Overvintrende kærlighed

3.0
Psykologisk drama om tre forskellige peronligheder, der støder sammen i et isdækket, isoleret landskab. Håbet om en ventende kærlighed derhjemme bliver en brik i spillet om magten.

Tre mænd på en øde udpost et sted i den grønlandske vinter. Isoleret fra omverdenen, overladt til hinandens ustabile psyker. Med så store forskelle i livsopfattelse, at konfrontation er uundgåelig. Den situation stiller den norske instruktør Hans Petter Moland op i sin anden spillefilm "Kærlighedens køtere" efter den danske forfatter Peter Tuteins roman "Larsen".

Afrejse til det ukendte
Den unge forfatter Henrik Larsen (Gard B. Eisvold) forlader sin elskede Gertrude (Camilla Martens) for at deltage i en pelsjæger-ekspedition på Grønland. Han vil gerne forloves inden afrejsen, men Gertrude insisterer på, at deres "kærlighed skal være fri". Larsen ankommer til Grønland og møder de to mænd, som han skal tilbringe den kommende vinter me;: Randbek (Stellan Skarsgård) og Holm (Bjørn Sundquist) - to erfarne og temmeligt excentriske pelsjægere. Allerede fra starten fornemmes det psykologiske spil, der senere skal blive fatalt for de tre væsensforskellige mænd.

Larsen er den idealistiske knægt, der tror livet og kærligheden, mens Randbek har lært sig at blive en ondskabsfuld kyniker i livets skole, og Holm er en tavs joker, der længe ikke lader sig mærke med noget. Randbek vil i starten ikke holde inde med sine stadige provokationer af Larsen og hans naive idealisering af Gertrude, men rollerne udvikler sig i vinterens afsondrethed, og snart deltager de alle i et skiftevis taktisk og uovervejet spil, hvor krig og fred, ven og fjende aldrig er præcist definerede størrelser.

Skiftende positioner
Denne vedvarende flertydighed formår Hans Petter Moland længe at holde i luften. Filmens første time er utrolig intens, fordi der altid er disse skift i, hvilken betydning den enkelte scene har. Hele tiden tvinges vi til at revidere vores opfattelse af, hvilke magtpositioner personerne indtager i forhold til hinanden. Senerehen virker det desværre lidt mere mekanisk. For at holde dynamikken oppe er Moland nødt til at springe over nogle lave gærder, hvad angår fysisk og psykologisk troværdighed. Til gengæld serveres der så lidt mere kontant action hen mod slutningen, det gør det trods alt nemmere at bære.

Der spilles meget kompetent i alle roller. Der har også været noget at arbejde med, for hver figur har mange facetter, der er interessant at udforske. Det, der fra starten kan ligne kendte stereotyper, får ikke lov at forblive sådan ret længe. Kombineret med Molands evne for at dreje en scene i luften, bliver "Kærlighedens køtere" en aldrig forudsigelig psykologisk thriller, der ikke spiser os af med en ligefrem forklaring på sine personer - ej heller en sentimental morale om kærlighedens rene væsen.