Magiske sæler.

3.0
Afdæmpet og stemningsfuld børnefilm tror på gamle irske myter.

Magisk realisme på film er sædvanligvis noget helt andet end magisk realisme i bøger. Mens de store latinamerikanske forfattere blander virkelighed og magi ubesværet sammen, så er filmen af natur så konkret, at film med overnaturlige indslag sjældent bliver til helstøbte værker - med Bille Augusts "Åndernes Hus" som skrækeksemplet.

Med "Sælens ø" gør John Sayles et forsøg på at lave en børnefilm med "magiske" indslag. Og han tør tage det konsekvente valg, som f. eks. "Åndernes hus" viger for: Han har besluttet sig for at tro på det magiske, og gøre det til en integreret del af historien. Filmen handler om en lille irsk pige, som er taget med sin far til byen, efter moderen er død. Da byen er usund for hende, bliver hun sendt ud til sine bedsteforældre, der lever som fiskere tæt på den ø, familien oprindeligt boede på, men som de er blevet evakueret fra. Det viser sig, at der gemmer sig en tragedie i fortiden: Pigens spæde lillebror flød væk i sin vugge, da øen i sin tid blev evakueret, og nu er øen en slags tabu med dårlige minder, som kun er beboet af sæler. Men af og til ses lys på øen om natten - og pigen bliver snart overbevist om, at hendes bror ikke er død, men derimod er blevet opdraget af sæler (!), der har kidnappet ham i vrede over, at øen er blevet forladt.

Undervejs hører pigen forskellige historier fra fortiden (som ses i flash back), og det viser sig, at familien via en magisk sælkvinde har fået sælblod i årene, og derfor er særligt knyttet til havet. Det er denne slags overnaturlige hændelser, der giver filmen dens "magiske" præg, og hvis man køber selve præmissen, er de overnaturlige elementer gennemførte uden den fjerneste rysten på hånden. Der er tydeligvis tale om rigtige gamle irske myter, som filmen filmatiserer med stor ærlighed.

Stemning og magi
"Sælens ø" er umiskendeligt en børnefilm, fortalt fra et barns synspunkt, men også med en vis appel til forældrepublikummet. Til gengæld bliver den trods spøgelseselementet aldrig rigtig uhyggelig - også fordi, at sæler ikke er særligt skræmmende dyr, og fordi budgettet ikke har været stort nok til de helt store special effects, når sæler bliver til mennesker, og når det skal forestille, at voldsomme storme raser. Den unge pige spiller godt, mens resten af rollerne ind i mellem får et noget klichetynget præg. Det er en film der lever af sin rolige stemning og den ærlige ægthed i skildringen af de mytiske lag i historien. Til gengæld er det også en film, som kræver at man har tålmodighed til at leve sig ind i historien og acceptere de overnaturlige ting - og hvad dét angik, havde overtegnede visse problemer, da jeg ikke så filmen til en pressekørsel, men til en skoleforestilling, hvor en totalt anarkistisk syvendeklasse brugte mere tid på at kaste slikting i nakken på hinanden og råbe op, end at se på filmen. Dette til trods kan filmen klart anbefales til forældre, der gerne vil have deres unger med i biografen, og som ikke orker at sidde gennem to timers "Space Jam", eller hvilke rædsler Hollywood ellers tvangsfordrer vores stakkels børn med.