Blond Bimbo i Beverly

2.0
For ikke så mange år siden handlede amerikanske ungdomsfilm om surfer-drenge, sex og prutte-vittigheder. Idag handler de om tv-serier, kærlighed, og hvordan man alligevel kan være god nok under en hjernedød overflade. "Clueless" tager på besøg i Beverly Hills og leger med Amerikas plastic-pop kultur.

For dem, der kender tv-serien "Beverly Hills 90210", dækker "Clueless" et velkendt område. Elsker man tv-serien, vil man sikkert også finde guldkorn i "Clueless". Hader man derimod serien, eller har man bevidst undgået den, af frygt for at komme til at hade den, vil "Clueless" stå som inkarnationen af alt, hvad der er råddent i staten Californien.

"Clueless" tager udgangspunkt i en satire af en gruppe Beverly-pigers (ikke dem fra serien altså) overfladiske liv og ender som et lidet seriøst moralsk foredrag om, hvordan man skal hjælpe sine medmennesker og finde kærligheden og ægteskabet. Hele vejen er det en bevidst skøjtning på overfladen, først som en udstilling af dens idioti, senere som en styren uden om de melodramatiske og "problem"-orienterede emner (f.eks eksistentielle valg eller kærlighedens sorger), som præger "Beverly Hills 90210". Det er ikke overraskende, at filmens instruktør og forfatter hedder Amy Heckerling, kvinden bag dybsindige modernistiske mesterværker som "Fast Times at Ridgemont High" (der herhjemme blev lanceret med den poetiske titel "Øl, fis og rockmusik", 1982) og "Det er mig/os der snakker" (1989 og 90).

Fordi produktet, når det kommer til stykket, kun består af varm luft, er det hele meget let og elegant, men den papirstynde historie, som mest af alt ligner et kondensat af en tilfældig amerikansk tv-kanals ungdomsreklamer, formår alligevel at få én til at trække kærligt på smilebåndet. Dels fordi den kan trykke på klichéernes knapper om ungdommelige kæresteforhold, men hovedsageligt fordi Alicia Silverstone er perfekt bedårende og afvæbnende i hovedrollen som Cher.
Clueless