Det kan også blive for indviklet
3.0
En kendt historie sovses ind i for mange nyopfundne intriger
Kaspar Hauser var en virkelig person. Han var et hittebarn, der blev fundet i Nürnberg i 1828. Den da 16-årige dreng var vokset op i fangenskab, næsten uden kontakt til omverdenen. Han kunne kun sige nogle få ord og skrive sit eget navn. Hans historie blev en krimigåde i samtiden: Hvem var han, og hvem havde ladet ham opvokse under så umenneskelige forhold? Han blev sat i pleje og viste sig at være ganske godt begavet. Fem år efter han dukkede op, blev han dræbt ved et attentat, der aldrig blev opklaret.
Historien om det vilde hittebarn er tidligere blevet behandlet på film af Werner Herzog i "Kaspar Hauser" og i Truffauts "Den vilde dreng" (der dog ikke handlede om Kaspar Hauser, men om en fransk dreng med en lignende historie). Peter Sehrs film giver endnu et bud på en forklaring på Kaspar Hausers mærkelige skæbne. Hvis man synes Oliver Stones bud på John F. Kennedy-mordet er en anelse ... fantasifuld, så kan det godt være, man helt skal undlade at se "Kaspar Hauser".
Næsten lige ud af landevejen - not
Kort fortalt (hold godt fast), så var Kaspar Hauser faktisk den retmæssige arving til kurfyrstendømmet Baden (til de historieløse: Baden ligger i det nuværende Vest... - øh det hedder vel Tyskland nu). Få dage efter fødslen blev det lille fyrstebarn udsat for det første af en længere række komplotter, idet barnet blev kidnappet og en anden baby anbragt i dets sted. Denne baby blev så slået ihjel, så den regerende fyrstes bror (en slibrig karl) stod til at arve tronen. Men dette komplot blev overtrumfet af endnu et komplot, idet Kaspar Hauser blev kidnappet fra de oprindelige kidnappere af agenter fra kongeriget Bayern (der lå i grænsestridigheder med Baden). Vi tager lige en kort pause den næste halve snes år, mens Kaspar vokser op i det mørke fangehul, hvor bayerne (den slags, der ikke kan drikkes) holder ham fanget, indtil de kan bruge ham i striden med Baden.
Da bayerne finder tidspunktet rigtigt, bliver den stakkels Kaspar så sluppet ud af fangehullet. Af en eller anden grund nøjes bayerne ikke bare med at meddele modstanderne i Baden, at de ligger inde med den retmæssige tronarving, og at han kan forsvinde for evigt, hvis ikke der indbetales et passende stykke landområde ved kasse et. Næh nej, der skal absolut laves et mysterie ud af det hele, så Kaspar bliver sat fri i Nürnberg, så de kan holde lidt øje med ham. Han bliver taget i pleje af en rar professor, der lærer ham at tale, skrive og vel egentlig også at være et menneske. Men Kaspars rolle i tilværelsen er jo desværre blot at være en brik i et spil, han slet ikke har nogen anelse om finder sted. Så hans liv bliver igen smadret i det slebne spil mellem agenterne fra Baden og Bayern - naturligvis kulminerende med mordet på ham.
Pæn indpakning
Hele den komplicerede historie er ret flot fortalt (fotografen Gernot Roll har også fotograferet tv-serien "Heimat"). Hovedrollen spilles af André Eisermann, der har et utroligt nøgent og udtryksfuldt ansigt, som han bruger til at vise Kaspars barnlige undren og skiftevis begejstring og rædsel over den verden, han pludselig kastes ud i. De øvrige skuespillere er egentlig også ganske gode - selvom det er alt for nemt at gennemskue, hvem der er gode, og hvem der er onde. Men lige lidt hjælper det, for man bliver aldrig rigtig grebet af historien - selvfølgelig er det hele utroligt synd for den stakkels Kaspar, men engagementet udebliver.
Instruktøren Peter Sehr har efter min mening skudt sig selv i foden i et forsøg på at lave en ekstra spændende historie - desværre er den blevet så kunstfærdig, at man som tilskuer står af undervejs.
Kaspar Hauser var en virkelig person. Han var et hittebarn, der blev fundet i Nürnberg i 1828. Den da 16-årige dreng var vokset op i fangenskab, næsten uden kontakt til omverdenen. Han kunne kun sige nogle få ord og skrive sit eget navn. Hans historie blev en krimigåde i samtiden: Hvem var han, og hvem havde ladet ham opvokse under så umenneskelige forhold? Han blev sat i pleje og viste sig at være ganske godt begavet. Fem år efter han dukkede op, blev han dræbt ved et attentat, der aldrig blev opklaret.
Historien om det vilde hittebarn er tidligere blevet behandlet på film af Werner Herzog i "Kaspar Hauser" og i Truffauts "Den vilde dreng" (der dog ikke handlede om Kaspar Hauser, men om en fransk dreng med en lignende historie). Peter Sehrs film giver endnu et bud på en forklaring på Kaspar Hausers mærkelige skæbne. Hvis man synes Oliver Stones bud på John F. Kennedy-mordet er en anelse ... fantasifuld, så kan det godt være, man helt skal undlade at se "Kaspar Hauser".
Næsten lige ud af landevejen - not
Kort fortalt (hold godt fast), så var Kaspar Hauser faktisk den retmæssige arving til kurfyrstendømmet Baden (til de historieløse: Baden ligger i det nuværende Vest... - øh det hedder vel Tyskland nu). Få dage efter fødslen blev det lille fyrstebarn udsat for det første af en længere række komplotter, idet barnet blev kidnappet og en anden baby anbragt i dets sted. Denne baby blev så slået ihjel, så den regerende fyrstes bror (en slibrig karl) stod til at arve tronen. Men dette komplot blev overtrumfet af endnu et komplot, idet Kaspar Hauser blev kidnappet fra de oprindelige kidnappere af agenter fra kongeriget Bayern (der lå i grænsestridigheder med Baden). Vi tager lige en kort pause den næste halve snes år, mens Kaspar vokser op i det mørke fangehul, hvor bayerne (den slags, der ikke kan drikkes) holder ham fanget, indtil de kan bruge ham i striden med Baden.
Da bayerne finder tidspunktet rigtigt, bliver den stakkels Kaspar så sluppet ud af fangehullet. Af en eller anden grund nøjes bayerne ikke bare med at meddele modstanderne i Baden, at de ligger inde med den retmæssige tronarving, og at han kan forsvinde for evigt, hvis ikke der indbetales et passende stykke landområde ved kasse et. Næh nej, der skal absolut laves et mysterie ud af det hele, så Kaspar bliver sat fri i Nürnberg, så de kan holde lidt øje med ham. Han bliver taget i pleje af en rar professor, der lærer ham at tale, skrive og vel egentlig også at være et menneske. Men Kaspars rolle i tilværelsen er jo desværre blot at være en brik i et spil, han slet ikke har nogen anelse om finder sted. Så hans liv bliver igen smadret i det slebne spil mellem agenterne fra Baden og Bayern - naturligvis kulminerende med mordet på ham.
Pæn indpakning
Hele den komplicerede historie er ret flot fortalt (fotografen Gernot Roll har også fotograferet tv-serien "Heimat"). Hovedrollen spilles af André Eisermann, der har et utroligt nøgent og udtryksfuldt ansigt, som han bruger til at vise Kaspars barnlige undren og skiftevis begejstring og rædsel over den verden, han pludselig kastes ud i. De øvrige skuespillere er egentlig også ganske gode - selvom det er alt for nemt at gennemskue, hvem der er gode, og hvem der er onde. Men lige lidt hjælper det, for man bliver aldrig rigtig grebet af historien - selvfølgelig er det hele utroligt synd for den stakkels Kaspar, men engagementet udebliver.
Instruktøren Peter Sehr har efter min mening skudt sig selv i foden i et forsøg på at lave en ekstra spændende historie - desværre er den blevet så kunstfærdig, at man som tilskuer står af undervejs.
19/11-2018