Happy, Texas

2.0
Gæve gavtyve

Klassisk komedie, hvor nogen tror, at nogen er nogen andre, end de er. Det er da meget sjovt - en gang imellem. I den nye film, "Happy Texas" er det ikke så sjovt, selv om den ene hovedperson gør det ret godt. Og faktisk fik en publikumspris for bedste skuespiller på sidste års Sundance filmfestival.

"Jeg skal have den rødeste bøf... Kap hornene, tør røven og send den ind." Sådan bestiller man aftensmad på dansebarerne i Happy, Texas. En lille snoldet sydstatsflække, hvor årets højdepunkt - udover høsten - er, når småbyerne i området kårer årets Frøken Friskpresset i en skønhedskonkurrence for små piger.

Især i år er der store forventninger til konkurrencen. Happy har nemlig en ualmindelig dårlig score. I mange år er det slet ikke lykkedes byens poder overhovedet at blive udtrukket til den egentlige konkurrence. Og derfor hyrer byens spidser to event-eksperter, der skal undervise pigerne.

De når imidlertid aldrig frem. Harry (Jeremy Northam) og Wayne Wayne Wayne Jr. (Steve Zahn) er nemlig på flugt fra fængslet. På en tankstation stjæler de eksperternes campingvogn. Og held i uheld kører de til Happy, hvor indbyggerne venter dem med længsel.

Banal ballade
"Happy, Texas" er Mark Illsleys debutfilm som instruktør. Det er en klassisk komedie, hvor nogen ved et tilfælde giver sig ud for at være noget andet, end de er. Og så fanger bordet. Her er det to småkriminelle fidusmagerere, der pludselig er specialister i at arrangere skønhedskonkurrencer for små piger. Og bøsser. Det må da ende galt. Og komme en masse sjov ud af - eller hvad?

Steve Zahn har blandt andet spillet med i "Reality Bites" (1994) og "You've Got Mail" (1998). Og på Sundance filmfestivalen i 1999 fik han publikumsprisen som bedste skuespiller for sin rolle i "Happy, Texas". Det er da også hans udgave af en afstumpet flugtfange med talefejl og skjulte talenter, der bærer filmen. Han får dog god hjælp af William H. Macy ("Magnolia", 1999 og "Boogie Nights", 1997), der som byens sherif, Chappy Dent, oplever sit liv blomstre op, da de to gavtyve ankommer til byen. Mens Jeremy Northam ("Emma", 1996 og "Amistad", 1997) ikke er så spændende igen, hverken hvad hans rolle eller hans skuespil angår.

Oplægget i "Happy Texas" er banalt, og det kan være fint nok. Men klicheerne krænger over. Og man undrer sig over, hvor mange gange endnu det er sjovt at se mænd i dametøj. Eller deres ansigtsudtryk, når de opdager, at de er nødt til at opføre sig som bøsser. Eller selvfølgelig hvordan de i den situation takler kærligheden.

WyoMing
Retfærdigvis må man indrømme, at filmen har sine morsomme sider. Så er man til noget plat (og forudsigeligt), der ikke når "Dum og Dummere" (1994) til bæltestedet, kan man da godt snige sig ind til "Happy Texas". Så kan man blandt andet se en auktionarius, der i velgørenhedens navn falbyder en Ming-vase - altså en WyoMing-vase.
Happy, Texas