Hellere lille og vaks
3.0
"Lånerne" er et sødt og spændende drama for de mindste, men kan også ses af et ældre publikum
Bliv aldrig set og "lån" aldrig mere end højst nødvendigt. Det er de to vigtigste leveregler for lånerfolket. De er kun omkring 10 centimeter høje, og hvad de mangler i højden har de så rigeligt af i snuhed, opfindsomhed og hurtighed. Lånerne ligner til forveksling almindelige mennesker bortset fra outrerede frisurer og en tøjstil med et i øjen faldende genbrugslook. Det er meget få væsner (som mennesker kaldes af lilleputterne), der faktisk har set en låner, selvom de bortfører og rykker rundt på alverdens ting og sager.
Drengen Peter, som bor sammen med sine forældre i et stort hus, har på fornemmelsen, at der foregår et eller andet mystisk omkring ham. En dag lykkes det ham at fange den nysgerrige lånerpige Arrietty, og det viser sig, at hun sammen med sin mor, far og lillebror bor under husets gulvbrædder. Samtidig dør huset ejer og en grum, pengefikseret sagfører skjuler testamentet, der ellers gør det muligt for Peter, hans forældre og lånerne at blive boende. Gode råd er dyre, men lilleputfamilien slår sig sammen med Peter i forsøget på at få testamentet tilbage, og en drabelig jagt kan begynde.
Katten efter musen
Det er altid forfriskende at se verden fra lidt uvante synsvinkler. Dem er der masser af i Peter Hewitts film og de forvrængede proportioner udnyttes underholdende. Mødet med en støvsuger, en due og et læs isterninger kan for eksempel få alvorlige konsekvenser, hvis man kun er tre lorte høj. Men vær blot rolig. "Lånerne" udspiller sig i et tegneserieunivers, hvor det ikke gør ondt at falde fra store højder eller få elektrisk stød. Der kan drages flere paralleller til "Tom & Jerrys" utallige, voldsomme opgør i huslige omgivelser. Filmens miljø og persongalleri hører dog til en vis grad hjemme i 50'ernes England, og det skyldes, at børnebogsforfatteren Mary Norton allerede i dette årti begyndte at skrive historier om lånerne. Det lille folkefærd har også været levendegjort før, idet BBC stod bag en tv-serie i starten af 90'erne.
Filmens tekniske side er udmærket, og det er ikke svært at tro på de små størrelsers samspil med "rigtige" mennesker og omgivelser. John Goodman er i topform i rollen som den onde sagfører, og hans mimik og plastiske kvaliteter udnyttes optimalt. Som ældre tilskuer, der godt forstår engelsk, savner man lidt de originale stemmer. Især Goodmans, men også de orale udfoldelser hos skuespillere som Jim Broadbent, Hugh Laurie og Ruby Wax. Hvis man derimod har den alder, hvor man kun benytter sig af det danske modersmål, er "Lånerne" yderst leveringsdygtig i tilstrækkelige mængder af humor, spænding og en anelse romantik.
Bliv aldrig set og "lån" aldrig mere end højst nødvendigt. Det er de to vigtigste leveregler for lånerfolket. De er kun omkring 10 centimeter høje, og hvad de mangler i højden har de så rigeligt af i snuhed, opfindsomhed og hurtighed. Lånerne ligner til forveksling almindelige mennesker bortset fra outrerede frisurer og en tøjstil med et i øjen faldende genbrugslook. Det er meget få væsner (som mennesker kaldes af lilleputterne), der faktisk har set en låner, selvom de bortfører og rykker rundt på alverdens ting og sager.
Drengen Peter, som bor sammen med sine forældre i et stort hus, har på fornemmelsen, at der foregår et eller andet mystisk omkring ham. En dag lykkes det ham at fange den nysgerrige lånerpige Arrietty, og det viser sig, at hun sammen med sin mor, far og lillebror bor under husets gulvbrædder. Samtidig dør huset ejer og en grum, pengefikseret sagfører skjuler testamentet, der ellers gør det muligt for Peter, hans forældre og lånerne at blive boende. Gode råd er dyre, men lilleputfamilien slår sig sammen med Peter i forsøget på at få testamentet tilbage, og en drabelig jagt kan begynde.
Katten efter musen
Det er altid forfriskende at se verden fra lidt uvante synsvinkler. Dem er der masser af i Peter Hewitts film og de forvrængede proportioner udnyttes underholdende. Mødet med en støvsuger, en due og et læs isterninger kan for eksempel få alvorlige konsekvenser, hvis man kun er tre lorte høj. Men vær blot rolig. "Lånerne" udspiller sig i et tegneserieunivers, hvor det ikke gør ondt at falde fra store højder eller få elektrisk stød. Der kan drages flere paralleller til "Tom & Jerrys" utallige, voldsomme opgør i huslige omgivelser. Filmens miljø og persongalleri hører dog til en vis grad hjemme i 50'ernes England, og det skyldes, at børnebogsforfatteren Mary Norton allerede i dette årti begyndte at skrive historier om lånerne. Det lille folkefærd har også været levendegjort før, idet BBC stod bag en tv-serie i starten af 90'erne.
Filmens tekniske side er udmærket, og det er ikke svært at tro på de små størrelsers samspil med "rigtige" mennesker og omgivelser. John Goodman er i topform i rollen som den onde sagfører, og hans mimik og plastiske kvaliteter udnyttes optimalt. Som ældre tilskuer, der godt forstår engelsk, savner man lidt de originale stemmer. Især Goodmans, men også de orale udfoldelser hos skuespillere som Jim Broadbent, Hugh Laurie og Ruby Wax. Hvis man derimod har den alder, hvor man kun benytter sig af det danske modersmål, er "Lånerne" yderst leveringsdygtig i tilstrækkelige mængder af humor, spænding og en anelse romantik.
19/11-2018