché-agtige - de kommer lige fra hjertet. Alle spiller faktisk godt, selvom Blanchett af og til overspiller og bliver en smule irriterende. I filmens slutscener fik jeg totalt deja-vu til scenen i "Fornuft og følelse", hvor Emma Thompson står i stalden og bliver yderst forvirret over Hugh Grants fumlende tale. Forskellen er, at Thompson gør det godt.
Masser af humor
Dialogen er rap og vittig, men det er altså også en Oscar Wilde-roman, der danner grundlag for denne komedie. Han var som bekendt en herre, der havde meget at sige om livet, og der er da også en lille morale til sidst i filmen. Er det ok at lyve? Hvis ja, hvor meget må man så? Og der lyves en del i "Den ideelle mand".
Så har man en svaghed for film, der foregår i en svunden tidsalder, er "Den ideelle mand" en dejlig behagelig film med flotte dekorationer og kostumer. Den er dog heller ikke så meget mere end det. Skandale-plottet bliver aldrig rigtigt spændende, fordi humoren gennemtrænger det hele. Og faren virker aldrig truende, fordi Lord Goring er en tand for sød ved Mrs. Cheveley - det er, som om han ikke tager det hele så alvorligt, og det ødelægger oplevelsen lidt.
19/11-2018