En tvivlsom helt
3.0
Fransk film behandler landets traumatiske fortid med et smil på læben.
Som så mange andre lande, deriblandt Danmark, har Frankrig et problematisk forhold til den tid under 2. Verdenskrig, hvor landet var besat af tyskerne. Eftertiden har svælget i beretninger om heltemodige modstandskæmpere, og gået let hen over, at størstedelen af franskmændene forholdt sig passive under besættelsen - hvis de da ikke ligefrem samarbejdede med tyskerne.
Nu har den franske manuskriptforfatter og instruktør Jaques Audiard taget den ømtålelige fortid op i et nyt format, nemlig i komedien "Den diskrete helt".
Fra tøffel til helt
Filmen følger Albert Dehousse (Mathiew Kassowitz) fra han som helt lille dreng vokser op i skyggen af sin afdøde far, som moderen påstår er en krigshelt. Albert udmærker sig ved at være absolut ordinær i alle henseender, men det lykkes ham dog at blive gift, og hans kone skaffer ham et job som barnetøjssælger. Han bliver kasseret til krigstjeneste, og bemærker dårligt krigen, før den pludselig er ovre, og det viser sig, at hans svigerfamilie har været dybt involveret i modstandskampen. Fortvivlet rejser Albert til Paris for at blive til noget.
Mens han kæmper for at overleve i Paris, får han en god ide, som samtidig er filmens bedste: Han beslutter sig for at skabe en identitet som modstandshelt fra krigen. Langsomt får han møvet sig ind på kredsen af rigtige modstandsfolk, og da han først har fået foden indenfor, vil ingen indrømme, at de ikke kan huske ham. Med stor snilde får han manøvreret sig frem i rækkerne, og da efterretningstjenesten får brug for en meddeler i modstandsmiljøet, er den pletfri og føjelige Albert det perfekte valg. Inden længe bliver han udnævnt til officer, og sendt til Tyskland i spidsen for en ligegyldig propaganda-aktion.
Fra roman til film
Filmen er en filmatisering af en roman af Jean-Francois Devian (der påstår den bygger på virkelige personer!), og det mærker man i filmens noget tunge start. Vi skal gennem 50 minutters jævnt tung og rodet fransk litteraturfilmatisering, før filmen vinder højde med Alberts svindelnummer. Til gengæld er Alberts forvandling fra taber til dekoreret krigshelt en blændende skildret røverhistorie med lige netop så mange detaljer, at man tror på, at det sagtens kunne lade sig gøre i virkeligheden.
Albert spilles af Mathiew Kassowitz (bedst kendt som instruktør af den glimrende "Hadet") med diskret og underspillet charme. Også resten af skuespillet er udmærket, mens filmen filmsprogligt, trods sit forsøg med at lade konstruerede "interview"-bidder indgår undervejs, er temmelig konservativ. I det hele taget er det som om, at filmen lige mangler at tage det sidste spring fra bog til film for at blive rigtig forrygende - de mange personer, detaljer, voice-overere og litteraturhenvisninger, giver ind i mellem filmen et noget ufokuseret præg. Men ideen med at behandle en traumatisk fortid i en slags forvekslings-komedie-form, er rigtig god, og man må respektere dens vilje til hele tiden at have fat i alvoren under overfladen. Alt i alt en ganske charmerende film.
Som så mange andre lande, deriblandt Danmark, har Frankrig et problematisk forhold til den tid under 2. Verdenskrig, hvor landet var besat af tyskerne. Eftertiden har svælget i beretninger om heltemodige modstandskæmpere, og gået let hen over, at størstedelen af franskmændene forholdt sig passive under besættelsen - hvis de da ikke ligefrem samarbejdede med tyskerne.
Nu har den franske manuskriptforfatter og instruktør Jaques Audiard taget den ømtålelige fortid op i et nyt format, nemlig i komedien "Den diskrete helt".
Fra tøffel til helt
Filmen følger Albert Dehousse (Mathiew Kassowitz) fra han som helt lille dreng vokser op i skyggen af sin afdøde far, som moderen påstår er en krigshelt. Albert udmærker sig ved at være absolut ordinær i alle henseender, men det lykkes ham dog at blive gift, og hans kone skaffer ham et job som barnetøjssælger. Han bliver kasseret til krigstjeneste, og bemærker dårligt krigen, før den pludselig er ovre, og det viser sig, at hans svigerfamilie har været dybt involveret i modstandskampen. Fortvivlet rejser Albert til Paris for at blive til noget.
Mens han kæmper for at overleve i Paris, får han en god ide, som samtidig er filmens bedste: Han beslutter sig for at skabe en identitet som modstandshelt fra krigen. Langsomt får han møvet sig ind på kredsen af rigtige modstandsfolk, og da han først har fået foden indenfor, vil ingen indrømme, at de ikke kan huske ham. Med stor snilde får han manøvreret sig frem i rækkerne, og da efterretningstjenesten får brug for en meddeler i modstandsmiljøet, er den pletfri og føjelige Albert det perfekte valg. Inden længe bliver han udnævnt til officer, og sendt til Tyskland i spidsen for en ligegyldig propaganda-aktion.
Fra roman til film
Filmen er en filmatisering af en roman af Jean-Francois Devian (der påstår den bygger på virkelige personer!), og det mærker man i filmens noget tunge start. Vi skal gennem 50 minutters jævnt tung og rodet fransk litteraturfilmatisering, før filmen vinder højde med Alberts svindelnummer. Til gengæld er Alberts forvandling fra taber til dekoreret krigshelt en blændende skildret røverhistorie med lige netop så mange detaljer, at man tror på, at det sagtens kunne lade sig gøre i virkeligheden.
Albert spilles af Mathiew Kassowitz (bedst kendt som instruktør af den glimrende "Hadet") med diskret og underspillet charme. Også resten af skuespillet er udmærket, mens filmen filmsprogligt, trods sit forsøg med at lade konstruerede "interview"-bidder indgår undervejs, er temmelig konservativ. I det hele taget er det som om, at filmen lige mangler at tage det sidste spring fra bog til film for at blive rigtig forrygende - de mange personer, detaljer, voice-overere og litteraturhenvisninger, giver ind i mellem filmen et noget ufokuseret præg. Men ideen med at behandle en traumatisk fortid i en slags forvekslings-komedie-form, er rigtig god, og man må respektere dens vilje til hele tiden at have fat i alvoren under overfladen. Alt i alt en ganske charmerende film.
19/11-2018
