Halvt engel, halvt menneske
4.0
Den spanske instruktør Julio Medem rejser ind i den splittede hjernes labyrintiske gange
Allerede efter få scener møder vi Angel's (Carmelo Gómez) andet jeg og så er tonen lagt i Medems flotte kortlægning af det menneskelige sind. For, som det mest naturlige i verden for ham og efterhånden også for os andre, har den unge spanske fyr Angel konstant kontakt til den anden del af hans selv. "Jeg er halvt engel og halvt menneske, halvt levende og halvt død", siger Angel, og prøver at få sine omgivelser til at forstå ham. Noget han tilsyneladende ikke selv altid har haft held til, forstår man, da det afsløres at Angel for nyligt er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Nu er han tilbage i den virkelige verden, men det er den virkelige verden set med Angels let splittede øjne. En verden han forklarer ud fra filosofiske teorier, hvilket står i skarp kontrast til det røde landskab, den skarpt blå himmel og de mange uvejr, der hærger stedet og slår befolkningen ihjel. Det er to verdener, som mødes: Angels opfattelse versus naturens basale elementer, når Angel og hans andet jeg er i direkte kontakt til de døde og derved opstår filmens uudgrundelige uvirkelige stemning.
Krybet og kvinderne
Grunden til at han er kommet til lige netop dette smukke, men nærmest forladte sted er i sig selv surrealistisk. For Angels opgave er sammen med en gruppe af egnens folk at bekæmpe de enorme mængder af bænkebiddere som hærger vinmarkerne og efterlader vinen med en bismag af jord. Iført hvide rumdragter moser folkene i astadigt tempo over de tørre marsrøde marker. Om bænkebidderne i virkeligheden symboliserer Angels tankemylder er ikke til at sige, men i hvert fald er selve udryddelsen af krybet en historie, der hurtigt ryger i baggrunden. For midt i marslandskabet fristes Angel af to forskellige kvinder, luderen og madonnaen, og netop mødet med dem bliver hans endelige vej ud af personlighedssplittelsen.
Tierra ER simpelthen Angels hjerne, vist ved en flot, mærkelig fabel, hvor intet er hvad det ser ud til, men derimod symboler og temaer med flere fortolkningsmuligheder. Tierra skal ses og nydes for dens fantastiske billedside og mærkværdige drømmeunivers.
Allerede efter få scener møder vi Angel's (Carmelo Gómez) andet jeg og så er tonen lagt i Medems flotte kortlægning af det menneskelige sind. For, som det mest naturlige i verden for ham og efterhånden også for os andre, har den unge spanske fyr Angel konstant kontakt til den anden del af hans selv. "Jeg er halvt engel og halvt menneske, halvt levende og halvt død", siger Angel, og prøver at få sine omgivelser til at forstå ham. Noget han tilsyneladende ikke selv altid har haft held til, forstår man, da det afsløres at Angel for nyligt er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Nu er han tilbage i den virkelige verden, men det er den virkelige verden set med Angels let splittede øjne. En verden han forklarer ud fra filosofiske teorier, hvilket står i skarp kontrast til det røde landskab, den skarpt blå himmel og de mange uvejr, der hærger stedet og slår befolkningen ihjel. Det er to verdener, som mødes: Angels opfattelse versus naturens basale elementer, når Angel og hans andet jeg er i direkte kontakt til de døde og derved opstår filmens uudgrundelige uvirkelige stemning.
Krybet og kvinderne
Grunden til at han er kommet til lige netop dette smukke, men nærmest forladte sted er i sig selv surrealistisk. For Angels opgave er sammen med en gruppe af egnens folk at bekæmpe de enorme mængder af bænkebiddere som hærger vinmarkerne og efterlader vinen med en bismag af jord. Iført hvide rumdragter moser folkene i astadigt tempo over de tørre marsrøde marker. Om bænkebidderne i virkeligheden symboliserer Angels tankemylder er ikke til at sige, men i hvert fald er selve udryddelsen af krybet en historie, der hurtigt ryger i baggrunden. For midt i marslandskabet fristes Angel af to forskellige kvinder, luderen og madonnaen, og netop mødet med dem bliver hans endelige vej ud af personlighedssplittelsen.
Tierra ER simpelthen Angels hjerne, vist ved en flot, mærkelig fabel, hvor intet er hvad det ser ud til, men derimod symboler og temaer med flere fortolkningsmuligheder. Tierra skal ses og nydes for dens fantastiske billedside og mærkværdige drømmeunivers.
19/11-2018