Helt alene

4.0
"Breakdown" er en effektiv og formidabelt velkomponeret thriller, der nok skal få nakkehårene til at rejse sig.

Jeff og Amy Taylor (Kurt Russell og Kathleen Quinlan) er på vej til San Diego. De bevæger sig hurtigt gennem USAs glohede ørken i deres splinternye firhjulstrækker. Købet af bilen har lagt parrets økonomi i ruiner, men de er glade, for i San Diego venter nye jobs. Efter et stop på en benzinstation bryder bilen imidlertid sammen. Lastbilchauføren Red Barr (J.T. Walsh), der "tilfældigt" kommer forbi, tilbyder at køre dem til en nærliggende café. Amy tager med Red, mens Jeff bliver tilbage ved bilen. Mirakuløst får han den startet og drøner så afsted mod caféen.

Men selvfølgelig er der ingen Amy, der venter på ham, i caféen. Og hverken ejeren eller de alkoholiserede stamkunder har set eller hørt noget. Jeff begynder at blive nervøs. Ude på hovedvejen møder han Red Barr, som han tvinger til at stoppe. Jeff vil meget gerne ha' sin kone igen, men Red påstår, at han aldrig nogensinde har set hverken Jeff eller Amy før - hvilket selvfølgelig er en stor løgn, Red Barr er nemlig (og det kan godt afsløres) en rigtig udspekuleret herre. Og så kan man roligt sige, at lokummet er ved at gå op i flammer. Jeff fortsætter desperat sin søgen, og det går efterhånden op for ham, at Amy har været udsat for en forbrydelse. Men ingen, heller ikke politiet, hjælper ham, og Jeff bliver mere og mere paranoid, for hvem i det lille bysamfund, kan han stole på?

Stram og velkomponeret
"Breakdown" er instrueret og skrevet af spillefilmsdebutanten Jonathan Mostow, og det har han gjort fantastisk godt. Det er svært at finde noget, at sætte sin finger på. Manuskriptet er stramt og velkomponeret, og spilletiden er perfekt - 1 time og 35 minutter, hvor man konstant sidder på kanten af biografsædet i spænding. "Breakdown"s force er nemlig, at den holder tilskueren i et vægtløst stadie af uvidenhed og tvivl. Ligesom Jeff har vi vedvarende svært ved at gennemskue tingenes virkelige tilstand, ligesom vi umuligt véd, hvem der er til at stole på.

Og således har "Breakdown" meget til fælles med film som Polanskis "Frantic" (1988) og Sluizers "The Vanishing" (1993). I alle tre film kastes den mandlige hovedperson, der er indbegrebet af 'helt almindelig', ud i en desperat søgen efter sin elskede, som sporløst forsvinder. Hovedpersonen er helt overladt til sig selv i denne søgen, og støder overalt på forhindringer. Men han bliver ved, og tvinges længere og længere ind i et spindelvævsagtigt net sindrigt opsat af en eller flere 'bad guys', hvor han må fremdrage skjulte instinkter og overmenneskelig styrke for at vinde sin elskede tilbage.

Iskold og nervepirrende spænding
Harrison Ford og Kiefer Sutherland har allerede været igennem denne rumle (i hhv. "Frantic" og "The Vanishing"). I "Breakdown" er det så Kurt Russells tur. Han er glimrende i den bærende hovedrolle som Jeff Taylor. Det er en fornøjelse at se hans 'all american face' gå mere og mere i opløsning, efterhånden som nettet strammes omkring ham. Overfor Kurt Russell spiller den garvede birolle-skuespiller J.T. Walsh, der altid er god og seværdig. Som Red Barr ligner han umiddelbart en rigtig kramme-bamse, men under det glatte englefjæs lurer de stikkende og kolde øjne.

Kathleen Quinlan skriger ganske smukt i slutningen af "Breakdown", men ellers levnes hun ikke megen spilletid. Hendes rolle er den vagest definerede, og forholdet mellem Amy og Jeff uddybes meget lidt. Det er Jeff og de fortrædeligheder, han kommer ud for, der er i forgrunden. Amy er bare det objekt, der sætter hele plottet igang. Det er nu også helt okay, da "Breakdown" først og fremmest plæderer iskold og nervepirrende spænding. Og på den front lykkes filmen til fulde.
Breakdown