Billedskøn kinesisk udødelighed
3.0
Smukke billeder og kung fu-action pynter på tynd historie
Vi er måske blevet forvænt med hensyn til kinesiske film i de senere år. Tilsyneladende er de allesammen i en eller anden grad mesterværker - instruktører som Chen Kaige og Zhang Yimou har givet os flotte historier, fortalt i næsten overjordisk smukke billeder. John Woo laver Hong Kong-action, der får Hollywood-action til at ligne bulgarsk social-realisme. At alt andet end netop Woos actionscener så er - mildest talt - uinteressante, er så en anden historie.
Så det var med høje forventninger, at jeg gik ind for at se "Terra-cotta krigeren" af Ching Siu Tung. På papiret ser den uhyre lovende ud: hovedrollerne spilles af ovennævnte Zhang Yimou og hans gudesmukke favoritskuespillerinde Gong Li. Instruktøren, Ching Siu Tung, har tidligere lavet kulthittene "Chinese Ghost Story I, II og III", der er action-comedy i mesterklasse og special effects leveres af endnu en Honk Kong-mester, Tsui Hark - så kunne det overhovedet gå galt? Tja, hvis man forventer et mesterværk, må man forlade biografsalen skuffet. Men hvis man sætter forventningerne lidt lavere, f.eks. på "lad mig blive adspredt i et par timer", kan man få ganske rimeligt udbytte for pengene.
Historien
Der er tale om en god gammeldags eventyrfilm, med heltmodige helte, skurkagtige skurke, smukke heltinder, spektakulære actionscener og en historie der bedst kan betegnes som tynd. Hvis vi tager historien først, så er den som følger: En kinesisk general bliver for 3000 år siden gjort udødelig og kan derfor ikke følge sin elskede i døden. Han bliver i stedet en af de terra-cotta krigere, der bevogter Kejser Qins mausoleum (der er faktisk fundet en hel hær af lerfigurer i legemsstørrelse ved mausolæet). Efter 3000 år vågner han i 1930'ernes Kina, da en flyvemaskine styrter ned i det skjulte mausoleum. Passageren i flyet er en hjernetom starlet, der ligner hans afdøde elskede på en prik. Hun er med i en kinesisk 'remake' af "Borte Med Blæsten", der dog viser sig bare at være et skalkeskjul for en samling skurkagtige typers søgen efter mausolæet og dets skatte. Så er scenen sat til en god omgang forvirret løben omkring. Ikke overraskende er den 3000 år gamle general ikke sådan lige at gøre kål på - jeg afslører måske lidt meget, men han giver faktisk skurkene nogle solide kung fu-tæv undervejs.
Det hæderlige
Ser man bort fra den noget tynde historie, som dog ikke er værre end i så mange andre action-film, har filmen flere hæderlige momenter: Gong Li er (som sædvanlig) urimelig smuk, når hun spiller heltens elskede. Da hun senere spiller den hjernetomme starlet er hun ualmindeligt øretæveindbydende dum. På den anden side er det netop det, hun skal være, så det kan man vel dårligt bebrejde hende. Zhang Yimou er faktisk ret god som den 3000 år gamle general, han har et virkeligt godt ansigt til rollen som den udødelige, der konstant undres over vores århundrede - og så er han rigtig god i kampscenerne. Tsui Harks special effects er flotte og ganske overbevisende.
Det gode
Det der er rigtig godt er så tilbage: billederne! Jeg ved ikke om kineserne har udviklet nogle særlige filmtyper eller kameraer, men de laver konsekvent nogle af de smukkeste billeder. Farverne, kompositionerne, helheden er simpelthen et par klasser over, hvad man ellers ser.
Så hvis det hele skal koges ned til én sætning: filmen underholder tilskueren, men heller ikke mere - men det er faktisk også mere, end hvad mange andre film gør.
Vi er måske blevet forvænt med hensyn til kinesiske film i de senere år. Tilsyneladende er de allesammen i en eller anden grad mesterværker - instruktører som Chen Kaige og Zhang Yimou har givet os flotte historier, fortalt i næsten overjordisk smukke billeder. John Woo laver Hong Kong-action, der får Hollywood-action til at ligne bulgarsk social-realisme. At alt andet end netop Woos actionscener så er - mildest talt - uinteressante, er så en anden historie.
Så det var med høje forventninger, at jeg gik ind for at se "Terra-cotta krigeren" af Ching Siu Tung. På papiret ser den uhyre lovende ud: hovedrollerne spilles af ovennævnte Zhang Yimou og hans gudesmukke favoritskuespillerinde Gong Li. Instruktøren, Ching Siu Tung, har tidligere lavet kulthittene "Chinese Ghost Story I, II og III", der er action-comedy i mesterklasse og special effects leveres af endnu en Honk Kong-mester, Tsui Hark - så kunne det overhovedet gå galt? Tja, hvis man forventer et mesterværk, må man forlade biografsalen skuffet. Men hvis man sætter forventningerne lidt lavere, f.eks. på "lad mig blive adspredt i et par timer", kan man få ganske rimeligt udbytte for pengene.
Historien
Der er tale om en god gammeldags eventyrfilm, med heltmodige helte, skurkagtige skurke, smukke heltinder, spektakulære actionscener og en historie der bedst kan betegnes som tynd. Hvis vi tager historien først, så er den som følger: En kinesisk general bliver for 3000 år siden gjort udødelig og kan derfor ikke følge sin elskede i døden. Han bliver i stedet en af de terra-cotta krigere, der bevogter Kejser Qins mausoleum (der er faktisk fundet en hel hær af lerfigurer i legemsstørrelse ved mausolæet). Efter 3000 år vågner han i 1930'ernes Kina, da en flyvemaskine styrter ned i det skjulte mausoleum. Passageren i flyet er en hjernetom starlet, der ligner hans afdøde elskede på en prik. Hun er med i en kinesisk 'remake' af "Borte Med Blæsten", der dog viser sig bare at være et skalkeskjul for en samling skurkagtige typers søgen efter mausolæet og dets skatte. Så er scenen sat til en god omgang forvirret løben omkring. Ikke overraskende er den 3000 år gamle general ikke sådan lige at gøre kål på - jeg afslører måske lidt meget, men han giver faktisk skurkene nogle solide kung fu-tæv undervejs.
Det hæderlige
Ser man bort fra den noget tynde historie, som dog ikke er værre end i så mange andre action-film, har filmen flere hæderlige momenter: Gong Li er (som sædvanlig) urimelig smuk, når hun spiller heltens elskede. Da hun senere spiller den hjernetomme starlet er hun ualmindeligt øretæveindbydende dum. På den anden side er det netop det, hun skal være, så det kan man vel dårligt bebrejde hende. Zhang Yimou er faktisk ret god som den 3000 år gamle general, han har et virkeligt godt ansigt til rollen som den udødelige, der konstant undres over vores århundrede - og så er han rigtig god i kampscenerne. Tsui Harks special effects er flotte og ganske overbevisende.
Det gode
Det der er rigtig godt er så tilbage: billederne! Jeg ved ikke om kineserne har udviklet nogle særlige filmtyper eller kameraer, men de laver konsekvent nogle af de smukkeste billeder. Farverne, kompositionerne, helheden er simpelthen et par klasser over, hvad man ellers ser.
Så hvis det hele skal koges ned til én sætning: filmen underholder tilskueren, men heller ikke mere - men det er faktisk også mere, end hvad mange andre film gør.
19/11-2018