Klicheagtig. Praktisk. God.
4.0
Morten Arnfreds opdatering af Sjöwall og Wahlöös Martin Beckfigur holder hele vejen - mens publikum holder vejret
Sjöwall og Wahlöös romaner om politimanden Martin Beck har siden 1960'erne været en af svensk litteraturs største eksportsuccesser. Bøgerne er oversat til 27 sprog og filmatiseret adskillige gange, både i hjemlandet og i udlandet med et så prominent navn som Walter Matthau i hovedrollen som den sympatiske, men noget rodløse politibetjent Martin Beck. Bedst kendt er nok Bo Widerbergs "Manden på taget", som blandt andet er kendt for sin skarpe analyse af politiets efterforskningsmetoder.
Filmselskabet Victoria Film købte for nogle år siden rettighederne til romanfigurerne af Maj Sjöwall, det vil sige retten til at skrive nye historier over romanernes persongalleri. Og det er så det projekt som vi nu kan se det første resultat af. I alt arbejdes der på to spillefilm og seks tv-film, alle med Martin Beck som ledefigur. Det er den svenske forfatter Rolf Börjlind som står for samtlige manuskripter, en opgave han har påtaget sig på betingelse af, at han må være alene om det, kun bistået af en researcher.
Filmene har forskellige instruktører, og i det aktuelle tilfælde har man altså valgt en dansk instruktør, nemlig Morten Arnfred. En rigtig håndværker, der kan sit kram og en skuespillernes mand, hvilket blandt andre Lars von Trier har draget udstrakt nytte af. Både på "Riget I og II" og på "Breaking the Waves" hvor Arnfred var instruktørassistent. Af Arnfreds egne film huskes nok bedst den varme og præcise "Johnny Larsen", der gjorde Allan Olsen til folkeeje i 1978 og filmatiseringen af Kirsten Thorups roman "Himmel og helvede".
Et plot som vor mor lavede det
Og hvordan er filmen så? Der lægges ud fuldstændig som vi kender det fra ufattelig mange amerikanske politifilm: Martin Beck og hans nye kæreste kriminalinspektøren Lena Klingström skal på den første ferie i årevis. Men vi ved jo godt at politifolk aldrig holder ferie, så mindre end 24 timer inde i ferien bliver de begge kaldt tilbage til Stockholm for at udforske et bizart mord i tunnelbanen. En kvinde er blevet halshugget på perronen og tilsyneladende har hun ikke engang sat sig til modværge. Og så kører møllen. Den noget modstræbende Beck bliver leder af efterforskningsgruppen og arbejder med en teori om at mordet er begået i fuldstændig mørke.
På en eller anden måde er det helt i orden, at klicheerne hober sig op. Pressen og politikerne er på nakken af Beck, og på et tidspunkt bliver han sat af sagen. Uha, har vi set det før. Og prøv også lige og gæt om chefen er mavesur og uden visioner?! Men det fungerer. Vi kan sagtens leve med det, for ind i mellem er "Spor i mørket" helt anderledes end Hollywoods pølsefabrikprodukter. Vi møder de ægte politifolk i hverdagen, men i en noget mere neddæmpet udgave end i romanerne og filmene fra 1970'erne. Og de er ærlig talt ikke nær så charmerende som Bruce Willis, Mel Gibson eller Danny Glover.
x-(
Filmens plot inkluderer en noget langt ude historie om en flok børn, der frister en kummerlig tilværelse i Stockholms tunnelbane. De har grumme svært ved at kende forskel på computerspillets virkelighed og den virkelighed, som de burde være en del af. Og måske er det dem som signerer mordene med internettegnet for død: X-(. Her læner filmen sig kraftigt op af de kulturpessimister, der mener at børn skal beskyttes mod enhver form for vold og at børn har svært ved at skelne mellem forskellige moralske værdier. Filmen kammer over, og bliver problematisk: Er den ude på at løfte pegefingre for at advare mod computerens fremmedgørelse, så er den gået helt galt i byen. Og den diskuterer ikke emnet nok til at vi bliver oplyste, derimod står man lidt undrende tilbage. Hvorfor nu denne pludselige pædagogiske tilgang til plottet?
Ellers er "Spor i mørket" en meget effektiv film. Det er umindelige tider siden at jeg har oplevet at flere filmanmeldere skreg til en pressekørsel! Den udstrakte brug af subjektivt kamera, night vision og mørke, grovkornede billeder skaber en dyster stemning som matcher historien godt. Filmen er fotograferet af Eric Kress, som også håndholdte kameraet i "Riget" og "Breaking the Waves". Og så er det et glædeligt gensyn med Peter Haber, der spillede Hamilton i den svenske tv-serie "Fjendens fjende", der blev vist på dansk tv tidligere i 1997. En glimrende skuespiller med en karsk og lidt højtidelig stil, som passer fint til rollen som Martin Beck, den gammeldags politimand, der især overlever på sin intuition.
"Spor i mørket" er en fin indledning på svensk films største projekt nogensinde. Elskere af den socialt bevidste politifilm kan formentlig glæde sig til de kommende værker, og da dansk TV 2 er co-producenter på hele eposet, kan vi forvente at se i hvert fald tv-filmene på dansk tv inden alt for længe.
Sjöwall og Wahlöös romaner om politimanden Martin Beck har siden 1960'erne været en af svensk litteraturs største eksportsuccesser. Bøgerne er oversat til 27 sprog og filmatiseret adskillige gange, både i hjemlandet og i udlandet med et så prominent navn som Walter Matthau i hovedrollen som den sympatiske, men noget rodløse politibetjent Martin Beck. Bedst kendt er nok Bo Widerbergs "Manden på taget", som blandt andet er kendt for sin skarpe analyse af politiets efterforskningsmetoder.
Filmselskabet Victoria Film købte for nogle år siden rettighederne til romanfigurerne af Maj Sjöwall, det vil sige retten til at skrive nye historier over romanernes persongalleri. Og det er så det projekt som vi nu kan se det første resultat af. I alt arbejdes der på to spillefilm og seks tv-film, alle med Martin Beck som ledefigur. Det er den svenske forfatter Rolf Börjlind som står for samtlige manuskripter, en opgave han har påtaget sig på betingelse af, at han må være alene om det, kun bistået af en researcher.
Filmene har forskellige instruktører, og i det aktuelle tilfælde har man altså valgt en dansk instruktør, nemlig Morten Arnfred. En rigtig håndværker, der kan sit kram og en skuespillernes mand, hvilket blandt andre Lars von Trier har draget udstrakt nytte af. Både på "Riget I og II" og på "Breaking the Waves" hvor Arnfred var instruktørassistent. Af Arnfreds egne film huskes nok bedst den varme og præcise "Johnny Larsen", der gjorde Allan Olsen til folkeeje i 1978 og filmatiseringen af Kirsten Thorups roman "Himmel og helvede".
Et plot som vor mor lavede det
Og hvordan er filmen så? Der lægges ud fuldstændig som vi kender det fra ufattelig mange amerikanske politifilm: Martin Beck og hans nye kæreste kriminalinspektøren Lena Klingström skal på den første ferie i årevis. Men vi ved jo godt at politifolk aldrig holder ferie, så mindre end 24 timer inde i ferien bliver de begge kaldt tilbage til Stockholm for at udforske et bizart mord i tunnelbanen. En kvinde er blevet halshugget på perronen og tilsyneladende har hun ikke engang sat sig til modværge. Og så kører møllen. Den noget modstræbende Beck bliver leder af efterforskningsgruppen og arbejder med en teori om at mordet er begået i fuldstændig mørke.
På en eller anden måde er det helt i orden, at klicheerne hober sig op. Pressen og politikerne er på nakken af Beck, og på et tidspunkt bliver han sat af sagen. Uha, har vi set det før. Og prøv også lige og gæt om chefen er mavesur og uden visioner?! Men det fungerer. Vi kan sagtens leve med det, for ind i mellem er "Spor i mørket" helt anderledes end Hollywoods pølsefabrikprodukter. Vi møder de ægte politifolk i hverdagen, men i en noget mere neddæmpet udgave end i romanerne og filmene fra 1970'erne. Og de er ærlig talt ikke nær så charmerende som Bruce Willis, Mel Gibson eller Danny Glover.
x-(
Filmens plot inkluderer en noget langt ude historie om en flok børn, der frister en kummerlig tilværelse i Stockholms tunnelbane. De har grumme svært ved at kende forskel på computerspillets virkelighed og den virkelighed, som de burde være en del af. Og måske er det dem som signerer mordene med internettegnet for død: X-(. Her læner filmen sig kraftigt op af de kulturpessimister, der mener at børn skal beskyttes mod enhver form for vold og at børn har svært ved at skelne mellem forskellige moralske værdier. Filmen kammer over, og bliver problematisk: Er den ude på at løfte pegefingre for at advare mod computerens fremmedgørelse, så er den gået helt galt i byen. Og den diskuterer ikke emnet nok til at vi bliver oplyste, derimod står man lidt undrende tilbage. Hvorfor nu denne pludselige pædagogiske tilgang til plottet?
Ellers er "Spor i mørket" en meget effektiv film. Det er umindelige tider siden at jeg har oplevet at flere filmanmeldere skreg til en pressekørsel! Den udstrakte brug af subjektivt kamera, night vision og mørke, grovkornede billeder skaber en dyster stemning som matcher historien godt. Filmen er fotograferet af Eric Kress, som også håndholdte kameraet i "Riget" og "Breaking the Waves". Og så er det et glædeligt gensyn med Peter Haber, der spillede Hamilton i den svenske tv-serie "Fjendens fjende", der blev vist på dansk tv tidligere i 1997. En glimrende skuespiller med en karsk og lidt højtidelig stil, som passer fint til rollen som Martin Beck, den gammeldags politimand, der især overlever på sin intuition.
"Spor i mørket" er en fin indledning på svensk films største projekt nogensinde. Elskere af den socialt bevidste politifilm kan formentlig glæde sig til de kommende værker, og da dansk TV 2 er co-producenter på hele eposet, kan vi forvente at se i hvert fald tv-filmene på dansk tv inden alt for længe.
19/11-2018