"Ulven spiser dig ikke, hvis du gemmer dig i dens mund"
3.0
"Den Lille Død" er en fransk, pikant udforskning af seksualitetens yderpunkter. Der leges med den lille død i skyggen af den store. Livsdrift og dødsdrift spilles ud mod hinanden i forsøget på at forstå begærets mangesidede ansigt
At forstå sit eget begær og turde udforske seksualitetens yderzoner kan tage et helt liv. Det forsøger personerne i "Den Lille Død" at gøre op med. De har for længst afklædt sig borgerlighedens bonerte seksualitetsopfattelse, og bærer i stedet begærets kappe. Og på deres egen pikante måde forsøger de at tilføre livets tomrum noget mening ved seksuelt at udforske grænserne til den død, som de alle er omgivet af.
Dødsfascination og begær
Ben (Jean-Mac Barr) arbejder som portør på retsmedicinsk afdeling. Døden er allestedsnærværende i hans arbejde, og som en sygelig afkobling slapper Ben og hans kolleger af ved at se pornofilm i vagtstuen. En dag rulles den unge Térésa (Èlodie Bouchez) ind. Hun er død af en overdosis extacy. Ben er fascineret af hendes skønhed, og han overvindes af lysten til at elske med hendes døde krop. Hvorpå det, som ikke skulle kunne ske, rent faktisk sker: Térésa slår øjnene op! Ben afskediges midlertidigt, og chokeret over hændelsen forventer han, at Térésa melder ham. Men det vælger hun ikke at gøre. Derimod vælger hun at lære den mand at kende, som gav hende livet tilbage. Térésa er draget af Bens nekrofile handling, og søger at finde ind til hans indre dæmoner. Hun følger hans bizarre seksuelle tilbøjeligheder, og som filmen skrider frem, suges hun længere og længere ind i et dragende sadomasochistisk univers, hvor dødsfascinationen er begærets drivkraft. Her følger Bens og hans venners forsøg på at give deres AIDS-syge ven Boris nogle sidste gode dage, inden døden fortærer ham. De smugler ham væk fra hospitalet, og sejler ham ud til et smukt landsted. Det bliver til et ophold i dødens forgård, hvor liv og død problematiseres.
En søgen efter følelsernes intensitet
Seksualitetens skræmmende og dødelige AIDS-ansigt eksponeres ud på lærredet i "Den Lille Død" samtidigt med, at personerne selv krampagtigt forsøger at genfinde deres uskyld. En fyr i vennekredsen holder iskoldt regnskab over sine seksuelle udfoldelser - det er blot tal. Han har ingen minder. Og der tales om, at man nu kun kan kneppe med øjnene, som har AIDS-syndromet perverteret seksualiteten. På en og samme gang afmystificerer og problematiserer filmen seksualitetens dybe afgrunde og mørke sider. Vi følger sadomasochisternes nydelse og leg i et fascinerende forum, men aktørerne giver også udtryk for det spændingsfelt, som de konstant er placeret i. Spændingsfeltet mellem det rene begær og ensomheden i ikke altid at kunne forstå kærlighedens mange facetter. Som en kvinde udtrykker det under sin sexleg: "Ydmyg mig, fordi du ikke ved, hvordan du skal elske mig." Personerne forsøger krampagtigt at søge tilbage til følelsernes intensitet, men det er ikke nemt at vende tilbage til uskylden.
En hudløst ærlig lille film
"Den Lille Død" balancerer på en knivsæg imellem kold nihilisme og søgen efter værdier. I den kødelige nekrofili og sadomasochistiske lyst og smerte, forsøger personerne desperat at udfylde livets tomrum, inden den allestedsnærværende død indhenter dem alle. Personerne kæmper for at bryde ud af deres nihilistiske livssyn. De lever af smertens begær, men søger også efter at kunne give sig hen - at kunne modtage kærlighed.
Med "Den Lille Død" har instruktøren Didier Le Pêcheur leveret en lille, men hudløst ærlig film, som i en seksuelt forskrækket AIDS - tid tør svare igen ved at give seksualitetens mange ansigter liv. Jean-Marc Barr spiller rollen helt ud som den seksuelt afsporede Ben, og man fornemmer hans farlige og dragende udstråling helt ned på tilskuerrækkerne. Sammenholdt med filmens gennemgående konsekvens i sin kyniske sextone og stil, er filmen en fin, og vovet filmfortælling. Dødsfascinationen er barsk og skræmmende, men netop derfor har filmen noget på hjerte. For "Den Lille Død" tematiserer konsekvent seksualitetens sammenhæng med livets begyndelse og slutning, og giver næring til at reflektere over vores menneskelige relationer og lyster.
At forstå sit eget begær og turde udforske seksualitetens yderzoner kan tage et helt liv. Det forsøger personerne i "Den Lille Død" at gøre op med. De har for længst afklædt sig borgerlighedens bonerte seksualitetsopfattelse, og bærer i stedet begærets kappe. Og på deres egen pikante måde forsøger de at tilføre livets tomrum noget mening ved seksuelt at udforske grænserne til den død, som de alle er omgivet af.
Dødsfascination og begær
Ben (Jean-Mac Barr) arbejder som portør på retsmedicinsk afdeling. Døden er allestedsnærværende i hans arbejde, og som en sygelig afkobling slapper Ben og hans kolleger af ved at se pornofilm i vagtstuen. En dag rulles den unge Térésa (Èlodie Bouchez) ind. Hun er død af en overdosis extacy. Ben er fascineret af hendes skønhed, og han overvindes af lysten til at elske med hendes døde krop. Hvorpå det, som ikke skulle kunne ske, rent faktisk sker: Térésa slår øjnene op! Ben afskediges midlertidigt, og chokeret over hændelsen forventer han, at Térésa melder ham. Men det vælger hun ikke at gøre. Derimod vælger hun at lære den mand at kende, som gav hende livet tilbage. Térésa er draget af Bens nekrofile handling, og søger at finde ind til hans indre dæmoner. Hun følger hans bizarre seksuelle tilbøjeligheder, og som filmen skrider frem, suges hun længere og længere ind i et dragende sadomasochistisk univers, hvor dødsfascinationen er begærets drivkraft. Her følger Bens og hans venners forsøg på at give deres AIDS-syge ven Boris nogle sidste gode dage, inden døden fortærer ham. De smugler ham væk fra hospitalet, og sejler ham ud til et smukt landsted. Det bliver til et ophold i dødens forgård, hvor liv og død problematiseres.
En søgen efter følelsernes intensitet
Seksualitetens skræmmende og dødelige AIDS-ansigt eksponeres ud på lærredet i "Den Lille Død" samtidigt med, at personerne selv krampagtigt forsøger at genfinde deres uskyld. En fyr i vennekredsen holder iskoldt regnskab over sine seksuelle udfoldelser - det er blot tal. Han har ingen minder. Og der tales om, at man nu kun kan kneppe med øjnene, som har AIDS-syndromet perverteret seksualiteten. På en og samme gang afmystificerer og problematiserer filmen seksualitetens dybe afgrunde og mørke sider. Vi følger sadomasochisternes nydelse og leg i et fascinerende forum, men aktørerne giver også udtryk for det spændingsfelt, som de konstant er placeret i. Spændingsfeltet mellem det rene begær og ensomheden i ikke altid at kunne forstå kærlighedens mange facetter. Som en kvinde udtrykker det under sin sexleg: "Ydmyg mig, fordi du ikke ved, hvordan du skal elske mig." Personerne forsøger krampagtigt at søge tilbage til følelsernes intensitet, men det er ikke nemt at vende tilbage til uskylden.
En hudløst ærlig lille film
"Den Lille Død" balancerer på en knivsæg imellem kold nihilisme og søgen efter værdier. I den kødelige nekrofili og sadomasochistiske lyst og smerte, forsøger personerne desperat at udfylde livets tomrum, inden den allestedsnærværende død indhenter dem alle. Personerne kæmper for at bryde ud af deres nihilistiske livssyn. De lever af smertens begær, men søger også efter at kunne give sig hen - at kunne modtage kærlighed.
Med "Den Lille Død" har instruktøren Didier Le Pêcheur leveret en lille, men hudløst ærlig film, som i en seksuelt forskrækket AIDS - tid tør svare igen ved at give seksualitetens mange ansigter liv. Jean-Marc Barr spiller rollen helt ud som den seksuelt afsporede Ben, og man fornemmer hans farlige og dragende udstråling helt ned på tilskuerrækkerne. Sammenholdt med filmens gennemgående konsekvens i sin kyniske sextone og stil, er filmen en fin, og vovet filmfortælling. Dødsfascinationen er barsk og skræmmende, men netop derfor har filmen noget på hjerte. For "Den Lille Død" tematiserer konsekvent seksualitetens sammenhæng med livets begyndelse og slutning, og giver næring til at reflektere over vores menneskelige relationer og lyster.
19/11-2018