Realisme fra køkkenvasken
4.0
Anne Fontaines lille og nære film er et stærkt udsagn om de valg vi kan vælge at tage - eller lade være
Anne Fontaines tredje spillefilm, "Kemisk Rens", er et bevægende og vedkommende drama om et hårdtarbejdende par, der bliver tvunget til at tage stilling til deres egen liv. Parret, Nicole og Jean-Pierre, driver et renseri i en lille by i Nordfrankrig. De har været sammen i 15 år, og selvom alt på overfladen kører efter et fast skema, så er Nicole aldrig helt faldet til i den lille flække. Man fornemmer at hun har andre mål. Men hun elsker sin Jean-Pierre, en målbevidst stivstikker, som aldrig er i tvivl om det rigtige i at arbejde som en hest året rundt.
Men så dukker Loïc og hans søster, Marylin, op. De optræder med et særpræget erotisk show på det lokale diskotek, hvor Nicole og Jean-Pierre tilfældigvis er gæster. Parret bliver tiltrukket af det unge par, og bliver efterhånden virvlet ind i et erotisk spil, som får voldsomme konsekvenser for alle parter.
Rollen som Nicole er besat af den snart 50-årige Miou-Miou - og hun udfylder den med en sanselighed og troværdighed, der er helt i topklasse. Selv i de mest banale og hverdagsagtige scener formår hun at tilføre en mystisk dybde, som ikke kun er spil for spillets skyld. I sandhed en præstation, der sætter spor i tilskuerens bevidsthed.
De helt store spørgsmål
"Kemisk Rens" er en meget åben film. Den gængse Hollywood-kausalitet er en by i Rusland for denne filmskaber. Men det øger kun nysgerrigheden og lysten til at blive draget ind i dette, på samme tid vulgært normale og eksplosivt afvigende, univers. Vi forstår ikke hele tiden personerne - fuldstændig ligesom i det virkelige liv. Men vi tror på dem. Reaktionerne er aldrig udvendige eller unødvendige, og karaktererne træder stærkt frem, hjulpet af fremragende skuespillere.
Filmen er et eksistentialistisk værk om det spørgsmål, alle mennesker må stille sig på et tidspunkt: Gør jeg nu det rigtige, eller kunne jeg leve et helt andet liv? Og handlingen antyder kraftigt, at der kun er en papirstynd linje mellem det liv vi lever, og så det fuldstændigt uoverskuelige kaos, vi kan blive kastet ud i. Nogen gange med vores egen vilje og nogen gange fordi det er uundgåeligt.
Anne Fontaines tredje spillefilm, "Kemisk Rens", er et bevægende og vedkommende drama om et hårdtarbejdende par, der bliver tvunget til at tage stilling til deres egen liv. Parret, Nicole og Jean-Pierre, driver et renseri i en lille by i Nordfrankrig. De har været sammen i 15 år, og selvom alt på overfladen kører efter et fast skema, så er Nicole aldrig helt faldet til i den lille flække. Man fornemmer at hun har andre mål. Men hun elsker sin Jean-Pierre, en målbevidst stivstikker, som aldrig er i tvivl om det rigtige i at arbejde som en hest året rundt.
Men så dukker Loïc og hans søster, Marylin, op. De optræder med et særpræget erotisk show på det lokale diskotek, hvor Nicole og Jean-Pierre tilfældigvis er gæster. Parret bliver tiltrukket af det unge par, og bliver efterhånden virvlet ind i et erotisk spil, som får voldsomme konsekvenser for alle parter.
Rollen som Nicole er besat af den snart 50-årige Miou-Miou - og hun udfylder den med en sanselighed og troværdighed, der er helt i topklasse. Selv i de mest banale og hverdagsagtige scener formår hun at tilføre en mystisk dybde, som ikke kun er spil for spillets skyld. I sandhed en præstation, der sætter spor i tilskuerens bevidsthed.
De helt store spørgsmål
"Kemisk Rens" er en meget åben film. Den gængse Hollywood-kausalitet er en by i Rusland for denne filmskaber. Men det øger kun nysgerrigheden og lysten til at blive draget ind i dette, på samme tid vulgært normale og eksplosivt afvigende, univers. Vi forstår ikke hele tiden personerne - fuldstændig ligesom i det virkelige liv. Men vi tror på dem. Reaktionerne er aldrig udvendige eller unødvendige, og karaktererne træder stærkt frem, hjulpet af fremragende skuespillere.
Filmen er et eksistentialistisk værk om det spørgsmål, alle mennesker må stille sig på et tidspunkt: Gør jeg nu det rigtige, eller kunne jeg leve et helt andet liv? Og handlingen antyder kraftigt, at der kun er en papirstynd linje mellem det liv vi lever, og så det fuldstændigt uoverskuelige kaos, vi kan blive kastet ud i. Nogen gange med vores egen vilje og nogen gange fordi det er uundgåeligt.
19/11-2018