Langtfra det hele

2.0
"Årets amerikanske ungdomsfilm". Måske, ja. Men danske? Mnnneejjjj. "She's All That" er overfladisk og noget usammenhængende. Personerne mangler dybde og karakter, men trods en tynd historie er der en fin lille gnist mellem hoverpersonerne.

Sted: Harrison High School i Los Angeles. Personer: Zack (Freddie Prinze Jr.) - skolens konge, 13-tals elevrådsformand med stort fodboldpotentiale, rige forældre, lækker kæreste og optaget på samtlige af landets prestigefyldte universiteter. Taylor (Jodi Lyn O'Keefe) - skolens dronning, Zacks superhotte kæreste, der dropper ham til fordel for Brock Hudson (hvad er det for et navn??!) (Matthew Lillard), der er en "stjerne" på MTVs "Real World"-serie. Dean (Paul Walker) - Zacks såkaldte ven, der efter det offentlige brud mellem det royale par ikke tøver med at udfordre ham til et væddemål: at kurtisere en hvilken somhelst pige på skolen og sørge for, at hun bliver årets "prom queen". Det er Laney Boggs, (Rachael Leigh Cook) den uimødekommende kunstnernørd med de store briller, der bliver det uskyldige offer for væddemålet. Scenen er sat, dramaet kan begynde.

Forudsigeligt eventyr
Historien er relativt forudsigelig: Filmens hovedpersoner skal så grueligt meget igennem, inden de finder ud af, hvad der egentlig er vigtigt her i livet. Og det kan godt afsløres, at det ikke har noget at gøre med popularitet. I forhold til en anden film i genren, nemlig "10 Things I Hate About You" (premiere den 23. juli), hvis historie er mere eller mindre den samme, så kommer denne i mål hestelængder bagud hvad angår humor, stil og skuespil. Freddie Prinze Jr. er acceptabel, selvom han minder om en mindre ambitiøs Brandon fra Beverly Hills 90210, mens Rachael Leigh Cook har svært ved at overbevise som kikset nørd, dertil er hun for sødmefyldt (selv når hun er sur) og køn (selv i badedragt og med briller). Hvad Oscar-modtageren Anna Paquin (for "The Piano") laver som Zacks lillesøster i så ringe en film vides ikke.

Overflødig film
Der er ingen visuel udfordring i high-school miljøet, som ligner en tro kopi af førnævnte tv-serie, og humoren mangler så absolut. Ikke engang spor af selvironi - det ville have hjulpet gevaldigt. Enkelte scener som Brocks dansescene og en rapgruppe, der hepper på Laney som prom-queen, virker platte og overflødige, fordi filmens personer i forvejen er så stereotypiske, at der ikke er grund til at illustrere det yderligere.

Apropos dårlige sider, så demonstrerer hovedpersonerne et par stykker til fulde. Laney tager hævn på en lidet raffineret måde overfor en plageånd fra billedkunst, mens Zack ydmyger to bøller foran hele skolen, der har mobbet Laneys lillebror. Scener som disse gør ikke personerne mere runde, men fungerer blot som en illustration af hvor dumme, naive og snæversynede, de kan være. Dog skal det siges, at der indimellem er tegn på selvstændig tankegang og et par tøvende skridt imod løsrivelse af de uskrevne regler. De findes selvsagt i scenerne mellem Zack og Laney, som er de eneste, der virkelig gør filmen seværdig. Alt i alt kan "She's All That" opsummeres til at være endnu en ungdomsfilm, som skal score kassen på unge, kendte stjerner, et tidstypisk soundtrack (med Fatboy Slims Rockafeller Skank som countrylignende fællesdans) og med en happy-end.
She's All That