Mand og mand imellem

4.0
Jaco Van Dormaels "Den 8. dag" er en underfundig historie om to meget forskellige mænds møde og venskab.

Skabelseshistorien fortolket af en mongol. Sådan starter "Den 8. Dag". Et verdensbillede indskrænket til ubekymrede og meget sanselige betragtninger om at vandet blev skabt, for at man kunne stikke sine fødder i det. Og græsset blev til, så man kunne klippe det og høre det skrige alt imens. Først efter den 8. dags oprindelse afsløres fortællerens identitet. George hedder han, og han er verdens midtpunkt ihvertfald ifølge ham selv. Dagene på institutionen går med at forsvinde ind i en fantasiverden, hvor han får selskab af sin afdøde mor og smørtenoren Luis Mariano, hvis tandgrin er en reklame værdig.

Mødet
Løbende introduceres Georges menneskelige modstykke Harry. Harry vækkes af samme enerverende støj fra en clock-radio, på samme enerverende tidspunkt morgen efter morgen. To stykker toast ristes på samme måde og hver morgen smiler han påtaget til sig selv i spejlet, før han endnu en gang sidder fast i bilkøen på vej til arbejde. Han er med andre ord ved at kede sig ihjel i et konformt og dræbende samfund, og vi ser ham da også sætte en af weekend-døtrenes legetøjspistol mod tindingen, og håbefuldt trykke på aftrækkeren.

Da Harry brænder sine børn af og får besked om aldrig at vise sig mere, bryder hans verden endelig sammen. Her krydses deres veje, og mødet sætter gang i en bemærkelsesværdig udvikling, hvor Harry nok er den der virkelig bevæger sig. George's primitive, spontane adfærd og fuldstændig ærlige og lystbetonede handlinger får Harry`s øjne op for den del af livet, som han forlængst har overhalet i karriereræset.

Udvikling fryder
"Den 8. dag" er en meget charmerende og bemærkelsesværdig sober udviklingshistorie med noget så tabuiseret som en mongol i hovedrollen. En glædelig overraskelse er det, at filmen er en ægte og fordomsfri skildring af et usædvanligt smukt venskab på tværs af IQ og mental udvikling. "Den 8. dag" skildrer lige nådesløst, men kærligt, mongolen George og forretningsmanden Harry. George er på een gang et livsstykke og et savlende umuligt barn, og Harry er top-checket karriere-mand og totalt forsømmende fader. Og netop de nuancerede portrætter af de to meget forskellige mænd, gør at de i virkeligheden både nærmer sig hinanden og tildels bytter roller. Det bliver selvfølgelig også Harry som udvikler sig mest, for vi må jo erkende at han er den mest retarderede på de vigtige områder i tilværelsen. Nemlig kærlighed, følelser og lysten til at leve.