Poeten og skraldemanden

4.0
En storladen fortælling om et liv i forstaden, hvor mælken er sur, og berømmelsen rammer helt tilfældigt

"Der var engang et e til sidst." Sådan forklarer filmens titelfigur Henry Fool sit underlige efternavn. Og så er der ikke mere at sige til det. Og sådan er det med de fleste af de ting, som Henry Fool siger ind imellem, han tager en sug af sin uundværlige cigaret eller en slurk af den ligeså uundværlige dåseøl.

Den amerikanske uafhængige filmskaber Hal Hartleys film "Henry Fool" er en herlig langsommelig historie, der på sin egen helt stilfærdige og overdrevne facon fortæller om store skæbner i et kvarter, hvor mælken er sur, og lykken er at have arbejde som skraldemand. Den stilfærdige Simon Grim (James Urbaniak) bor sammen med sin psykisk syge mor og søster, der har et hyperaktivt sexliv. De lejer underetagen ud til den mystiske fremmede Henry Fool (Thomas Jay Ryan). Og fra det øjeblik han flytter ind, er ingenting, som det plejer. Henry Fool er ved at skrive sin kontroversielle "Bekendelse", og tilskyndet af ham begynder Simon at skrive et episk digt, der er så rystende og kontroversielt, at det ikke kan undgå at blive populært. Og pludseligt bytter mesteren og eleven plads.

Ambition, talent og inspiration
"Henry Fool" er en fascinerende beretning om ambition, talent og inspiration, som forsøger at undersøge, hvor de kræfter, der skaber et lysende kunstnerisk talent, kommer fra, og finder det deprimerende svar, at de kommer ud af intet. Simon Grim, som på et øjeblik møder den evige berømmelse, ejer ikke skyggen af talent. Henry Fool, hvis værk bliver afvist som kluntet og prætentiøs, kaster talent af sig som englestøv overalt, han kommer frem. Men alligevel er det Simon, der med sit digt får den stumme kineser i "World of Donuts" til at synge.

Den diabolistiske Henry Fool er en flygtig sjæl, der hviler i sig selv og indtager et rum ved sin blotte tilstedeværelse. Hans dragende personlighed betager den naive Simon, og ligesom Faust sælger sin sjæl til Mefistofeles indgår Simon en pagt med Henry, der sikrer Simon berømmelse til gengæld for en uudtalt og nærmest ubetalelig gæld. Manuskriptet fik velfortjent juryens pris ved filmfestivalen i Cannes i 1998. Gennem personernes handlinger og ord skabes med få virkemidler et portræt af en kultur, hvor det stødende er en bestseller. Men filmen bliver til tider lidt for forudsigelig og henfalder til klichéer. Den ro og stilfærdighed, som Ryan og Urbaniak lægger i deres personer, står i en gnistrende kontrast til den alvorlige absurditet, som deres hverdag rummer. Det er en storladen episk fortælling som i lille format formår at indramme alle aspekter ved livet i forstaden til en amerikansk storby langt fra rigdom og glamour.