Retten er sat
4.0
Hvis man kan lide retssalsdramaer byder "Primal Fear" på god underholdning
En ung knægt, Aaron Stampler (Edward Norton), bliver fundet umiddelbart efter et bestialsk mord på ærkebiskoppen i Cook County. Han virker temmelig sølle, som han sidder sammenkrøbet og stammende under en bro indsmurt i biskoppens blod. Sagen synes ganske klar: Den stakkels, ikke alt for kvikke Stampler har myrdet biskoppen.
Martin Veil (Richard Gere), en rig og berømt advokat med medietække, bestemmer sig imidlertid for at føre Stamplers forsvar - i første omgang mest af prestigemæssige årsager. Efterhånden fatter han imidlertid sympati for Aaron, ligesom flere ting sår tvivl om, at han rent faktisk skulle have begået mordet. Anklageren i sagen er Martins gamle kæreste Janet (Laura Linney). Hun arbejder tilmed for Martins gamle arbejdsgiver, en af byens spidser, med hvem Martin ikke ligefrem skiltes i fred og fodragelighed i sin tid.
Sagen er alt i alt mere speget end et første øjekast lader ane, og pludselig dukker et helt uventet vendepunkt op i sagen, og Martin må revurdere sit forsvar. Hans beslutning og fremgangsmåde får tungtvejende konsekvenser både for den konkrete sag og for hans samvittighed.
"Primal Fear" er en retssalsfilm, meget af fornøjelsen ligger i at følge de juridiske finter og finurligheder, der er våbnene for Martin og Janet. I en god rolle som dommer ses Alfre Woodward - hun har en velgørende humoristisk-kynisk holdning til hele forestillingen. At forsvareren og anklageren på det personlige plan er tiltrukket af hinanden føjer en ekstra dimension til kampen, ligesom Martins sympati for Aaron resulterer i en god persontegning i filmen.
Hvis man ikke bliver træt af Richard Geres elegante, nonchalante stil, og ikke på forhånd stejler over retssalsgenren, er "Primal Fear" et udmærket bud på en film der leverer underholdningen, men lige med den kant så det ikke ender med det rene popcorn for hjernen. Et ekstra point gives således for den fine slutning.
En ung knægt, Aaron Stampler (Edward Norton), bliver fundet umiddelbart efter et bestialsk mord på ærkebiskoppen i Cook County. Han virker temmelig sølle, som han sidder sammenkrøbet og stammende under en bro indsmurt i biskoppens blod. Sagen synes ganske klar: Den stakkels, ikke alt for kvikke Stampler har myrdet biskoppen.
Martin Veil (Richard Gere), en rig og berømt advokat med medietække, bestemmer sig imidlertid for at føre Stamplers forsvar - i første omgang mest af prestigemæssige årsager. Efterhånden fatter han imidlertid sympati for Aaron, ligesom flere ting sår tvivl om, at han rent faktisk skulle have begået mordet. Anklageren i sagen er Martins gamle kæreste Janet (Laura Linney). Hun arbejder tilmed for Martins gamle arbejdsgiver, en af byens spidser, med hvem Martin ikke ligefrem skiltes i fred og fodragelighed i sin tid.
Sagen er alt i alt mere speget end et første øjekast lader ane, og pludselig dukker et helt uventet vendepunkt op i sagen, og Martin må revurdere sit forsvar. Hans beslutning og fremgangsmåde får tungtvejende konsekvenser både for den konkrete sag og for hans samvittighed.
"Primal Fear" er en retssalsfilm, meget af fornøjelsen ligger i at følge de juridiske finter og finurligheder, der er våbnene for Martin og Janet. I en god rolle som dommer ses Alfre Woodward - hun har en velgørende humoristisk-kynisk holdning til hele forestillingen. At forsvareren og anklageren på det personlige plan er tiltrukket af hinanden føjer en ekstra dimension til kampen, ligesom Martins sympati for Aaron resulterer i en god persontegning i filmen.
Hvis man ikke bliver træt af Richard Geres elegante, nonchalante stil, og ikke på forhånd stejler over retssalsgenren, er "Primal Fear" et udmærket bud på en film der leverer underholdningen, men lige med den kant så det ikke ender med det rene popcorn for hjernen. Et ekstra point gives således for den fine slutning.
19/11-2018