Ung leg i villaen
2.0
"Mørkeleg" følger op på den danske gyser-trend og serverer en lige så effektiv men gennemført tåbelig historie som "Sidste time". Filmen leverer blod på bordet i spandevis, men er for sjusket til at interessere.
Man skal smede, mens jernet er varmt. Efter Ole Bornedals "Nattevagten" på én gang opfandt genren 'den danske gyser' og scorede en stor publikumstræffer, har filmbranchen grebet chancen for at lukrere på succesen. Dansk films store købmand, Regnar Grasten, producerede hurtigt lavbudget skolegyseren "Sidste time", som nu følges op af "Mørkeleg".
"Sidste time" var en dansk variation over den amerikanske 'slasher'-genre, hvor "Motorsavsmasakren" ("The Texas Chainsaw Massacre", Tobe Hooper, 1974) og "Fredag den trettende" ("Friday the 13th", Sean S. Cunningham, 1980) definerede genren, der, efter nogle gyldne år i starten af 80'erne, hovedsageligt har levet på den suspekte del af videomarkedet.
'Slasher'-filmen skildrer typisk en gruppe gymnasieunge, som pludselig rammes af en frygtelig morders overfald, gerne mens de opholder sig på et mørkt og afsides sted. Genren spiller ganske bevidst på vulgærfreudianske symboler (morderens lange kniv), og iscenesætter dermed pubertetens seksuelle forvirring, men trækker også på folketroens spøgelseshistorier. Hovedpersonen i en 'slasher'-film er typisk en fornuftig og snarrådig pige, for hvem det lykkes at holde hovedet koldt, mens kammeraterne panikker, eller ignorerer faren til fordel for seksuelle eventyr. Mens dødstallet eskalerer lykkes det for den fornuftige pige at undgå morderens kniv og til sidst på egen hånd at tilintegøre den farlig fjende, hvis identitet først da afsløres.
'Slasher'-filmens tiltrækningskraft består hverken i interessante personer eller en veldrejet historie (begge er meget sjældne i genren), men derimod i en mere kødelig sans for blodige chokeffekter og en udnyttelse af tilskuerens angst for mørke og forfølgelse.
Dansk splat
"Sidste time", der var instrueret af debutanten Martin Schmidt, bekendte sig ganske tydeligt til den amerikanske slasher-film. En gruppe unge gymnasieelever, med hvert sit personlighedstræk, samles til eftersidning, da skolen pludselig bliver aflåst og mørk. Én for én myrdes eleverne af en djævelsk manipulator, indtil den fornuftige pige kan gøre det af med ham.
"Sidste time" var skrevet af gyser-forfatteren Dennis Jürgensen, der tidligere skrev humoristiske gysere om bl.a. onkel Slim, men nu har kastet sig over den ægte vare, for "Sidste time" stod ikke tilbage for sine amerikanske modparter i blod og chokeffekter. Den var bemærkelsesværdig, fordi den var dansk, men savnede en ordentligt gennemtænkt historie, der måtte skjule sin tåbelighed bag en okkult rammefortælling.
"Mørkeleg" benytter sig ikke af overnaturlige tricks til at fortælle historien, men vælger en mere realistisk tilgang. Alligevel forsøger den på ingen måde at etablere en egentlig troværdighed, de medvirkende kastes direkte ud i voldsorgiet, som består i spillet 'Backstabbed'. Det er et godt trick at skjule en i forvejen fortænkt og konstrueret historie i et spils rammer, men det er også et gammelt trick.
Fire tidligere gymnasiekammerater mødes for at spille 'Backstabbed', som er et slags 'løb og tagfat' med plastickvåben, på et forladt og mørkt sted. Den der overlever har vundet. Filmens fornuftige pige, Tine (Line Kruse), har i al troskyldighed 'lånt' ejendomsmægler-moderens nøgler til en forladt villa, og det uskyldige spil udvikler sig hurtigt til blodig alvor, da én af de fire viser sig at være morderen. "Mørkeleg" giver sig ingen tid til at bygge op, men fyrer et blodigt mord af efter fem minutter, og forsøger derfra at holde tempoet igang med diverse falske spor (hvem er morderen?) og nervøse vandringer i det dystre hus. Spillerne står hele tiden i radiokontakt med hinanden, hvilket gør spændingen mere intens.
"Mørkeleg" byder på et par gode chokeffekter. Men heller ikke mere. Manuskriptet synes at være for sjusket til ordentligt at udnytte det skrækpotentiale som er i konceptet, og istedet forlader man sig på et overbærende publikum. Da de unge skuespillere ikke magter at udfylde de i forvejen svage persontegninger og motivationer (alle har ét personlighedstræk og én skavank, som gør dem mistænkelige) lykkes det aldrig at skabe nogen interesse for, hvem morderen egentlig er, og da det endelig afsløres forekommer det urimeligt og klodset. Herefter trækkes vi ud i en langtrukken kamp med morderen samt en pligtskyldig redegørelse for dennes psykologiske komplekser.
"Mørkeleg" burde helt undgå de sidste femten minutters pseudo-alvorlige tovtrækkerier og istedet holde handlingen på det skabeloniske niveau, hvor den er effektiv.
Man skal smede, mens jernet er varmt. Efter Ole Bornedals "Nattevagten" på én gang opfandt genren 'den danske gyser' og scorede en stor publikumstræffer, har filmbranchen grebet chancen for at lukrere på succesen. Dansk films store købmand, Regnar Grasten, producerede hurtigt lavbudget skolegyseren "Sidste time", som nu følges op af "Mørkeleg".
"Sidste time" var en dansk variation over den amerikanske 'slasher'-genre, hvor "Motorsavsmasakren" ("The Texas Chainsaw Massacre", Tobe Hooper, 1974) og "Fredag den trettende" ("Friday the 13th", Sean S. Cunningham, 1980) definerede genren, der, efter nogle gyldne år i starten af 80'erne, hovedsageligt har levet på den suspekte del af videomarkedet.
'Slasher'-filmen skildrer typisk en gruppe gymnasieunge, som pludselig rammes af en frygtelig morders overfald, gerne mens de opholder sig på et mørkt og afsides sted. Genren spiller ganske bevidst på vulgærfreudianske symboler (morderens lange kniv), og iscenesætter dermed pubertetens seksuelle forvirring, men trækker også på folketroens spøgelseshistorier. Hovedpersonen i en 'slasher'-film er typisk en fornuftig og snarrådig pige, for hvem det lykkes at holde hovedet koldt, mens kammeraterne panikker, eller ignorerer faren til fordel for seksuelle eventyr. Mens dødstallet eskalerer lykkes det for den fornuftige pige at undgå morderens kniv og til sidst på egen hånd at tilintegøre den farlig fjende, hvis identitet først da afsløres.
'Slasher'-filmens tiltrækningskraft består hverken i interessante personer eller en veldrejet historie (begge er meget sjældne i genren), men derimod i en mere kødelig sans for blodige chokeffekter og en udnyttelse af tilskuerens angst for mørke og forfølgelse.
Dansk splat
"Sidste time", der var instrueret af debutanten Martin Schmidt, bekendte sig ganske tydeligt til den amerikanske slasher-film. En gruppe unge gymnasieelever, med hvert sit personlighedstræk, samles til eftersidning, da skolen pludselig bliver aflåst og mørk. Én for én myrdes eleverne af en djævelsk manipulator, indtil den fornuftige pige kan gøre det af med ham.
"Sidste time" var skrevet af gyser-forfatteren Dennis Jürgensen, der tidligere skrev humoristiske gysere om bl.a. onkel Slim, men nu har kastet sig over den ægte vare, for "Sidste time" stod ikke tilbage for sine amerikanske modparter i blod og chokeffekter. Den var bemærkelsesværdig, fordi den var dansk, men savnede en ordentligt gennemtænkt historie, der måtte skjule sin tåbelighed bag en okkult rammefortælling.
"Mørkeleg" benytter sig ikke af overnaturlige tricks til at fortælle historien, men vælger en mere realistisk tilgang. Alligevel forsøger den på ingen måde at etablere en egentlig troværdighed, de medvirkende kastes direkte ud i voldsorgiet, som består i spillet 'Backstabbed'. Det er et godt trick at skjule en i forvejen fortænkt og konstrueret historie i et spils rammer, men det er også et gammelt trick.
Fire tidligere gymnasiekammerater mødes for at spille 'Backstabbed', som er et slags 'løb og tagfat' med plastickvåben, på et forladt og mørkt sted. Den der overlever har vundet. Filmens fornuftige pige, Tine (Line Kruse), har i al troskyldighed 'lånt' ejendomsmægler-moderens nøgler til en forladt villa, og det uskyldige spil udvikler sig hurtigt til blodig alvor, da én af de fire viser sig at være morderen. "Mørkeleg" giver sig ingen tid til at bygge op, men fyrer et blodigt mord af efter fem minutter, og forsøger derfra at holde tempoet igang med diverse falske spor (hvem er morderen?) og nervøse vandringer i det dystre hus. Spillerne står hele tiden i radiokontakt med hinanden, hvilket gør spændingen mere intens.
"Mørkeleg" byder på et par gode chokeffekter. Men heller ikke mere. Manuskriptet synes at være for sjusket til ordentligt at udnytte det skrækpotentiale som er i konceptet, og istedet forlader man sig på et overbærende publikum. Da de unge skuespillere ikke magter at udfylde de i forvejen svage persontegninger og motivationer (alle har ét personlighedstræk og én skavank, som gør dem mistænkelige) lykkes det aldrig at skabe nogen interesse for, hvem morderen egentlig er, og da det endelig afsløres forekommer det urimeligt og klodset. Herefter trækkes vi ud i en langtrukken kamp med morderen samt en pligtskyldig redegørelse for dennes psykologiske komplekser.
"Mørkeleg" burde helt undgå de sidste femten minutters pseudo-alvorlige tovtrækkerier og istedet holde handlingen på det skabeloniske niveau, hvor den er effektiv.
19/11-2018
