Jævningen
3.0
Anmelderens kendelse er, at "Nævningen" er nogenlunde
Jeg er helt vild med det amerikanske retssystem, og med mit kendskab til de retsalsudtrykkene ('objection, your honour') og den amerikansk juras spidsfindigheder er jeg overbevist om, at jeg ville blive en habil amerikansk advokat. Derfor kom det også som lidt af en skuffelse, at "Nævningen" ikke er et retssalsdrama som sådan, men mere en psykologisk thriller, men selvfølgelig skal filmen ikke dømmes på vildledende indicier. Afgørelsen må alene baseres på, om "Nævningen" er en god film. Er den så det? Både ja og nej. Noget af den fungerer godt og noget af den knap så godt.
"Nævningen" handler om Annie Laird, spillet af Demi Moore. Hun er enlig mor med en teenagesøn og kæmper for at slå igennem som billedhugger. Hun bliver udvalgt til at være nævning i en mafiasag, hvor mafiabossen Bofano står anklaget for dobbeltmord. Mafiaen vil selvfølgelig ikke have Bofano dømt. De udvælger sig derfor Annie, som det jurymedlem de kan sætte under pres ved at true hendes søns liv. Det er sådan set en meget rationel tankegang fra mafiens side; 'du stemmer 'ikke skyldig', og så slår vi ikke din søn ihjel' - færdigt arbejde. Imidlertid har filmens ophavsmænd åbentbart ikke helt syntes, det var nok til at bære en film, så de har indført en uberegnelig psykopat for at højne spændingen.
Alec Baldwin spiller denne mafiahåndlanger, kaldet The Teacher - Læreren, der kører psykologisk terror mod Annie. En terror og en magt, som han på den ene side finder en sadistisk fornøjelse i, men på den anden side bliver han i stigende grad fascineret og tiltrukket af Annie.
Ufarlig psykopat
Det er Alec Baldwin-figuren, der er filmens problem. Han er simpelthen ikke troværdig som farlig psykopat. Som det efterhånden er blevet filmkonventionen for farlige psykopater, taler han med en dyyyyb og iiiintens stemme, altid meget lavt. (En trussel synes pr defination at være mere skræmmende, hvis den der afleverer den er rolig og kold frem for skrigende og ophidset. Måske er det en konvention, der daterer sig tilbage til Marlon Brando som Godfather'en, der beorderede sin modstandere ryddet af vejen med en 200 smøger-lige så mange øl-fire dages Roskildefestival-stemme). Men der skal mere en end lav stemme til for at skabe en troværdig figur. Der skal skuespiltalent til, og det har Alec Baldwin ikke. Det er i hvert fald ikke noget, han viser frem i "Nævningen". Han er simpelthen ikke farlig nok.
Tilgengæld er Demi Moore god som moderen, der må lade sig kue for at redde sin søns liv, men ikke er mere dum eller hjælpeløs, end at hun kæmper mod, så godt som hun kan.
Alt i alt er "Nævningen" en jævnt underholdende film. Den har elementer, der trækker den op over det jævne. Det er først og fremmest Demi Moore, og det at den er rimelig godt skruet sammen hele vejen igennem. Desværre er der også ting, der trækker den ned, om ikke helt ned, hvor det bliver dårligt, så i hvert fald til det middelmådige. Det er først og fremmest Alec Baldwin og så slutsekvensen, som er henlagt til Guetamala. Den kommer til at virke underlig uintergreret i forhold til resten af filmen.
"Nævningen" havde potentiale til at blive helt god, men den forbliver på det jævne.
Jeg er helt vild med det amerikanske retssystem, og med mit kendskab til de retsalsudtrykkene ('objection, your honour') og den amerikansk juras spidsfindigheder er jeg overbevist om, at jeg ville blive en habil amerikansk advokat. Derfor kom det også som lidt af en skuffelse, at "Nævningen" ikke er et retssalsdrama som sådan, men mere en psykologisk thriller, men selvfølgelig skal filmen ikke dømmes på vildledende indicier. Afgørelsen må alene baseres på, om "Nævningen" er en god film. Er den så det? Både ja og nej. Noget af den fungerer godt og noget af den knap så godt.
"Nævningen" handler om Annie Laird, spillet af Demi Moore. Hun er enlig mor med en teenagesøn og kæmper for at slå igennem som billedhugger. Hun bliver udvalgt til at være nævning i en mafiasag, hvor mafiabossen Bofano står anklaget for dobbeltmord. Mafiaen vil selvfølgelig ikke have Bofano dømt. De udvælger sig derfor Annie, som det jurymedlem de kan sætte under pres ved at true hendes søns liv. Det er sådan set en meget rationel tankegang fra mafiens side; 'du stemmer 'ikke skyldig', og så slår vi ikke din søn ihjel' - færdigt arbejde. Imidlertid har filmens ophavsmænd åbentbart ikke helt syntes, det var nok til at bære en film, så de har indført en uberegnelig psykopat for at højne spændingen.
Alec Baldwin spiller denne mafiahåndlanger, kaldet The Teacher - Læreren, der kører psykologisk terror mod Annie. En terror og en magt, som han på den ene side finder en sadistisk fornøjelse i, men på den anden side bliver han i stigende grad fascineret og tiltrukket af Annie.
Ufarlig psykopat
Det er Alec Baldwin-figuren, der er filmens problem. Han er simpelthen ikke troværdig som farlig psykopat. Som det efterhånden er blevet filmkonventionen for farlige psykopater, taler han med en dyyyyb og iiiintens stemme, altid meget lavt. (En trussel synes pr defination at være mere skræmmende, hvis den der afleverer den er rolig og kold frem for skrigende og ophidset. Måske er det en konvention, der daterer sig tilbage til Marlon Brando som Godfather'en, der beorderede sin modstandere ryddet af vejen med en 200 smøger-lige så mange øl-fire dages Roskildefestival-stemme). Men der skal mere en end lav stemme til for at skabe en troværdig figur. Der skal skuespiltalent til, og det har Alec Baldwin ikke. Det er i hvert fald ikke noget, han viser frem i "Nævningen". Han er simpelthen ikke farlig nok.
Tilgengæld er Demi Moore god som moderen, der må lade sig kue for at redde sin søns liv, men ikke er mere dum eller hjælpeløs, end at hun kæmper mod, så godt som hun kan.
Alt i alt er "Nævningen" en jævnt underholdende film. Den har elementer, der trækker den op over det jævne. Det er først og fremmest Demi Moore, og det at den er rimelig godt skruet sammen hele vejen igennem. Desværre er der også ting, der trækker den ned, om ikke helt ned, hvor det bliver dårligt, så i hvert fald til det middelmådige. Det er først og fremmest Alec Baldwin og så slutsekvensen, som er henlagt til Guetamala. Den kommer til at virke underlig uintergreret i forhold til resten af filmen.
"Nævningen" havde potentiale til at blive helt god, men den forbliver på det jævne.
19/11-2018