Moderne sædeskildring
4.0
Katalanske småfortællinger om parforholdets veje og vildveje er et fremragende bud på en moderne europæisk film
Jeg var på forhånd skeptisk, da jeg skulle se Ventura Pons' film med den usædvanlige titel "Hvorfor og hvordan". Jeg havde nemlig den tvivlsomme fornøjelse at overvære premieren på hans nyeste værk "Kærtegn" under Filmfestivalen i Berlin i år. Den var manieret og kedsommelig på samme tid - et underligt ufærdigt stykke fortællen, som måske kunne røre mere følsomme sjæle, men kun efterlod mig med en fad smag i munden.
Så er der straks mere ved hans "Hvorfor og hvordan", som faktisk havde premiere i Spanien helt tilbage i 1994. Det er et fortrinligt forsøg på at opdatere sædekomedien, men uden at forfalde til det sentimentale eller udvendige. Filmen består af 15 små fortællinger, som kan stå hver for sig, men som tilsammen fortæller noget om livets betingelser for det moderne menneske. I dette tilfælde er det storbymennesket i Barcelona-versionen, men det kunne lige så godt have været i Stockholm eller Antwerpen.
Længslen efter nærhed
For de enkelte små film fortæller om helt alment menneskelige problemstillinger i et samfund, hvor de traditionelle moralbegreber er i opløsning - der er med andre ord langt til traditionelle katolske motiver som skyld og bod. Vi lytter til historien om det midaldrende par, som overnatter i hver sin seng på et hotel. I al stilhed bliver de ophidsede af at høre på parret, som har samleje i naboværelset. Historien er fortalt af kvinden, direkte ind i kameraet, men med klip til den fortalte handling. Hun ved, at han ikke vil lægge sig over til hende af angst for, at hun skal tro, at han er ophidset af høre på naboen. Derfor gør han det ikke, men onanerer i stedet for. Da hun så lægger sig over til ham, er han ikke rigtig til noget. Derfor lægger hun sig tilbage i sin egen seng - og onanerer, mens han græder.
Eller den lange scene, som kun består af en telefonsamtale mellem en mand og en kvinde. Vi forledes til at tro, at de er elskere, og at deres respektive partnere er til stede i rummet ind imellem. Derfor må de lade som om, at de snakker med en ven og ikke en elsker. Det antager så groteske dimensioner, da de på et tidspunkt tilsyneladende diskuterer henholdsvis biler og bøger med personen i den anden ende af røret. En meget morsom og tankevækkende brug af træk fra forvekslingskomedierne.
Fortæller af Guds nåde
"Hvorfor og hvordan" er den første film på katalansk med premiere i Danmark, og den er et rasende godt bud på en helt moderne og meget europæisk film. Ventura Pons, som har instrueret, produceret og skrevet manuskript, er en sprudlende fortæller af Guds nåde. Han har noget på hjerte og kan strukturere og økonomisere en handling. Her er historier, som vi alle sammen kan bruge til noget. Der er ingen latinsk fantastisk realisme eller katolsk tungsind over temaerne, og vi bliver underholdt - og kanske også lidt klogere på både os selv og hinanden.
Jeg var på forhånd skeptisk, da jeg skulle se Ventura Pons' film med den usædvanlige titel "Hvorfor og hvordan". Jeg havde nemlig den tvivlsomme fornøjelse at overvære premieren på hans nyeste værk "Kærtegn" under Filmfestivalen i Berlin i år. Den var manieret og kedsommelig på samme tid - et underligt ufærdigt stykke fortællen, som måske kunne røre mere følsomme sjæle, men kun efterlod mig med en fad smag i munden.
Så er der straks mere ved hans "Hvorfor og hvordan", som faktisk havde premiere i Spanien helt tilbage i 1994. Det er et fortrinligt forsøg på at opdatere sædekomedien, men uden at forfalde til det sentimentale eller udvendige. Filmen består af 15 små fortællinger, som kan stå hver for sig, men som tilsammen fortæller noget om livets betingelser for det moderne menneske. I dette tilfælde er det storbymennesket i Barcelona-versionen, men det kunne lige så godt have været i Stockholm eller Antwerpen.
Længslen efter nærhed
For de enkelte små film fortæller om helt alment menneskelige problemstillinger i et samfund, hvor de traditionelle moralbegreber er i opløsning - der er med andre ord langt til traditionelle katolske motiver som skyld og bod. Vi lytter til historien om det midaldrende par, som overnatter i hver sin seng på et hotel. I al stilhed bliver de ophidsede af at høre på parret, som har samleje i naboværelset. Historien er fortalt af kvinden, direkte ind i kameraet, men med klip til den fortalte handling. Hun ved, at han ikke vil lægge sig over til hende af angst for, at hun skal tro, at han er ophidset af høre på naboen. Derfor gør han det ikke, men onanerer i stedet for. Da hun så lægger sig over til ham, er han ikke rigtig til noget. Derfor lægger hun sig tilbage i sin egen seng - og onanerer, mens han græder.
Eller den lange scene, som kun består af en telefonsamtale mellem en mand og en kvinde. Vi forledes til at tro, at de er elskere, og at deres respektive partnere er til stede i rummet ind imellem. Derfor må de lade som om, at de snakker med en ven og ikke en elsker. Det antager så groteske dimensioner, da de på et tidspunkt tilsyneladende diskuterer henholdsvis biler og bøger med personen i den anden ende af røret. En meget morsom og tankevækkende brug af træk fra forvekslingskomedierne.
Fortæller af Guds nåde
"Hvorfor og hvordan" er den første film på katalansk med premiere i Danmark, og den er et rasende godt bud på en helt moderne og meget europæisk film. Ventura Pons, som har instrueret, produceret og skrevet manuskript, er en sprudlende fortæller af Guds nåde. Han har noget på hjerte og kan strukturere og økonomisere en handling. Her er historier, som vi alle sammen kan bruge til noget. Der er ingen latinsk fantastisk realisme eller katolsk tungsind over temaerne, og vi bliver underholdt - og kanske også lidt klogere på både os selv og hinanden.
19/11-2018