Svensk Fantasia

4.0
"Peddersen og Findus" er en fin svensk tegnefilm, der sprudler af fantasi

Det er en fornøjelse at give sine børn kendskab til den svenske tegnefilm "Peddersen og Findus". En film, der beviser, at der findes alternativer i den Disney-dominerede tegnefilmsarena, og at tegnefilm kan være ganske fornøjelige, selv om stregen er mere grov, historien mindre retlinet og stemningen så nordisk som en klar svensk skovsø.
I "Peddersen og Findus" åbner sig et fantisiunivers som både store og små kan more sig over. Peddersen (stemmen tilhører Per Pallesen) er en gammel svensk eneboer bosat i en charmerende ødegård. Allerede her ledes tankerne i retning af "Emil fra Lønneberg", hvilket aldrig er helt af vejen. Ensom er Peddersen ikke, takket være hans tro følgesvend, katten Findus (Laura Jonasdottir), en håndfuld snerpede høns og en flok mærkelige fantasidyr.

Alle kan følge med
Peddersen og Findus er på fisketur nytårsaften, men de overraskes af en frygtelig storm. De bygger en iglo, og mens de sidder der og kukkelurer, tænker Findus tilbage på skøre og sjove situationer, han og Peddersen har oplevet sammen. Historiens ramme er sød i sig selv, og det klassiske venskab mellem mand og dyr bruges fint og originalt. Findus tænker store tanker om sig selv og er en dominerende herre (dvs. kat), og Peddersen er en hyggelig blanding af Ole Opfinder og distræt onkel - et perfekt makkerpar. Findus' små tilbageblik er uimodståelige og fantasifulde og indeholder hver især små moraler, som heldigvis aldrig bliver så kvælende som hos Disney. Desuden fungerer tilbageblikkene hver især som små afsluttede historier, hvilket gør det muligt for selv de yngste tilskuere at holde styr på begivenhederne.
Forfatteren og tegneren Svend Nordquists streg er grov, men alligevel rig på detaljer. Det er rart at se en tegnefilm med gods i, både når det gælder den usentimentale historie og den befriende unuttede streg.
Peddersen og Findus: Det kattens år