Køb nu - betal senere

2.0
Komedien "Forhekset" om fyren, der sælger sin sjæl til djævlen er ganske sjov af og til. Desværre er historien sød og moralsk fremfor at være djævelsk morsom

Instruktøren Harold Ramis' modernisering af Stanley Donens "Bedazzled" fra 1967 har bestemt sine gyldne øjeblikke. Da hovedpersonen Elliot (Brendan Fraser) ønsker at blive berømt og beundret, bliver han til en supertalentfuld basketballspiller, der får Michael Jordan til at ligne en dværg med boneloc i hofterne. Men han er samtidig dum som en dør, sveder som et vandfald og hans højde (2,40 meter) er omvendt proportional med hans forplantningsorgan. Og hvor fedt er det så lige at være berømt og beundret?

Syv ønsker for din sjæl
Elliot er en kikset fyr uden venner med et kedeligt job som supporter i et computerfirma. Gennem fire år har han uden held kigget langt efter sin smukke kollega Alison (Frances O'Conner). Derfor skal der ikke megen overtalelse til, da Djævlen (Elizabeth Hurley) tilbyder ham syv ønsker. Hun skal blot have hans sjæl til gengæld, efter at det sidste ønske er opfyldt. Først ønsker han at være rig, magtfuld og gift med Alison. Bingo! Og så er vores ven en columbiansk narkofyrste, der godt nok er gift med Alison, men hun kan bare ikke fordrage ham og har en åbenlys affære med en af hans ansatte.

Djævlen er en drillepind
Det hele går galt, fordi Elliot ikke er i stand til at formulere præcise og ufejlbarlige ønsker, og fordi djævlen er en drillepind. Stakkels Elliott hiver i nødbremsen og tænker sig lidt om, før han ønsker igen. Og sådan går det slag i slag. Elliott ender efterfølgende som en følsom new age hippie, intellektuel selskabsløve og præsident, og vi ser, hvordan djævlen hver gang giver ham en lille bonus med i handlen.

Kropumulig djævel
Brendan Fraser er rigtig god som stakkels Elliot. Han har et anseeligt og alsidigt komisk talent og fanger effektivt de forskellige inkarnationer af Elliot. Til gengæld er Elizabeth Hurley kropumulig (men hvilken krop!) som skuespiller og temmelig anstrengende som djævlen. Hun er sexet på en kold og glat måde, som var hun konstant på vej til en fotosession for et livsstilsmagasin. Som mørkets fyrstinde er hun blot en practical joker, men aldrig bidende ondskabsfuld. Djævlen Hurley slanger sig rundt i talrige tætsiddende kostumer og ser selv ud som en stor en fristelse, så spørgsmålet er, hvorfor Elliot ikke bruger et af sine ønsker til at komme i lag med hende? Det er selvfølgelig, fordi han i bund og grund er en sympatisk fyr, som blot er kommet for skade at forelske sig en i pige, der er et par klasser over hans formåen.

Hyggesnak
Filmens løftede pegefinger fortæller, at man altid skal være sig selv, men det gør den desværre lige så kejtet som Elliot gebærder sig overfor Frances. Mødet mellem jordisk længsel og religion havde gjort sig bedre som bidende satire. Selvom "Forhekset" lejlighedsvis er ganske morsom, så har den ikke ambitioner om at være andet end farverig hyggesnak og rummer ikke flere dybe sandheder end en gennemsnitlig Grand Prix sang - der er ingen genveje til kærlighed og lykke. Så blev vi så meget klogere. Men måske skyldes det, at Harold Ramis har solgt sin sjæl til Hollywood fremfor at være sig selv.
Forhekset