Sådan har du aldrig fået ham før

4.0
Michael Douglas bliver ikke udsat for sexchikane eller på anden måde jagtet af gale kvinder. Han er faktisk ikke engang selv særlig sexet. Til gengæld spiller han en af sin karrieres bedste roller som den kriseramte og joint-rygende professor Tripp

"Wonder Boys" er ikke sådan lige til at genfortælle. Den bevæger sig ikke fra A til Z i snorlige handlingsforløb med gennemskueligt plot og genrebevidst dialog. Vi er derimod vidne til en yderst begivenhedsrig weekend i professor Grady Tripps (Michael Douglas) liv. Det kører ikke lige i højeste gear for den gode mand. Syv år er gået, siden hans succesfulde debutroman udkom, og forlæggeren Terry Crabtree (Robert Downey Jr.) er ved at blive utålmodig. Han vil gerne snart se den nye bog, som Tripp dog ikke helt kan få afsluttet.

Tripp føler sig i den grad presset. Weekenden byder i forvejen på elitens årlige litteraturfestival, hans kone har forladt ham, og elskerinden er gravid. Yderligere foretager hans dystre, men talentfulde elev James Leer (Tobey Maguire) et par uheldige træk, der også skaber en del problemer for Tripp. Bl.a. er en død hund og en stjålen Marilyn Monroe jakke involveret. Der er her tale om et højkoncentrat af uheld og forholdsvis særprægede situationer.

Total humor uden at blive plat
"Wonder Boys" skal ses, fordi man ikke rigtig har set noget lignende før. Den er helt sin egen, og så er den utrolig morsom. Farcelignende begivenheder finder sted, men det er dyb alvor for de involverede personer, og det væsentlige - filmens røde tråd, hvis man skal udpege en sådan - ligger hele tiden og lurer under overfladen. Visse situationer er komiske, men de går aldrig over stregen, og man er hele tiden bekymret for Tripp. Bliver han nogensinde færdig med bogen, og hvad skal der ske med elskerinden og hans ufødte barn? Tripps voice-over holder os hele tiden til ilden. Man er grebet af den specielle stemning i filmen samtidig med, at man morer sig kosteligt.

Karaktererne er de vigtigste
Selv om historien er fængende og troværdig, er det alligevel karaktererne, der er i centrum. Både Tripp, Crabtree og Leer er interessante personer, og det er dem, man er interesseret i. Filmen følger dem; de skaber begivenhederne og stemningen, det går ikke den anden vej rundt. De er så specielle og egenrådige, at de ikke så let lader sig styre.

Der er ingen, der falder igennem på skuespillet, men det er nu især Douglas, som er uimodståelig. Det ligger ikke til hans image at rende rundt i nusset, lyserød morgenkåbe, men han er helt igennem overbevisende, og han yder en stærk præstation. Han var også kriseramt i "Falling down" (1993), men på en helt anden måde. I "Wonder Boys" ryger han bare lidt for mange joints og vil helst ikke tage alt for mange beslutninger - men han er heldigvis stadig sympatisk. En stærk og unik film.
Wonder Boys