Ludder og madonna
3.0
Gruppesex med 251 mennesker på 10 timer - det var pornoskuespilleren Annabel Chongs chokerende verdensrekord i 1995. "Sex: The Annabel Chong Story" prøver at nå bagom og ind i personen
Født i Singapore, opvokset i London og studerende på University of Southern California, hvor hun efter kort tid startede sin pornokarriere. Sådan ser Grace Queks liv ud, og den unge instruktør Gough Lewis er med overalt. Om det er på arbejde, sammen med vennerne, på pornomesser - det er lige meget, kameraet er der. Det omfattende materiale, instruktøren har fået fat i, er trods emnet ret sobert. Filmen fungerer bedst, hvor Annabel Chong får lov til at tale ud og i monolog prøver at redegøre for sit liv og hvorfor, hun lavede gruppesex filmen. Nogle gange er det af feministiske årsager, andre gange er det for hendes egen skyld, og andre gange igen er det af eksperimentelle årsager, der fortaber sig i mumlende tåger. Det er spændende at komme med bagom kulisserne i en ellers fuldkommen lukket verden. Og ens værste fordomme og bange anelser bekræftes: Det er en kynisk og hård verden, hvor alle er prostituerede, og hvor mennesket visner i jagten på ussel mammon.
Sæd overalt
Specielt under selve udførslen af verdensrekorden er der elementer, der grænser til det kvalmende. 300 mænd står parat, flufferne gør, hvad de kan for at fremkalde begejstring på de fem mænd forrest i køerne, og så går det løs. Efter de første 50 (halvtreds!) mænd interviewes Annabel Chong og fortæller med tykke spor af sæd på hele kroppen, at hun kun lige er blevet varmet op og er klar til endnu mere. Klip - en mand fortæller, at ingen af deltagerne er AIDS-testede. Klip - instruktøren John T-Bone siger, at Annabel har nået at bolle med 250, men at hun har fået en rift i skeden, og at værket nu skal forsegles af ingen ringere end legenden Ron Jeremy, fedladen og behåret som han er. Man tænker sit, da kameraet fokuserer på Annabels ansigtsudtryk, der mere udtrykker smerte end glæde. Annabel Chong er ikke noget afklaret menneske, og filmen rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Alligevel formår den også at fremkalde en form for medlidenhed for den komplekse person Annabel. Det gør ondt, når man ser hende i "Jerry Springer Show", pumpet med stoffer prøver hun at redegøre for sine handlinger. Det gør ondt at se hende sidde og skære sig i armen i angst for resultatet på en AIDS-test, og det gør ondt at se, hvordan familien i Singapore reagerer, da de får at vide, hun er pornoskuespiller.
Filmen er uafhængigt produceret fra den dybeste undergrund af en instruktør med stofmisbrug helt inde på livet. Den har været nomineret til Sundance Film Festivals Grand Jury Prize i 1999. "Sex: The Annabel Chong Story" er en modig og ærlig dokumentar, der præsenterer pornoindustrien som det, den er: Et kødmarked, hvor sygdomsbefængte og aldrende kreaturer hendør i glemsomhed, men hvad gør det, når der altid står mindst 100 bondeknolde parate til at overtage i jagten på succes og penge. Akademikeren Grace Quek om dagen og pornoskuespilleren Annabel Chong om aftenen er bare en af de utallige tragedier.
Født i Singapore, opvokset i London og studerende på University of Southern California, hvor hun efter kort tid startede sin pornokarriere. Sådan ser Grace Queks liv ud, og den unge instruktør Gough Lewis er med overalt. Om det er på arbejde, sammen med vennerne, på pornomesser - det er lige meget, kameraet er der. Det omfattende materiale, instruktøren har fået fat i, er trods emnet ret sobert. Filmen fungerer bedst, hvor Annabel Chong får lov til at tale ud og i monolog prøver at redegøre for sit liv og hvorfor, hun lavede gruppesex filmen. Nogle gange er det af feministiske årsager, andre gange er det for hendes egen skyld, og andre gange igen er det af eksperimentelle årsager, der fortaber sig i mumlende tåger. Det er spændende at komme med bagom kulisserne i en ellers fuldkommen lukket verden. Og ens værste fordomme og bange anelser bekræftes: Det er en kynisk og hård verden, hvor alle er prostituerede, og hvor mennesket visner i jagten på ussel mammon.
Sæd overalt
Specielt under selve udførslen af verdensrekorden er der elementer, der grænser til det kvalmende. 300 mænd står parat, flufferne gør, hvad de kan for at fremkalde begejstring på de fem mænd forrest i køerne, og så går det løs. Efter de første 50 (halvtreds!) mænd interviewes Annabel Chong og fortæller med tykke spor af sæd på hele kroppen, at hun kun lige er blevet varmet op og er klar til endnu mere. Klip - en mand fortæller, at ingen af deltagerne er AIDS-testede. Klip - instruktøren John T-Bone siger, at Annabel har nået at bolle med 250, men at hun har fået en rift i skeden, og at værket nu skal forsegles af ingen ringere end legenden Ron Jeremy, fedladen og behåret som han er. Man tænker sit, da kameraet fokuserer på Annabels ansigtsudtryk, der mere udtrykker smerte end glæde. Annabel Chong er ikke noget afklaret menneske, og filmen rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Alligevel formår den også at fremkalde en form for medlidenhed for den komplekse person Annabel. Det gør ondt, når man ser hende i "Jerry Springer Show", pumpet med stoffer prøver hun at redegøre for sine handlinger. Det gør ondt at se hende sidde og skære sig i armen i angst for resultatet på en AIDS-test, og det gør ondt at se, hvordan familien i Singapore reagerer, da de får at vide, hun er pornoskuespiller.
Filmen er uafhængigt produceret fra den dybeste undergrund af en instruktør med stofmisbrug helt inde på livet. Den har været nomineret til Sundance Film Festivals Grand Jury Prize i 1999. "Sex: The Annabel Chong Story" er en modig og ærlig dokumentar, der præsenterer pornoindustrien som det, den er: Et kødmarked, hvor sygdomsbefængte og aldrende kreaturer hendør i glemsomhed, men hvad gør det, når der altid står mindst 100 bondeknolde parate til at overtage i jagten på succes og penge. Akademikeren Grace Quek om dagen og pornoskuespilleren Annabel Chong om aftenen er bare en af de utallige tragedier.
19/11-2018