Livet i myretuen
4.0
Folkene bag "Toy Story" er tilbage i topform. "Græsrødderne" byder på overdådig animation med en rigtig sød historie.
Livet som myre er hårdt. I al fald hvis man skal tro det Disney-ejede Pixars nye animationsfilm "Græsrødderne". Filmen følger myreflokken med Flik som den absolutte hovedperson. De arbejder hårdt hver dag for at samle føde til den onde græshoppe Hopper, der med sin græshoppebande brutalt terroriserer kolonien, og gør alt, hvad der står i hans magt for at jorde de små kære væsener. Men Flik tror på, at myrerne har fortjent et bedre liv, så da han ved et uheld bringer de andre myrer i en ubehagelig situation, de skal samle dobbelt ration på kortere tid, drager han til storbyen for at hente hjælp.
Her dumper Flik bogstaveligt talt ind i en flok afdanket cirkusartister, en mariehøne klovn, en bamhjertig edderkop, en fed og lalleglad sommerfuglelarve, en vandrende pind, en ikke alt for intelligent næsehornsbille og en falmet tryllekunstner-knæler og dennes sommerfuglekone. Flik tror, at han har fundet en flok modige krigere, og cirkusartisterne tror, at Flik er en talentspejder, så sammen drager de tilbage til myretuen. Begge parter med hver deres formål. For sent går det op for Flik, at hans modige krigere i virkeligheden er en flok umiddelbart hjælpeløse artister, der netop er blevet fyret, og nu er gode råd dyre for Flik.
Disney når de er bedst
Der er virkelig lagt i kakkelovnen til den store grinetur med "Græsrødderne". Filmen har alt, hvad en god Disney film bør have. En rigtig god og meget sød historie, der aldrig bliver langtrukken eller for sentimental. Underholdende og meget nuttede figurer, der let får latteren frem. Myrerne er her, modsat i "Antz" (1998) meget mere tuttenuttede. De har store dejlige øjne og lyse klare farver. Sådan er det også med selve miljøet i "Græsrødderne". Myretuen er grøn og ligefrem sprudler af energi og kærlighed. Cirkusinsekterne er på hver sin måde tiltalende og kære. Selv den sorte enke, edderkoppen Rosa er dejlig at se på. Og der hersker heller ingen tvivl om, at Hopper er den onde i filmen. Han og de andre græshopper er meget grumme at se på. Kort sagt er filmen meget Disney'sk.
Rent teknisk er det også tydeligt, at der er gjort store fremskridt siden successen "Toy Story" fra 1995. Skitseringerne er knap så grove som i den forrige Pixar film. Det er tydeligt, at der er kælet for hver en detalje i filmen. Hver figurs gang og talen ser meget troværdig ud. Faktisk tænkes der slet ikke over, at det hele "bare" er animation og ikke levende dyr. Naturen omkring myretuen er umådelig flot og meget virkelighedstro.
Elegant humor
Humoren er også fantastisk og meget let at forstå. Selv for de mindre børn. Den bitre hankøns mariehøne Francis (dansk stemme af Ole Boisen og original stemme af Denis Leary) er guld værd. Francis er virkelig sjov og med sin macho-attitude løfter den filmen op. Ikke fordi at "Græsrødderne" mangler noget, hvad humor angår. Replikkerne er sjove og rammer lige på de rigtige steder. Selv den danske oversættelse er god, selvom Kevin Spaceys stemme som Hopper savnes.
Men både Annette Heick (Prinsesse Atta) og Peter Mygind (Flik) er deres opgave voksen, og deres stemmer falder naturligt ind i billedet.
Under rulleteksterne har Pixar-folkene valgt at vise nogle "fraklip", hvor det vises, hvordan "skuespillerne" klodser i det under optagelserne. Og det er morsomt. Selvfølgelig kan animationsfigurer ikke klumre i det, men bare ideen er for original og sjov. Det er helt klart værd at bruge de ekstra 5 minutter i biografen for at se.
To myrefilm på et år
Kort sagt har ventetiden fra Pixars sidste succes "Toy Story" været det hele værd. "Græsrødderne" er ikke bedre end sin forgænger, men den er skam heller ikke dårligere. Der kan måske herske en undren over, hvorfor hele to animations-myrefilm dukker op i biograferne i løbet af et år. Historien er den, at folkene fra Pixar skred med den oprindelige ide og slog pjalterne sammen med Steven Spielbergs selskab Dreamworks. Det kom der filmen "Antz" ud af. Men selvom begge film handler om hårdtarbejdende myrer og en outsider-myre (i "Antz" var outsider-myren Z med Woody Allens stemme), er de to film meget forskellige. "Antz" er lidt mere alvorlig og henvender sig mere til større børn samt voksne, mens Disneys "Græsrødderne" helt klart henvender sig til børn, uden at den taler ned til dem.
"Græsrødderne" er altså underholdning i topklasse. På bedste Disney-manér fremkalder filmen glæde og latter., så hvad kan der mere forlanges?
Livet som myre er hårdt. I al fald hvis man skal tro det Disney-ejede Pixars nye animationsfilm "Græsrødderne". Filmen følger myreflokken med Flik som den absolutte hovedperson. De arbejder hårdt hver dag for at samle føde til den onde græshoppe Hopper, der med sin græshoppebande brutalt terroriserer kolonien, og gør alt, hvad der står i hans magt for at jorde de små kære væsener. Men Flik tror på, at myrerne har fortjent et bedre liv, så da han ved et uheld bringer de andre myrer i en ubehagelig situation, de skal samle dobbelt ration på kortere tid, drager han til storbyen for at hente hjælp.
Her dumper Flik bogstaveligt talt ind i en flok afdanket cirkusartister, en mariehøne klovn, en bamhjertig edderkop, en fed og lalleglad sommerfuglelarve, en vandrende pind, en ikke alt for intelligent næsehornsbille og en falmet tryllekunstner-knæler og dennes sommerfuglekone. Flik tror, at han har fundet en flok modige krigere, og cirkusartisterne tror, at Flik er en talentspejder, så sammen drager de tilbage til myretuen. Begge parter med hver deres formål. For sent går det op for Flik, at hans modige krigere i virkeligheden er en flok umiddelbart hjælpeløse artister, der netop er blevet fyret, og nu er gode råd dyre for Flik.
Disney når de er bedst
Der er virkelig lagt i kakkelovnen til den store grinetur med "Græsrødderne". Filmen har alt, hvad en god Disney film bør have. En rigtig god og meget sød historie, der aldrig bliver langtrukken eller for sentimental. Underholdende og meget nuttede figurer, der let får latteren frem. Myrerne er her, modsat i "Antz" (1998) meget mere tuttenuttede. De har store dejlige øjne og lyse klare farver. Sådan er det også med selve miljøet i "Græsrødderne". Myretuen er grøn og ligefrem sprudler af energi og kærlighed. Cirkusinsekterne er på hver sin måde tiltalende og kære. Selv den sorte enke, edderkoppen Rosa er dejlig at se på. Og der hersker heller ingen tvivl om, at Hopper er den onde i filmen. Han og de andre græshopper er meget grumme at se på. Kort sagt er filmen meget Disney'sk.
Rent teknisk er det også tydeligt, at der er gjort store fremskridt siden successen "Toy Story" fra 1995. Skitseringerne er knap så grove som i den forrige Pixar film. Det er tydeligt, at der er kælet for hver en detalje i filmen. Hver figurs gang og talen ser meget troværdig ud. Faktisk tænkes der slet ikke over, at det hele "bare" er animation og ikke levende dyr. Naturen omkring myretuen er umådelig flot og meget virkelighedstro.
Elegant humor
Humoren er også fantastisk og meget let at forstå. Selv for de mindre børn. Den bitre hankøns mariehøne Francis (dansk stemme af Ole Boisen og original stemme af Denis Leary) er guld værd. Francis er virkelig sjov og med sin macho-attitude løfter den filmen op. Ikke fordi at "Græsrødderne" mangler noget, hvad humor angår. Replikkerne er sjove og rammer lige på de rigtige steder. Selv den danske oversættelse er god, selvom Kevin Spaceys stemme som Hopper savnes.
Men både Annette Heick (Prinsesse Atta) og Peter Mygind (Flik) er deres opgave voksen, og deres stemmer falder naturligt ind i billedet.
Under rulleteksterne har Pixar-folkene valgt at vise nogle "fraklip", hvor det vises, hvordan "skuespillerne" klodser i det under optagelserne. Og det er morsomt. Selvfølgelig kan animationsfigurer ikke klumre i det, men bare ideen er for original og sjov. Det er helt klart værd at bruge de ekstra 5 minutter i biografen for at se.
To myrefilm på et år
Kort sagt har ventetiden fra Pixars sidste succes "Toy Story" været det hele værd. "Græsrødderne" er ikke bedre end sin forgænger, men den er skam heller ikke dårligere. Der kan måske herske en undren over, hvorfor hele to animations-myrefilm dukker op i biograferne i løbet af et år. Historien er den, at folkene fra Pixar skred med den oprindelige ide og slog pjalterne sammen med Steven Spielbergs selskab Dreamworks. Det kom der filmen "Antz" ud af. Men selvom begge film handler om hårdtarbejdende myrer og en outsider-myre (i "Antz" var outsider-myren Z med Woody Allens stemme), er de to film meget forskellige. "Antz" er lidt mere alvorlig og henvender sig mere til større børn samt voksne, mens Disneys "Græsrødderne" helt klart henvender sig til børn, uden at den taler ned til dem.
"Græsrødderne" er altså underholdning i topklasse. På bedste Disney-manér fremkalder filmen glæde og latter., så hvad kan der mere forlanges?
19/11-2018
