Hvem er Anna?
3.0
Den pæne ambassadørfrue Anna Terlow rejser væk fra sin mand. Undervejs hjem afbryder hun sin rejse i Rom, og snart efter er hun efterlyst i Europa sammen med en narkokurer
Den smukke Anna (Pernilla August) lever et på overfladen lykkeligt liv i Marokko sammen med sin mand, den danske ambassadør Tom Terlow (Søren Pilmark) og deres lille datter Minna. Men ægteskabet knager, ligesom sengen gør det, når ambassadøren er alene med sekretæren. Derfor tager Anna til Skandinavien for at få pusterum, men lover datteren at komme tilbage efter fem nætter.
I flyet hjem møder Anna kriminalbetjent Johansen (Jesper Christensen) og den fange, han transporterer, Jørgen Schwer (Gerard Bistrup), et umage par, som hun før har set på ambassaden. Opstemt af sin nyvundne frihed sætter hun sig flirtende hen til dem og får endda lov at hviske Schwer noget i øret.
Da hun impulsivt afbryder rejsen i Rom, hjælper hun med sit diplomatpas Schwer til at flygte. De skilles ved ankomsten til Annas luksushotel, men kun kortvarigt, for Schwer vender tilbage og har brug for penge. Dem har Anna, men hun har til gengæld brug for eventyr, og snart er de på flugt sammen gennem Europa.
Eriks Anna
Anna er begejstret over at lade masken som den pæne ambassadørfrue falde og følge sine impulser, så hun fejrer ankomsten til Rom med en bevægende dans på hotellets balkon, der samtidig udstiller skrøbeligheden i hendes nye situation. Er hendes nyvundne frihed virkelig frihed? Hvornår bliver hendes datters stemme for gennemtrængende og virkeligheden for påtrængende?
Erik Wedersøe, der hermed debuterer som instruktør, har lavet filmen frit efter Klaus Rifbjergs roman, "Anna (jeg) Anna" fra 1969. Filmen bruger de fleste af romanens episoder, men det mangetydige i Rifbjergs eksperimenterende roman er skåret væk, og tilbage står en almindelig road-movie-historie fortalt i ganske flotte billeder. Forbryderen er gjort mere poetisk, galant og vidende end i bogen og Tom tilsvarende mere usympatisk, ligesom oprøret mod borgermusikken er opprioriteret på bekostning af den eksistentielle krise.
Pernillas Anna
Pernilla August spiller fremragende og giver Anna den dybde, som historiens overmotivering er tæt på at fratage hende. Svenske Reine Brynolfsson, præsten i "Englegård" (1992), dukker anelsesfuldt op i en flerdimensionel rolle som hendes bror, og blandt flere gode præstationer ser man Jesper Christensen, "Bænken" (2000), som den lidt triste kriminalbetjent, der er skrap, når det gælder. Fuzzy har derimod komponeret en mærkværdig musik til filmen, som til tider giver den et uklædeligt touch af folkekomedie.
Erik Wedersøe understreger, at filmens Anna er Eriks Anna og ikke Rifbjergs Anna. Derved er der skåret en mængde spændende sider af Anna, som risikerer at gøre hende til vores allesammens Anna.
Den smukke Anna (Pernilla August) lever et på overfladen lykkeligt liv i Marokko sammen med sin mand, den danske ambassadør Tom Terlow (Søren Pilmark) og deres lille datter Minna. Men ægteskabet knager, ligesom sengen gør det, når ambassadøren er alene med sekretæren. Derfor tager Anna til Skandinavien for at få pusterum, men lover datteren at komme tilbage efter fem nætter.
I flyet hjem møder Anna kriminalbetjent Johansen (Jesper Christensen) og den fange, han transporterer, Jørgen Schwer (Gerard Bistrup), et umage par, som hun før har set på ambassaden. Opstemt af sin nyvundne frihed sætter hun sig flirtende hen til dem og får endda lov at hviske Schwer noget i øret.
Da hun impulsivt afbryder rejsen i Rom, hjælper hun med sit diplomatpas Schwer til at flygte. De skilles ved ankomsten til Annas luksushotel, men kun kortvarigt, for Schwer vender tilbage og har brug for penge. Dem har Anna, men hun har til gengæld brug for eventyr, og snart er de på flugt sammen gennem Europa.
Eriks Anna
Anna er begejstret over at lade masken som den pæne ambassadørfrue falde og følge sine impulser, så hun fejrer ankomsten til Rom med en bevægende dans på hotellets balkon, der samtidig udstiller skrøbeligheden i hendes nye situation. Er hendes nyvundne frihed virkelig frihed? Hvornår bliver hendes datters stemme for gennemtrængende og virkeligheden for påtrængende?
Erik Wedersøe, der hermed debuterer som instruktør, har lavet filmen frit efter Klaus Rifbjergs roman, "Anna (jeg) Anna" fra 1969. Filmen bruger de fleste af romanens episoder, men det mangetydige i Rifbjergs eksperimenterende roman er skåret væk, og tilbage står en almindelig road-movie-historie fortalt i ganske flotte billeder. Forbryderen er gjort mere poetisk, galant og vidende end i bogen og Tom tilsvarende mere usympatisk, ligesom oprøret mod borgermusikken er opprioriteret på bekostning af den eksistentielle krise.
Pernillas Anna
Pernilla August spiller fremragende og giver Anna den dybde, som historiens overmotivering er tæt på at fratage hende. Svenske Reine Brynolfsson, præsten i "Englegård" (1992), dukker anelsesfuldt op i en flerdimensionel rolle som hendes bror, og blandt flere gode præstationer ser man Jesper Christensen, "Bænken" (2000), som den lidt triste kriminalbetjent, der er skrap, når det gælder. Fuzzy har derimod komponeret en mærkværdig musik til filmen, som til tider giver den et uklædeligt touch af folkekomedie.
Erik Wedersøe understreger, at filmens Anna er Eriks Anna og ikke Rifbjergs Anna. Derved er der skåret en mængde spændende sider af Anna, som risikerer at gøre hende til vores allesammens Anna.
19/11-2018