Poptøser på syretrip
3.0
Nicole Appleton, Natalie Appleton og Melanie Blatt fra popgruppen All Saints er trækplastre i filmen "Honest", der er instrueret af David A. Stewart - også kendt som den mandlige halvdel af en anden popgruppe ved navn Eurythmics.
Vi er i 60'ernes Swinging London sammen med de tre søstre Gerry (Nicole Appleton), Mandy (Natalie Appleton) og Jo (Melanie Blatt). De bor sammen med deres arbejdsløse far og må selv sørge for at skaffe lidt ekstra skillinger til huse. Det gør de om natten som en berygtet maskeret forbrydertrio, og de tre pigers eskapader går ikke helt ubemærket hen i Londons ellers så velorganiserede underverden.
Skæbnesvanger nat
En nat er et indbrud lige ved at gå galt. Gerry bliver opdaget af Daniel, som er en ung charmerende amerikaner i praktik på undergrundsmagasinet "Chic", hvor pigerne er gået på bræk. Da Daniel opdager, at den farlige forbryder også er en smuk pige, hjælper han hende med at flygte og tager hende med hjem. Mens Gerry har hovedet i forelskelsens skyer, beslutter Mandy og Jo at klare det næste job uden storesøster - men pludselig går alting galt: Jo bliver såret, og byttet fra røveriet viser sig at tilhøre Londons største gangsterboss. Så nu må Gerry og stakkels uskyldige Daniel rage kastanierne ud af ilden for de to uheldige røversøskende.
Genreblender
At en halvdel Eurythmics er blevet blandet med tre fjerdedele All Saints for at stable "Honest" på benene, er mærkværdigt. David A. Stewart er en både visuel og musikalsk begavelse, og hans film er i virkeligheden mest interessant, når han giver slip på historien og leger med lyd og billede, som det er tilfældet i Gerrys lange syretrip midt i filmen. Når han forsøger at balancere de filmiske genrer såsom komedie, thriller og romantisk drama, taber projektet højde og ender med at ligne en mellemting mellem noget, der er set for mange gange før.
A bumpy ride
For All Saints-pigerne markerer "Honest" selvfølgelig det obligatoriske trin fra sangsild til filmsild, men det er ikke just det store forkromede reklamefremstød, som ellers kunne være forventet. Dertil er filmen for det første for ujævn, men også for vild, uregerlig og eksperimenterende, ja måske endda for voldelig, selvom et blot nogenlunde rutineret biografpublikum nu ikke vil lade sig chokere. "Honest" er en "interessant" film, hvilket som bekendt er anmelderens dårlige undskyldning for ikke at kunne finde ud af, om den er god eller dårlig. Som oftest fordi sandheden er "halvt af hver".
Vi er i 60'ernes Swinging London sammen med de tre søstre Gerry (Nicole Appleton), Mandy (Natalie Appleton) og Jo (Melanie Blatt). De bor sammen med deres arbejdsløse far og må selv sørge for at skaffe lidt ekstra skillinger til huse. Det gør de om natten som en berygtet maskeret forbrydertrio, og de tre pigers eskapader går ikke helt ubemærket hen i Londons ellers så velorganiserede underverden.
Skæbnesvanger nat
En nat er et indbrud lige ved at gå galt. Gerry bliver opdaget af Daniel, som er en ung charmerende amerikaner i praktik på undergrundsmagasinet "Chic", hvor pigerne er gået på bræk. Da Daniel opdager, at den farlige forbryder også er en smuk pige, hjælper han hende med at flygte og tager hende med hjem. Mens Gerry har hovedet i forelskelsens skyer, beslutter Mandy og Jo at klare det næste job uden storesøster - men pludselig går alting galt: Jo bliver såret, og byttet fra røveriet viser sig at tilhøre Londons største gangsterboss. Så nu må Gerry og stakkels uskyldige Daniel rage kastanierne ud af ilden for de to uheldige røversøskende.
Genreblender
At en halvdel Eurythmics er blevet blandet med tre fjerdedele All Saints for at stable "Honest" på benene, er mærkværdigt. David A. Stewart er en både visuel og musikalsk begavelse, og hans film er i virkeligheden mest interessant, når han giver slip på historien og leger med lyd og billede, som det er tilfældet i Gerrys lange syretrip midt i filmen. Når han forsøger at balancere de filmiske genrer såsom komedie, thriller og romantisk drama, taber projektet højde og ender med at ligne en mellemting mellem noget, der er set for mange gange før.
A bumpy ride
For All Saints-pigerne markerer "Honest" selvfølgelig det obligatoriske trin fra sangsild til filmsild, men det er ikke just det store forkromede reklamefremstød, som ellers kunne være forventet. Dertil er filmen for det første for ujævn, men også for vild, uregerlig og eksperimenterende, ja måske endda for voldelig, selvom et blot nogenlunde rutineret biografpublikum nu ikke vil lade sig chokere. "Honest" er en "interessant" film, hvilket som bekendt er anmelderens dårlige undskyldning for ikke at kunne finde ud af, om den er god eller dårlig. Som oftest fordi sandheden er "halvt af hver".
19/11-2018