Tilgivelsen på "Vildspor"

5.0
Debutanten Simon Stahos "Vildspor" er en af de stærkeste danske film, som denne anmelder har set i mange år. Filmen emmer af skæbner, der er så langt ude og samtidig så almindelige, at historien rammer lige der, hvor det gør allermest ondt

"Vildspor" er fortællingen om Jimmy, spillet af Mads Mikkelsen, og Ossy, spillet af Nikolaj Coster Waldau. Efter et årelangt venskab, der har bragt dem fra Københavns hårde natteliv til Bangkoks heroinhelvede, er Jimmy flygtet til Island, hvor han lever et traditionelt »provinsliv« med kone, barn og fast arbejde.

Ossy, der stadig lever det vilde liv i Bangkok, står pludselig en dag i Keflaviks betonlufthavn. I mere end geografisk forstand er han rejst om på den anden side af jorden for at indvie Jimmy i sit livs dybeste hemmelighed. Men Jimmy fornægter den del af sit fortid, som Ossy tilhører, og skubber ham væk, hvilket får Ossy til at tage en grusom hævn, som truer med at knuse det skrøbelige bånd, der binder Jimmys liv i det provinsielle fyrretræshelvede sammen.

Erkendelsens gensyn
Gensynet er for Jimmy et gensyn med den fortid, han har lagt bag sig, og for Ossy er det et møde med en nutid og et liv, som han inderst drømmer om at leve. Samtidig tvinger gensynet dem begge til at erkende, i hvor høj grad løgnen er blevet en naturlig del af deres liv. De må begive sig ud på en ørkenvandring, hvor erkendelsens lys kun stråler på den, der åbenbarer alt for sine nærmeste og sig selv.

Filmen efterprøver grænserne for, hvor meget et menneske kan forandre sig, og hvor langt man skal gå, før denne forandring bliver til en troværdig realitet. Begge filmens mandlige hovedkræfter er på "Vildspor". Jimmy, fordi hans omvendelse til familiefar ikke er troværdig, og Ossy, fordi han nægter at forandre sig trods realiteterne. De er begge altid to skridt bagefter i jagten på et liv, som de kun kan få, hvis de lader fortid og nutid smelte sammen i en uendelig fremtid.

Smertelig og fantastisk
Filmen kendetegnes af en hjertegribende realisme, der for en gangs skyld ikke stammer fra improvisation og håndholdte kameraer. Dialogen er skarp og vedkommende, og afleveres med en bidende præcision af skuespillerne, der alle som en leverer pragtpræstationer. Her er ingen højlydte skænderier, ingen storladne tilgivelser kun den tavse desperation, der kendetegner livets sværeste øjeblikke.

"Vildspor" er en af de stærkeste danske film i mange år. Med Island i baggrunden har Simon Staho skabt en fortælling, der ligeså godt kunne have foregået i hvilket som helst dansk provinshul, men den øde og barske islandske natur giver "Vildspor" den ekstra dybde, der får eftertænksomheden og erkendelsen til at gøre virkeligt ondt - både på personerne i filmen og på publikum.