Sidespring med sirup

2.0
Endnu en amerikansk kærlighedskomedie, som ikke rigtig er noget at snakke om

Hvor er det egentlig ærgeligt at ikke-amerikanske instruktører, som laver film i USA, altid på uforklarlig vis overvældes af den amerikanske putte-nutte-ånd. Nogle tilfælde er værre end andre. Heldigvis er "Something to talk about" ikke et af de groveste eksempler. Alligevel er det særdeles tydeligt, at den svenske instruktør Lasse Hallströms ("Mit liv som hund") seneste film er en rigtig Hollywood-produktion.

Julia Roberts spiller sydstatspigen Grace, som en dag overrasker sin mand Eddie (Dennis Quaid) med en anden kvinde. Nok er Grace en pæn pige og nok plejer veninderne i den lille sydstatsby at se igennem fingre med den slags, men det kan Grace ikke. Sidespringet bliver dråben og Grace begynder at tage dele af sit liv op til revision. Hun starter med, iført natkjole, at konfrontere Dennis og elskerinden og involverer derved både den lille by og selvfølgelig sin familie, som finder hendes måde at håndtere problemet på særdeles upassende.

Den eneste, der støtter hende fuldt ud, er hendes dejlige søster Emma Rae (Kira Sedgwick), der har sat sig uden for lokalsamfundets hang til sladder og krav om pæn opførsel. Emma Rae siger, hvad de andre nøjes med at tænke. Hun fungerer som Lasse Hallströms talerør - en spinkel svensk stemme i mængder af amerikansk 'smalltalk'. Trods sit forudsigelige sirup-indsølede plot indeholder "Something to talk about" scener af høj komisk værdi. Det drejer sig om de scener, hvor aktørene - der er mange gode navne på rollelisten - for lov at underspille og hvor scenerne derfor dirrer af afdæmpet humor. Disse øjeblikke er desværre for få til at opveje mængden af forudsigeligt nuttede platheder.