Uskyldren romantik

3.0
Sødme og lethed, men også komediegenrens klichéer præger "Picture Perfect"

Den ambitiøse reklamebureau-pige Kate (den søde Jennifer Aniston, der i årevis har spillet Rachel i tv-serien Venner), indser at hverken hende selv eller chefen er begejstret for single-tilværelse hun lever. Hun kan ikke få fat i Sam (Kevin Bacon), den smart-i-en-fart-trussetyv af en kollega, hun er vild med, og er utilfreds med de forskellige, ofte sexfikserede, fyre hun desperat dater. Chefen vil ikke forfremme hende, så længe hun lever sit uforpligtende college-liv, parat til at forlade firmaet hvert øjeblik det skulle være. Hun skal giftes - skal hun, eller i det mindste have en kæreste. Men det er der selvfølgelig råd for i Hollywoods nuttede skruppeløse univers. Kate har nemlig en veninde, som i filmens start udsender ikke forklarede lesbiske signaler, der via en lille hvid løgn får chefen til at tro at Kate er på kanten til at blive forlovet med bryllupsfotografen Nick (Jay Mohr).

Løgnen fungerer for en tid, endda så godt at Kates kollega Sam pladask falder for hende. Han er nemlig den type fyr, der helst vil have fingrene i allerede optagede piger. Men da Kates chef inviterer det unge par til middag er gode råd pludselig dyre, for Nick og Kate kender praktisk talt ikke hinanden. I stereotypt sprudlende publikumsvenlig Hollywood-stil, meget a lá "My Best Friends Wedding", må Nick og Kate agere kærester, med hvad det kræver af kendskab til opførsel og hjemlige vane. Det er da også i disse scener at filmen fungerer bedst. Således kommer den gode og bundreelle bondeknold Nick til New York, og bliver af Kate kastet i armene på reklameverdenens overfladiske medlemmer. Kate vil have ham til at ophæve forlovelsen foran chefen og dermed bare forsvinde ud af hendes liv. Forhindringer kommer der mange af, og vi må endnu en gang sande, at Hollywood er de lykkelige udganges samlebånd og "Picture Perfect" er hverken mere eller mindre morsom, dyb eller nytænkende end så mange andre film i denne genre.